Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Endnu en sejr til Booking.com i sag om MFN-klausuler

Kromann Reumert
25/06/2019
Endnu en sejr til Booking.com i sag om MFN-klausuler
Kromann Reumert logo

Booking.com har netop vundet endnu en sag vedrørende brugen af prisklausuler, de såkaldte Most Favoured Nation-klausuler (MFN-klausuler). Denne gang i Tyskland ved Oberlandesgericht Düsseldorf hvor de tyske konkurrencemyndigheder, Bundeskartellamt, ikke fik medhold i, at de "snævre" MFN-klausuler strider imod konkurrencereglerne.





Oberlandesgericht Düsseldorfs sagsnr. VI Kart 2/16


Stort fokus på MFN-klausuler


Dommen er den anden afgørelse indenfor den seneste måned, hvor Booking.com har fået medhold i, at deres såkaldt "snævre" MFN-klausuler ikke er i strid med konkurrencereglerne. I starten af maj måned fik Booking.com således medhold i en lignende sag for den svenske Patent- og Markedsdomstols appelret.

Læs vores nyhed om den svenske afgørelse.

Den tyske sag udsprang af, at de tyske konkurrencemyndigheder i 2015 havde meddelt Booking.com, at deres prisaftaler i Tyskland var ulovlige. De tyske myndigheder havde således forbudt alle former for MFN-klausuler, hvilket er en vidtgående anvendelse af konkurrencereglerne i forhold til, hvordan mange myndigheder i andre EU-lande har vurderet tilsvarende klausuler. En lang række af disse andre europæiske myndigheder har således accepteret, at der benyttes snævre MFN-klausuler, hvorefter hotellerne ikke må tilbyde lavere priser på deres egne hjemmesider, end der tilbydes på bookingplatformene.

Den tyske domstol fulgte denne mere pragmatiske linje og konkluderede, at det ikke er i strid med konkurrencereglerne at benytte snævre MFN-klausuler. Uden sådanne klausuler kan hotellerne underbyde bookingplatformenes priser på deres egen hjemmeside. Hvis bookingplatformene ikke kan benytte sig af de snævre klausuler ville det ‒ ifølge den tyske domstol ‒ ikke være muligt for bookingplatformene at sikre en fair og afbalanceret udveksling af tjenesteydelser. Hotellerne ville derfor kunne "free-ride" på bookingplatformenes søgemaskine og den medfølgende eksponering, og selv høste alle fordelene heraf ved at tilbyde lavere priser end bookingplatformene.

Læs den tyske domstols pressemeddelelse (på tysk).


Måske er det sidste ord endnu ikke sagt


Det er ikke sikkert, at Oberlandesgericht Düsseldorf får det sidste ord i sagen. Den tyske forening af hoteller, Hotelverband Deutschland, har således givet udtryk for, at myndighederne bør anke sagen således, at den kan blive afgjort ved den tyske højesteret, Bundesgerichtshof.

De tyske myndigheder har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt de vil anke sagen.

En medarbejder fra EU-Kommissionen har på en nylig overstået konference udtalt, at de forskellige tilgange og stillingtagen til MFN-klausulerne i Europa er noget, kommissionen bliver nødt til at se på i forbindelse med revisionen af den vertikale gruppefritagelsesforordningen, der står til at udløbe i maj 2022. Medarbejderen udtalte også, at kommissionen er opmærksom på debatten om lovligheden af MFN-klausulerne, og at dette selvfølgelig er med i overvejelserne i forhold til at udarbejde den vertikale gruppefritagelsesforordning på en harmoniseret måde.

Læs mere om medarbejderens udtalelse.


 

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
mail@kromannreumert.com
Aarhus
Rådhuspladsen 3
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Artikler, der kunne være relevante for dig
Pay-for-delay og Patentforlig: Når konkurrencen begrænses
Pay-for-delay og Patentforlig: Når konkurrencen begrænses
17/09/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Betalingsrapport 2024: Store prisforskelle på indløsningsgebyrer
Betalingsrapport 2024: Store prisforskelle på indløsningsgebyrer
23/09/2024
Konkurrenceret, Øvrige, E-handel og markedsføring
Nykredit forpligter sig til at ændre vilkår af hensyn til konkurrencen om realkreditlån
Nykredit forpligter sig til at ændre vilkår af hensyn til konkurrencen om realkreditlån
01/10/2024
Konkurrenceret
Søgemaskinen er igen i søgelyset: Retten ophæver milliardbøde til Google i misbrugssag
Søgemaskinen er igen i søgelyset: Retten ophæver milliardbøde til Google i misbrugssag
09/10/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Ingen kartelrabat til kooperativer
Ingen kartelrabat til kooperativer
23/10/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Google nægter tredjepartsadgang til Android Auto: Muligt misbrug af dominerende stilling
Google nægter tredjepartsadgang til Android Auto: Muligt misbrug af dominerende stilling
11/11/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted