En miljøgodkendelse meddelt af Miljøstyrelsen skal også overholde kommuneplanen

Ny afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Miljøstyrelsens afgørelse om  miljøgodkendelse til etablering af en dampgenvidingsenhed på en virksomhed i Fredericia Kommune, den fastslår dermed, at staten også skal ”virke for” kommuneplanens gennemførelse, medmindre der er særlige grunde, der taler for en sådan fravigelse.


Det blev ved Østre Landsrets dom af 6. februar 2017 fastslået, at kommunerne ved meddelelse af miljøgodkendelser efter miljøbeskyttelsesloven skulle virke for kommuneplanlægningens gennemførelse, og at en miljøgodkendelse i strid med kommuneplanen skulle angive de særlige hensyn, der var lagt til grund for en sådan fravigelse. Den nye afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslår dermed, at den samme retsstilling gør sig gældende, når Miljøstyrelsen træffer afgørelser om miljøgodkendelser.


Sagens omstændigheder

I den konkrete sag var der tale om en miljøgodkendelse givet af Miljøstyrelsen til etableringen af en dampgenvindingsenhed til fjernelse af oliedampe inklusiv et aktivt kulfilter til fjernelse af lugt på en virksomhed i Fredericia Kommune. Kommunen var i udgangspunktet positiv overfor etableringen af dampgenvindingsanlægget, men mente, at godkendelsen var behæftet med væsentlige mangler, idet dens vilkår ikke tog højde for kommuneplanlægningen. Etableringen af en dampgenvindingsehed ville forårsage støj på et højere niveau end de vejledende grænseværdi for støj, som var relevante for den mulige anvendelse af det omkringliggende areal, jf. kommuneplanens rammebestemmelser.


Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Med rådgivning fra Bech-Bruun påklagede  kommunen miljøgodkendelsen fra Miljøstyrelsen med henvisning til, at Miljøstyrelsen skulle ”virke for” kommuneplanens gennemførelse, og at Miljøstyrelsen burde have angivet de særlige grunde, der måtte ligge til grund for en fravigelse af kommuneplanlægningen. Miljøstyrelsen anførte til klagen, at der ikke var hjemmel til at fastsætte vilkår angående støjniveauet alene med henvisning til kommuneplanen. Miljøstyrelsen anerkendte ”virke-for-princippet”, men vurderede ikke, at den meddelte afgørelse modvirkede kommuneplanens gennemførelse, og Miljøstyrelsen mente således ikke at have tilsidesat ”virke-for”-princippet.


Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet henviste til ovennævnte landsretsdom og fastslog, ”at en ændring af en virksomhed, som medfører en forøget forurening i strid med kommuneplanen, ikke kan godkendes, medmindre der i afgørelsen er anført særlige grunde, der taler herfor. Miljøstyrelsen bør derfor ved den fornyede sagsbehandling vurdere, hvorvidt der er sådanne særlige hensyn, som taler for at godkende anlægget i strid med kommuneplanen.”


Bech-Bruuns kommentar til sagen

Afgørelsen er interessant, fordi den entydigt fastslår, at ”virke-for”princippet i planlovens § 12, stk. 1, også gælder for andre myndigheder, herunder staten. Afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslår, at en miljøgodkendelse i strid med kommuneplanen, ikke kan meddeles, medmindre der i afgørelsen tydeligt er anført de særlige grunde, der taler herfor. Kommuneplanlægning kan af denne grund i visse situationer være årsag til bebyrdende vilkår i miljøgodkendelser, dispensationer og/eller lignende – og måske endda være til hinder for udvidelser eller ændringer, der giver anledning til en større påvirkning af omgivelserne, selvom omgivelserne, der påvirkes, blot eksisterer i form af en mulig uudnyttet anvendelse i kommuneplanens rammebestemmelser.

---