Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Arrangementer Find juridisk specialist Jobbørs NYT Domme
Om Jurainfo Bliv samarbejdspartner Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Artikel

Elektroniske underskrifter og NemID i HR-administrationen

DLA Piper
16/08/2016
Elektroniske underskrifter og NemID i HR-administrationen
DLA Piper logo
Elektroniske underskrifter, herunder digital signatur med brug af nøglekort (NemID), er i fremdrift – og der er betydelige administrative fordele at hente ved at udskifte fysiske underskrifter med elektroniske underskrifter i HR-administrationen.

Elektroniske underskrifter er en samlebetegnelse for underskrifter, der sker elektronisk på en skærm eller gennem brug af nøglekort (NemID) frem for fysisk ved underskrift med hånden.

I korthed findes der flere forskellige typer af løsninger med elektroniske underskrifter, herunder som nævnt løsninger med brug af nøglekort (NemID), som bl.a. bliver brugt af det offentlige. En sådan løsning, der indebærer en digital signatur, med brug af en personlig adgangskode og en kode fra et nøglekort må anses for en særlig sikker løsning.

Andre løsninger består i elektronisk underskrift uden brug af nøglekort (NemID), fx ved at medarbejderen påfører sin underskrift i en underskriftsboks elektronisk med en mus eller på en trykfølsom skærm ved at føre en finger eller en pen på en skærm.

Dansk ret indeholder ikke generelle formkrav om, at aftaler skal underskrives eller være indgået på en bestemt måde. En aftale kan indgås mundtligt, via e-mail, elektronisk eller stiltiende gennem parternes adfærd eller på anden måde. Det afgørende er, at der foreligger en viljeserklæring om at indgå en aftale, samt at denne viljeserklæring har materialiseret sig.

Traditionelt har det dog været anbefalingen af bevismæssige grunde, fx for at kunne bevise at medarbejderen har modtaget en ansættelseskontrakt, og at medarbejderen har accepteret vilkårene heri, at ansættelsesaftaler bliver indgået skriftligt og med fysisk underskrift. Der er også visse vilkår i ansættelsesaftaler, som det, fx fordi vilkårene er bebyrdende, eller der i lovgivningen er særlige formkrav, traditionelt er anset mest sikkert at indgå med en fysisk underskrift.

Retsplejeloven stiller også i visse tilfælde krav om bevis for et dokuments originalitet, og der kan blive behov for særlig teknisk bevisførelse for retten (herunder i form af såkaldt ”systembevis”), hvis en medarbejder fx ikke vil vedkende sig en elektronisk underskrift.

Et systembevis er et teknisk bevis for domstolene, der gennemføres ved fremlæggelse af teknisk dokumentation og vidner til støtte for, at systemet er troværdigt, og at dokumentet er lagret i den version, der er underskrevet, samt at det ikke har været muligt at ændre i dokumentet mv. Et sådant bevis stiller relativt store krav til et it-system.

De fleste løsninger med elektroniske underskrifter, herunder ikke mindst nøglekort-løsningerne (NemID), må imidlertid i dag anses som fuldt ud ligeså sikre at bruge som fysiske underskrifter.

Et system med elektroniske underskrifter kan blive ramt af IT-nedbrud, hacking m.v., og der kan opstå identifikationsproblemer; altså problemer med at henføre en elektronisk underskrift til den pågældende person. I sådanne tilfælde vil sikkerheden og risici ved brug af elektroniske underskrifter i høj grad komme til at bero på det enkelte it-system og virksomhedens brug af elektroniske underskrifter.

LETT bistår med at afdække mulighederne for og fordelene ved at anvende elektroniske underskrifter i den enkelte virksomhed samt at kortlægge og håndtere de risici, der kan være forbundet hermed.






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores nyhedsservice her.
DLA Piper logo
København
Rådhuspladsen 4
1550 København V
33 34 00 00
denmark@dlapiper.com
Aarhus
DOKK1
Hack Kampmanns Plads 2, 3
8000 Aarhus C
Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vælg selv dine interesseområder og modtag juridisk nyt fra landets førende specialister.
Tilmeld dig nu
Artikler, der kunne være relevante for dig
Kørsel til første og fra sidste kunde talte ikke som overarbejde
Kørsel til første og fra sidste kunde talte ikke som overarbejde
07/05/2021
Ansættelses- og arbejdsret
Ny dom fra Arbejdsretten om ytringsfrihed ctr. organisationsfjendtlig adfærd
Ny dom fra Arbejdsretten om ytringsfrihed ctr. organisationsfjendtlig adfærd
05/05/2021
Ansættelses- og arbejdsret
Er en tilkaldevagt arbejds- eller hviletid?
Er en tilkaldevagt arbejds- eller hviletid?
04/05/2021
Ansættelses- og arbejdsret
Million­erstatning til mobbet medarbejder på trods af fratrædelses­aftale
Million­erstatning til mobbet medarbejder på trods af fratrædelses­aftale
04/05/2021
Forsikring og erstatning, Ansættelses- og arbejdsret
Virksomhed var ikke ansvarlig for medarbejders fald og risikoen ved arbejdet
Virksomhed var ikke ansvarlig for medarbejders fald og risikoen ved arbejdet
28/04/2021
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Højesteret: Konkurrenceklausul mellem to kapitalejere var ikke omfattet af ansættelsesklausulloven § 11, stk. 3, jf. stk. 1.
Højesteret: Konkurrenceklausul mellem to kapitalejere var ikke omfattet af ansættelsesklausulloven § 11, stk. 3, jf. stk. 1.
28/04/2021
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske online-platform samt formidler af juridisk viden. Her finder du juridiske nyheder, kurser og arrangementer. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 77, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
© 2021 Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted