Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ejerforeninger kan atter få tinglyst sine vedtægter i sin helhed

Kromann Reumert
10/06/2022
Ejerforeninger kan atter få tinglyst sine vedtægter i sin helhed
Kromann Reumert logo
Vestre Landsret har i en ny kendelse af 10. maj 2022 (V.L. B-0437-21) med ét afvist Tinglysningsrettens nye fremgangsmåde for tinglysning af ejerforeningsvedtægter. Landsrettens afgørelse genetablerer den tidligere administration for tinglysning af ejerforeningsvedtægter. Det betyder, at ejerforeninger atter kan se frem til at få tinglyst sine vedtægter i sin helhed, hvis de på et eller flere punkter fraviger dét, der i daglig tale omtales som normalvedtægten.

1. Kort om normalvedtægten og den nye ejerlejlighedslov

Normalvedtægten er et sæt standardvedtægter udarbejdet i bekendtgørelsesform af boligministeriet med hjemmel i lov om ejerlejligheder ("ejerlejlighedsloven"). Stiftes en ejerforening, uden der i umiddelbar tilknytning hertil udarbejdes et selvstændigt sæt vedtægter (en "særvedtægt"), vil normalvedtægten uden videre gælde for den pågældende ejerforening. Dog kun indtil og hvis et antal medlemmer med det fornødne antal stemmer måtte beslutte sig for andet.


I juni 2020 vedtog et næsten enigt Folketing en ny ejerlejlighedslov, og som en del af denne pakke blev der i november 2020 udstedt en ny normalvedtægt af boligministeriet (bekendtgørelse nr.1738 af 29. november 2020).


Med den nye ejerlejlighedslov blev det i § 5, stk. 3 bestemt, at en fravigelse til normalvedtægten skal tinglyses for at være gyldig mod godtroende aftaleerhververe og kreditorer. Den tidligere ejerlejlighedslovs § 7 bestemte blot, at normalvedtægten finder anvendelse, medmindre andet er vedtaget og tinglyst. 


2. Tinglysningsrettens tidligere administration og ændring heraf

Med udgangspunkt i den nye ejerlejlighedslov udstedte Tinglysningsretten med hjemmel i bekendtgørelse nr. 1634 af 29. juni 2021 ("Tinglysningsbekendtgørelsen") nye retningslinjer/skabeloner for tinglysning af ejerforeningsvedtægter.


Hvor det tidligere var muligt for ejerforeningen blot at anmelde særvedtægten i sin helhed, indførte Tinglysningsretten nu en ny fremgangsmåde. I den var det kun de bestemmelser i en særvedtægt, der fraveg normalvedtægten, som kunne blive tinglyst.


Desuden besluttede Tinglysningsretten, at der fremover skulle skelnes imellem særvedtægtsbestemmelser, som udgjorde egentlige fravigelser til normalvedtægten, og særvedtægtsbestemmelser, der blot regulerede forhold, som normalvedtægten ikke forholdte sig til. Den sidstnævnte kategori af særvedtægtsbestemmelser skulle anmeldes for sig selv i ét særskilt dokument og måtte således ikke indgå i dén skabelon, hvor det var meningen, at de egentlige fravigelser til normalvedtægten skulle nævnes.


Konsekvensen af de nye retningslinjer var, at Tinglysningsretten fremover ville afvise at tinglyse en særvedtægt, hvis anmelderen ikke forinden havde udskilt alle de bestemmelser i den pågældende vedtægt, som indholdsmæssigt svarede til bestemmelser i normalvedtægten. Desuden skulle anmelderen sørge for, at alle de særvedtægtsbestemmelser, der regulerede forhold, som ikke var behandlet i normalvedtægten, var udskilt forinden.


Denne praksis betød konkret, at hvor man tidligere kunne nøjes med at læse ét dokument, skulle læseren nu forholde sig til forskellige dokumenter på samme tid, herunder (i) normalvedtægten, (ii) tinglyste fravigelser til normalvedtægten samt (iii) et særskilt dokument med de særvedtægtsbestemmelser, der ikke var behandlet i normalvedtægten. Det indebar samlet set en meget uhensigtsmæssig praksis, der næsten umuliggjorde at læse hvad der faktisk gjaldt for den pågældende ejerforening.


3. Vestre Landsrets kendelse af 10. maj 2022 (V.L. B-0437-21

Til stor glæde for ejerforeninger, administratorer, advokater, landinspektører og diverse rådgivere, har Vestre Landsret med kendelsen af 10. maj 2022 (V.L. B-0437-21) nu underkendt hjemmelsgrundlaget for Tinglysningsrettens nye retningslinjer for tinglysning af ejerforeningsvedtægter.


Vestre Landsret fandt, at der hverken i ejerlejlighedslovens § 5 eller forarbejderne hertil er grundlag for at fastslå, at der skal ske en opdeling og udskillelse af bestemmelser, som krævet af Tinglysningsretten.


Med denne afgørelse genetableres den tidligere administrative sagsbehandling for så vidt angår tinglysning af ejerforeningsvedtægter.


Det er således nu igen muligt at anmelde en særvedtægt i fuldstændig form - også selvom der tinglyses bestemmelser, som ikke udgør fravigelser til normalvedtægten.


Det er dog ikke ensbetydende med, at man som anmelder fremover kan gå fuldstændig ukritisk til værks, når man står over for at skulle tinglyse en allerede udarbejdet særvedtægt.


Indeholder en særvedtægt eksempelvis bestemmelser, som strider imod ufravigelige regler i ejerlejlighedsloven, vil det kunne føre til afvisning. Indeholder en særvedtægt servitutbestemmelser, skal disse ligeledes overholde de almindelige krav, der stilles til tinglysning af servitutter.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Mange iværksætter overvejer før eller siden om de skal have eksterne investorer ind. Hvad skal man gøre sig af overvejelser inden man vælger at tage investorer ind i sin virksomhed?
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Vegansk ret på menuen
Vegansk ret på menuen
21/05/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Øvrige
Pludselig sygdom var usædvanlig omstændighed
Pludselig sygdom var usædvanlig omstændighed
28/05/2024
Øvrige, Forsikring og erstatning
Garantitræk ved entreprenørkonkurser - ny praksis skubber til grænserne
Garantitræk ved entreprenørkonkurser - ny praksis skubber til grænserne
31/05/2024
Insolvens og rekonstruktion, Fast ejendom og entreprise
Vegansk patient blev ikke forskelsbehandlet under indlæggelser på Hvidovre Hospital
Vegansk patient blev ikke forskelsbehandlet under indlæggelser på Hvidovre Hospital
04/06/2024
EU-ret, Øvrige
Regeringen udgiver ny solcellestrategi
Regeringen udgiver ny solcellestrategi
04/06/2024
Energi og forsyning, Fast ejendom og entreprise, Øvrige
Nye regler skal nedbringe sagsbehandlingstiden af civile retssager
Nye regler skal nedbringe sagsbehandlingstiden af civile retssager
11/06/2024
Retssager og voldgift, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted