Energifællesskaber: Muligheder og udfordringer?

Hvad er formålet med denne artikel?

Hvad er formålet med energifællesskaber, og hvad kan vi egentlig bruge dem til? Dette er blot nogle af de spørgsmål, vi er stødt på i forbindelse med vores arbejde med energifællesskaber, og som vi vil besvare i denne artikel.

Regelsættet om energifællesskaber er relativt nyt, komplekst og uprøvet i praksis. Derfor vil vi i denne artikel forsøge at gøre jer læsere en lille smule klogere på, hvad energifællesskaber er, hvilke muligheder energifællesskaber giver anledning til, og hvilke udfordringer der er ved lovgivningen.

Så hvis du er interesseret i energifællesskaber og i at forstå, hvorvidt et energifællesskab måske er noget for dig (at deltage i eller at etablere), så læs med her!

Retsgrundlag

Energifællesskaber er en samlebetegnelse for henholdsvis borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber, jf. mere herom i afsnit 3 nedenfor.

Energifællesskaber blev introduceret for første gang i dansk ret ved en ændring til elforsyningsloven i december 2020, hvor begrebet ”borgerenergifællesskaber” blev indsat i elforsyningslovens § 5, nr. 5. Kort efter, i maj 2021, blev begrebet ”VE-fællesskaber” ved en lovændring til VE-loven indsat i VE-lovens § 5, stk. 1, nr. 11. I begge love blev de to forskellige typer energifællesskaber introduceret på samme måde, nemlig ved en bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministen kunne udstede regler om henholdsvis borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber. Denne mulighed har ministeren udnyttet ved at udstede regler om energifællesskaber i en samlet bekendtgørelse, der gælder for både borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber (herefter blot omtalt som ”bekendtgørelsen om energifællesskaber”).

Konceptet med energifællesskaber er ikke en dansk opfindelse, men stammer oprindeligt fra EU-retten fra henholdsvis elmarkedsdirektivet og VE-II direktivet, som i begge tilfælde forpligter Danmark til at fastsætte regler om energifællesskaber.

I tillæg til de specifikke regler om energifællesskaber, der findes i bekendtgørelsen om energifællesskaber, skal energifællesskabet også overholde de øvrige gældende regler i dansk ret. Det betyder fx, at når et borgerenergifællesskab agerer på elområdet, skal det også overholde reglerne i elforsyningsloven, mens et VE-fællesskab skal overholde bestemmelserne i VE-loven (og elforsyningsloven), når energifællesskabet agerer på henholdsvis VE-lovens eller elforsyningslovens område.

Hvad er et energifællesskab?

Kort fortalt dækker begrebet ”energifællesskaber” over det koncept, hvor en gruppe aktører (borgere, kommuner og bestemte typer virksomheder) der går sammen om at udføre en række opgaver inden for energiområdet så som (lokal) produktion, lagring, energieffektivitet og/eller forbrug af (vedvarende) energi.

Formålet med energifællesskaber er i første omgang at fremme den grønne omstilling ved at borgere (og andre) kan samle sig om produktion og deling af blandt andet grøn energi.

Reglerne om energifællesskaber er vigtige, fordi de giver energifællesskaberne nogle rettigheder på linje med andre virksomheder på elmarkedet og samtidig sikrer, at energifællesskaberne får en retfærdig behandling fra sådanne andre aktører.

Det har altid været muligt for borgere i fællesskab at stifte et selskab for derefter at etablere fx en vindmøllepark (efter de almindelige regler herom). Det banebrydende ved reglerne om energifællesskaber er, at reglerne introducerer et nyt begreb nemlig ”energifællesskaber” og regulerer borgernes ret til at deltage i sådanne selskaber (reglerne sikre lige adgang for alle), og derudover giver energifællesskaberne mulighed for at dele elektricitet inden for energifællesskabet efter nogle særlige regler.

Der findes 2 forskellige typer energifællesskaber:

• Et borgerenergifællesskab
• Et VE-fællesskab

Et borgerenergifællesskab er ifølge lovgivningen defineret som: ”En juridisk person, der er baseret på frivillig og åben deltagelse og reelt kontrolleres af deltagere eller kapitalejere, der er fysiske personer, lokale myndigheder, herunder kommuner, eller små virksomheder, hvis primære formål er at give sine deltagere eller kapitalejere eller de lokalområder, hvor det drives, miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele frem for at give økonomisk gevinst.”

