Energibeskatning og overskudsvarme fra pyrolyse

Baggrund

I den konkrete situation afbrændte virksomheden overskudsgassen i en flare, hvilket ikke giver anledning til nogen energibeskatning.

Virksomheden overvejede derfor i stedet at afbrænde gassen i en kedel for at kunne afsætte varmen herfra til et nærliggende fjernvarmeværk. På den måde blev energien i gassen i det mindste udnyttet.

Alternativt overvejede virksomheden af afbrænde gassen i et motoranlæg, med henblik på kraft-varmeproduktion. Derved ville en del af virksomhedens egetforbrug af elektricitet i pyrolyseprocessen kunne dækkes herfra, og samtidigt ville restvarmen fra motoren kunne afsættes til varmeværket.

Det bindende svar var vigtigt for virksomheden, idet virksomheden ville være sikre på, at der ikke opstod en fuld energibeskatning af pyrolysegassen, hvis energien blev afsat til fjernvarmeværket.

Afbrænding af pyrolysegas i en kedel

Det bindende fastslår at afbrænding af pyrolysegas i en kedel, skal anses som en renseproces, mens udnyttelsen af varmen fra forbrændingsprocessen skal behandles som overskudsvarme.

Konsekvensen er dermed at virksomheden skal betales procesafgift og CO2 afgift af gasforbruget (som følge af renseprocessen), mens varmen fra forbrændingsprocessen kan blive afgiftsfritaget, i overensstemmelse med reglerne for certificeret overskudsvarme.

Med andre ord, får en udnyttelse af energien i pyrolysegassen den effekt, at der opstår en CO2 og procesenergibeskatning, hvor der ikke opstår beskatning hvis gassen blot brændes af i en flare.

Dette forekommer umiddelbart som en vidtgående konsekvens, at der opstår en beskatning når varmen bliver udnyttet, mens der ikke opstår nogen beskatning når gassen bliver brændt af.

Når det er sagt, er Skatterådet afgørelse i god overensstemmelse med energibeskatningsreglerne, og de normale afgiftsretlige systematik.

Skatterådets bindende svar er – efter vores opfattelse – imidlertid for vidtgående når man læser deres opfattelse af hvordan afbrændingen af pyrolysegassen i motoranlægget skal behandles.

Afbrænding af pyrolysegas i et motoranlæg

Det var vores opfattelse, at det var underordnet for den afgiftsmæssige behandling af varmen fra mortoralægget, om gassen blev afbrændt i en kedel eller et motoranlæg.

Skatterådet udtaler imidlertid, at når afbrændingen sker i et motoranlæg, så skal kraftvarmereglerne anvendes, med den konsekvens at varmen fra motoranlægget bliver beskattet med fuld energibeskatning – dvs. fuld gasafgift og CO2 afgift.

Skatterådets bindende svar får dermed den effekt, at pyrolysegassen bliver behandlet som almindelig naturgas eller andet brændsel, der indfyres i et kraftvarmeanlæg, hvor varmen fra anlægget udnyttes til opvarmning af rum.

Det er vores opfattelse, at Skatterådet tilsidesætter det faktum, at forbrændingen i motoranlægget sker af nøjagtigt samme hensyn som ved forbrændingen i kedlen – at bortskaffe gassen, og dermed gennemføre en renseproces.

Afsluttende bemærkninger

Det er væsentligt at påpege, at den afgiftsmæssige behandling af pyrolysegassen havde en meget tæt sammenhæng med kravene til virksomhedens håndtering af pyrolysegassen, i virksomhedens miljøgodkendelse.

Således udtalte kommunen som miljømyndighed, at miljøtilladelsen stillede krav om afbrænding af pyrolysegassen ved en høj forbrændingstemperatur, for at sikre en effektiv forbrænding heraf og lav CO2 emission, og at de fastsatte krav var for at sikre en forsvarlig bortskaffelse af pyrolysegassen. Kommunen udtalte endvidere at det var mest korrekt at anse forbrændingen af gassen som en sammenhængende og helt integreret del af den samlede rensning.

Det er netop heri det springende punkt er, mellem at anse gassen som en primær energi der blot anvendes til energifremstilling (med deraf fuld beskatning) eller om energien opstår i en renseproces.