Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Elektroniske underskrifter og NemID i HR-administrationen

DLA Piper
16/08/2016
Elektroniske underskrifter og NemID i HR-administrationen
Elektroniske underskrifter, herunder digital signatur med brug af nøglekort (NemID), er i fremdrift – og der er betydelige administrative fordele at hente ved at udskifte fysiske underskrifter med elektroniske underskrifter i HR-administrationen.

Elektroniske underskrifter er en samlebetegnelse for underskrifter, der sker elektronisk på en skærm eller gennem brug af nøglekort (NemID) frem for fysisk ved underskrift med hånden.

I korthed findes der flere forskellige typer af løsninger med elektroniske underskrifter, herunder som nævnt løsninger med brug af nøglekort (NemID), som bl.a. bliver brugt af det offentlige. En sådan løsning, der indebærer en digital signatur, med brug af en personlig adgangskode og en kode fra et nøglekort må anses for en særlig sikker løsning.

Andre løsninger består i elektronisk underskrift uden brug af nøglekort (NemID), fx ved at medarbejderen påfører sin underskrift i en underskriftsboks elektronisk med en mus eller på en trykfølsom skærm ved at føre en finger eller en pen på en skærm.

Dansk ret indeholder ikke generelle formkrav om, at aftaler skal underskrives eller være indgået på en bestemt måde. En aftale kan indgås mundtligt, via e-mail, elektronisk eller stiltiende gennem parternes adfærd eller på anden måde. Det afgørende er, at der foreligger en viljeserklæring om at indgå en aftale, samt at denne viljeserklæring har materialiseret sig.

Traditionelt har det dog været anbefalingen af bevismæssige grunde, fx for at kunne bevise at medarbejderen har modtaget en ansættelseskontrakt, og at medarbejderen har accepteret vilkårene heri, at ansættelsesaftaler bliver indgået skriftligt og med fysisk underskrift. Der er også visse vilkår i ansættelsesaftaler, som det, fx fordi vilkårene er bebyrdende, eller der i lovgivningen er særlige formkrav, traditionelt er anset mest sikkert at indgå med en fysisk underskrift.

Retsplejeloven stiller også i visse tilfælde krav om bevis for et dokuments originalitet, og der kan blive behov for særlig teknisk bevisførelse for retten (herunder i form af såkaldt ”systembevis”), hvis en medarbejder fx ikke vil vedkende sig en elektronisk underskrift.

Et systembevis er et teknisk bevis for domstolene, der gennemføres ved fremlæggelse af teknisk dokumentation og vidner til støtte for, at systemet er troværdigt, og at dokumentet er lagret i den version, der er underskrevet, samt at det ikke har været muligt at ændre i dokumentet mv. Et sådant bevis stiller relativt store krav til et it-system.

De fleste løsninger med elektroniske underskrifter, herunder ikke mindst nøglekort-løsningerne (NemID), må imidlertid i dag anses som fuldt ud ligeså sikre at bruge som fysiske underskrifter.

Et system med elektroniske underskrifter kan blive ramt af IT-nedbrud, hacking m.v., og der kan opstå identifikationsproblemer; altså problemer med at henføre en elektronisk underskrift til den pågældende person. I sådanne tilfælde vil sikkerheden og risici ved brug af elektroniske underskrifter i høj grad komme til at bero på det enkelte it-system og virksomhedens brug af elektroniske underskrifter.

LETT bistår med at afdække mulighederne for og fordelene ved at anvende elektroniske underskrifter i den enkelte virksomhed samt at kortlægge og håndtere de risici, der kan være forbundet hermed.






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Danish Crown fundet erstatningsansvarlig for covid-19-smitte blandt medarbejdere
Danish Crown fundet erstatningsansvarlig for covid-19-smitte blandt medarbejdere
28/01/2025
Forsikring og erstatning, Ansættelses- og arbejdsret
Specialkonsulent var ikke selvtilrettelægger
Specialkonsulent var ikke selvtilrettelægger
31/01/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Registrér eller risikér
Registrér eller risikér
30/01/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Nye regler for udenlandske medarbejdere
Nye regler for udenlandske medarbejdere
30/01/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Løngennemsigtighedsdirektivet – hvad indebærer det?
Løngennemsigtighedsdirektivet – hvad indebærer det?
07/02/2025
Ansættelses- og arbejdsret, EU-ret
Selvtilrettelægger var ikke selvtilrettelægger
Selvtilrettelægger var ikke selvtilrettelægger
07/02/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted