Elever og lærlinge kan kræve mere i løn

Det har længe været diskuteret, hvorvidt elever og lærlinge ansat i virksomheder uden overenskomst alligevel har ret til overenskomstmæssige vilkår. Dette tog Højesteret stilling til i en sag, hvor det blev fastslået, at elever og lærlinge har ret til udbetaling af pension og fritvalgslønkonto efter en overenskomst, de ikke er dækket af.



Højesterets dom afsagt den 24. november 2014

SAGEN KORT
B havde indgået en uddannelsesaftale med Advokatfirmaet A, hvorefter B skulle tiltræde som advokatsekretær med en uddannelsesperiode fra juli 2007 til november 2009. Det blev aftalt mellem parterne, at lønnen skulle udgøre den gældende mindstebetaling med reference til den relevante overenskomst på uddannelsesområdet.

Af den relevante overenskomst fremgik endvidere, at den enkelte medarbejder havde ret til en fritvalgslønkonto, feriepenge samt bidrag til pension. Advokatfirmaet A indbetalte imidlertid ikke sit pensionsbidrag, ligesom det ikke oprettede en fritvalgslønkonto eller afsatte den procentdel af den ferieberettigedes løn, som var fastsat efter overenskomsten.

B gjorde disse krav gældende mod A med en yderligere påstand om ret til godtgørelse grundet mangelfuldt ansættelsesbevis. A påstod frifindelse med påstand om, at overenskomsten alene fandt anvendelse i forhold til fastsættelsen af mindstelønnen, da hverken arbejdsgiver eller B var dækket af overenskomsten.

HØJESTERETS DOM
Højesteret fastslog i sagen, at parternes reference til ovennævnte overenskomst måtte medføre, at den fandt anvendelse i sin helhed, selvom advokatfirmaet A var uorganiseret. Med henvisning til en tidligere afgørelse, gjorde Højesteret gældende, at lønbegrebet efter overenskomsten skal forstås således, ar det både omfatter grundlønnens beløb samt andre lønelementer og lønvilkår. Herunder vilkår om pensionsordninger og oprettelse af frivalgslønkonto, hvortil advokatfirmaet A er forpligtet til at indbetale det manglende beløb.

I forhold til kravet om godtgørelse for manglende ansættelsesbevis, tog Højesteret i betragtning, at uddannelsesaftalen hverken indeholdt oplysninger om lønnens størrelse eller den relevante kollektive overenskomst. Da en arbejdsgiver er forpligtet til at angive de fornødne oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår, måtte uddannelsesaftalen anses for mangelfuld. B havde derfor ret til godtgørelse, da Advokatfirmaet A havde misligholdt sin oplysningspligt. Godtgørelsen blev fastsat til 10.000 kr.

HVAD KAN VI UDLEDE AF DOMMEN?
Dommen viser, at hvis det anføres i en elev- og uddannelsesaftale, at lønnen skal udgøre den gældende mindstebetaling med reference til uddannelsesområdets gældende overenskomst, så giver det tillige krav på de andre lønelementer og -vilkår, der følger af overenskomsten. Dette gælder også, selvom hverken arbejdsgiver eller elev er dækket af en overenskomst.

Højesteret udvider således lønbegrebet for elever og lærlinge, idet de fremover skal have samme lønvilkår som dem, der er omfattet af en overenskomst.

---