Mens et VE-fællesskab er defineret som: ”En juridisk person, der er baseret på åben og frivillig deltagelse, og er uafhængig og faktisk kontrolleres af kapitalejere eller deltagere, der er beliggende i nærheden af de projekter for vedvarende energi, der ejes og udvikles af denne juridiske person, hvis kapitalejere eller deltagere er fysiske personer, SMV᾽er eller lokale myndigheder, herunder kommuner, og hvis hovedformål er at give sine kapitalejere eller deltagere eller de lokalområder, hvor den opererer, miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele snarere end økonomisk fortjeneste.”

Som man måske kan læse ud af definitionerne, minder begreberne meget om i hinanden. Derfor har vi i afsnittet nedenfor skitseret, hvad de primære forskelle mellem de to forskellige typer energifællesskaber består i.

Hvad er forskellen på et VE-fællesskab og et borgerenergifællesskab?

Forskellen mellem de to forskellige typer energifællesskaber består i første omgang primært i:

1. hvem der kan deltage i fællesskabet; og
2. hvilke energikilder deres elektricitet stammer fra.

Disse forskelle vil vi uddybe i det følgende.

Begrebet ”SMV’er” dækker over mikrovirksomheder, små virksomheder og mellemstore virksomheder, som er defineret i EU-retten på baggrund af nogle tærskelværdier for virksomhedens årsomsætning og antal medarbejdere i virksomheden.

Forskellen mellem et borgerenergifællesskab og et VE-fællesskab beror således for det første i, at mellemstore virksomheder også kan deltage i VE-fællesskaber, mens sådanne virksomheder ikke kan deltage i borgerenergifællesskaber.

Derudover begrænses deltagerkredsen i VE-fællesskaber af et ”nærhedskrav”, der betyder, at kun de SMV’er, borgere og kommuner, der er beliggende i nærheden af de vedvarende energianlæg, som VE-fællesskabet ejer eller er i gang med at udvikle, kan deltage i VE-fællesskabet. Det er ikke i lovgivningen defineret, hvad der forstås med ”i nærheden af”, da man fra lovgivers side har ønsket, at begrebet skulle kunne udvikle sig i praksis over tid. Nærhedskravet er udtryk for et ønske om at fremme den lokale opbakning til udbygningen af vedvarende energi i samfundet ved at tilbyde borgere og virksomheder en mulighed for at deltage i disse lokale projekter. Nærhedskravet skal derfor ses i sammenhæng hermed og fortolkes som et krav om ”lokal tilknytning”. Nærhedskravet gælder ikke for borgerenergifællesskaber, hvilket betyder, at deltagerne i et borgerenergifællesskab potentielt kan være beliggende i hele Danmark.

Det bemærkes dog, at det for begge typer energifællesskaber er muligt at begrænse deltagerkredsen yderligere i energifællesskabets vedtægter.

Borgerenergifællesskab Produktionen er baseret på elproducerende anlæg fra:	VE-fællesskab Produktionen er baseret på elproducerende anlæg fra:
Vedvarende energikilder, fx sol og vind. Fossile energikilder, fx et kraftvarmeværk.	Vedvarende energikilder, fx sol og vind.

En anden forskel mellem borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber består, som nævnt ovenfor, i, hvilke energikilder deres elektricitet stammer fra.

Hvis man etablerer et VE-fællesskab, skal fællesskabets elektricitet være produceret på elproducerende anlæg baseret på vedvarende energikilder, så som fx solceller eller vindmøller. Et borgerenergifællesskabs elektricitet kan omvendt være produceret på elproducerende anlæg baseret på både vedvarende energikilder og fossile energikilder. Det betyder med andre ord, at et borgerenergifællesskab godt kan inddrage elektricitet fra fx et kraftvarmeværk.

Hvad laver et energifællesskab?

Et energifællesskab, uanset om det er et borgerenergifællesskab eller et VE-fællesskab kan beskæftige sig med en række forskellige opgaver og aktiviteter på elområdet. Disse opgaver er i lovgivningen om energifællesskaber afgrænset til produktion, levering, forbrug, aggregering, energilagring, energieffektivitetsydelser, ydelser til opladning af elektriske køretøjer og/eller ydelse af andre energiydelser til sine deltagere eller kapitalejere. Et energifællesskab kan desuden etableres som en elhandelsvirksomhed.

Et energifællesskab kan selv vælge, om det vil varetage én eller flere af sådanne opgaver. Det er vores vurdering, at et energifællesskab vil kunne opnå de største fordele ved at varetage flere af sådanne opgaver. Et eksempel herpå kunne fx være både produktion, lagring og forbrug. Det vil sige, at energifællesskabet ejer og driver nogle elproducerende anlæg samt en lagringskapacitet, deler elektriciteten derfra til sine deltagere, som herefter forbruger den. Det bemærkes, at lovgiverne i Danmark i forbindelse med implementeringen af energifællesskaber i dansk ret har valgt, at et energifællesskab ikke skal kunne eje, etablere, købe eller leje distributionsnet. Delingen af elektricitet inden for energifællesskabet sker derfor via det kollektive elnet.

Et energifællesskab, der agerer på elmarkedet, vil udover lovgivningen om energifællesskaber, være underlagt de almindelige regler, der gælder på elområdet, herunder særligt elforsyningsloven.

Uanset hvilken type energifællesskab der er tale om, er det et krav, at de etablerer sig i selskabsform, fx som et anpartsselskab (ApS), aktieselskab (A/S), andelsselskab (a.m.b.a) eller en forening.

Hvilke fordele er der ved at etablere et energifællesskab?

Ifølge lovgivningen om energifællesskaber skal energifællesskaber etableres med det formål at levere (1) miljømæssige, (2) økonomiske eller (3) sociale fællesskabsfordele frem for økonomisk gevinst til sine deltagere. Med udgangspunkt i disse 3 kategorier vil vi nedenfor konkretisere, hvilke fordele vi mener, at et energifællesskab kan give anledning til.

Opsummering

Ovenfor har vi nævnt nogle af de fordele, som vi mener, at et energifællesskab (potentielt) kan give anledning til. Det er dog vigtigt at understrege, at lovgivningen om energifællesskaber stadig er forholdsvis ny, og at erfaringsgrundlaget med energifællesskaber derfor er meget spinkelt. I takt med at energifællesskaber udbredes, kan der derfor opstå nogle nye fordele eller ulemper, som vi ikke havde forudset. Derudover finder vi det sandsynligt, at lovgivningen på området kommer til at udvikle sig i takt med, at lovgivningens uhensigtsmæssigheder eller uklarheder kommer for dagens lys.

Hvad er udfordringerne ved energifællesskaber?

I afsnittet ovenfor har vi beskrevet de fordele, som vi mener, at et energifællesskab kan give anledning til. Selvom lovgivningen om energifællesskaber har til formål at fremme den grønne omstilling ved blandt andet at sikre en større andel af vedvarende energi i Danmark, mener vi desværre også, at lovgivningen giver anledning til nogle uhensigtsmæssigheder for deltagerne i energifællesskabet. Nedenfor har vi derfor oplistet og fremhævet 3 overordnede udfordringer, som de potentielle deltagere i et energifællesskab skal være opmærksomme på:

• Investeringsrisikoen
• Administrative krav
• Kompleksiteten og usikkerhed ved lovgivningen

Investeringsrisiko

Investeringen i energianlæg er bekosteligt, og der vil altid være en investeringsrisiko forbundet hermed. Hertil kommer, at det i sig selv kan være vanskeligt at opnå finansiering til større energiprojekter. Hvis et energifællesskab etablerer sine egne energianlæg, vil deltagerne i energifællesskabet skulle forholde sig til den hertil hørende investeringsrisiko. For selv hvis investeringen bliver foretaget af det samlede energifællesskab, det vil sige selve selskabet, så vil investeringen i energianlæggene formentligt indebære, at deltagerne i energifællesskabet i en længere årrække må acceptere højere priser på den el, de modtager fra disse elproduktionsanlæg. De forhøjede omkostninger kan særligt forventes, hvis energianlæggene finansieres ved fremmedfinansiering (fx bankfinansiering). Hvis finansieringen af energianlæggene kommer (delvist) fra deltagerne i energifællesskabet, vil deltagerne i endnu højere grad skulle forholde sig til den investeringsrisiko, der er forbundet hermed, og ved ulemperne ved at binde deres kapital.

Administrative krav

Der findes en lang række administrative krav, som alle virksomheder, der opererer på elområdet, pålægges i forbindelse med deres respektive aktiviteter. Sådanne administrative krav er fx regler om balanceansvar, krav om forbrugeroplysning, krav om rapportering til myndighederne mv. Disse administrative krav er nogle generelle krav, der gælder for alle virksomheder, når de udøver forskellige aktiviteter på elområdet. Energifællesskaber er ikke blevet undtaget fra disse regler, hvilket betyder, at energifællesskaberne vil skulle overholde de samme krav, som de mere professionelt drevne elforsyningsvirksomheder. Vi forudser, at dette bliver en udfordring for energifællesskaberne, fordi energifællesskaber vil bestå af almindelige borgere, små virksomheder og måske en kommune, hvilket betyder, at de ofte ikke vil have samme professionalisme og ressourcer, som de kommercielle elforsyningsvirksomheder. I tillæg hertil er reglerne på elområdet og forpligtelserne forbundet hermed meget komplekse. Vi forudser derfor, at det bliver en væsentlig hindring og udfordring for energifællesskabers adgang til elmarkedet, at de er underlagt samme administrative krav og regler, som de andre aktører på elmarkedet. En række af disse administrative krav kan energifællesskabet naturligvis få hjælp til at håndtere eller få andre til at håndtere for sig, men dette vil naturligvis være forbundet med yderligere omkostninger for energifællesskabet.

Kompleksiteten og usikkerhed ved lovgivningen

I tråd med ovennævnte udfordring vil vi slutteligt nævne, at vi mener, at kompleksiteten ved lovgivningen om energifællesskaber og den usikkerhed, der er forbundet med rækkevidden og fortolkningen heraf, kan blive en væsentlig udfordring for energifællesskaber. Som tidligere nævnt er lovgivningen om energifællesskaber forholdsvis ny i Danmark. I tillæg hertil er der etableret ganske få energifællesskaber i Danmark, hvorfor der er et meget spinkelt erfaringsgrundlag med den praktiske anvendelse af reglerne. I forlængelse heraf findes der begrænset praksis på området, hvilket indebærer, at fortolkningsbidragene til forståelsen af reglerne er meget begrænsede. Dette er problematisk, særligt når reglerne om energifællesskaber skaber rum til fortolkning, tvivl og gråzoner. Det er generelt problematisk, når lovgivningen giver anledning til fortolkning, tvivl og gråzoner, da det skaber utryghed og usikkerhed for den eller de personer, der er omfattet af loven. Denne utryghed eller usikkerhed kan afskrække nogle fra at kaste sig ud i at etablere et energifællesskab, fordi de frygter, at de bliver ”forsøgskaniner”. Vi vurderer derfor dette som en væsentlig udfordring for energifællesskabers udbredelse, da det gør det vanskeligt for energifællesskaberne at navigere inden for lovgivningens rammer.

Hvilke overvejelser skal man gøre sig, inden man etablerer et energifællesskab?

Nedenfor har vi oplistet en række afklarende spørgsmål, som man bør stille sig selv, inden man etablerer et energifællesskab:

• Hvorfor vil vi gerne etablere et energifællesskab – hvad er formålet?
• Hvem skal kunne deltage i energifællesskabet, og skal der være nogen begrænsning i vedtægterne?
• Hvilken form for elproducerende anlæg skal energifællesskabet etablere?
• Hvordan finansieres energifællesskabets elproducerende anlæg?
• Hvilken type energifællesskab skal der oprettes (VE-fællesskab eller borgerenergifællesskab)?
• Hvilken selskabsform skal energifællesskabet have?
• Hvilke aktiviteter skal energifællesskabet beskæftige sig med?
• Hvordan ser businesscasen ud for deltagerne i energifællesskabet?