EU-domstolen har netop afgjort, at direktører i visse tilfælde er omfattet af arbejdstagerbegrebet i EU-lovgivningen. I den konkrete sag skulle direktøren tælles med i opgørelsen af arbejdstagere i forhold til direktivet om kollektive afskedigelser.
Et tysk aktieselskab ønskede at indstille aktiviteterne efter en tabsgivende periode og skulle dermed afskedige alle medarbejdere.
I virksomheden var der ansat 21 personer, hvoraf 19 ubestridt var arbejdstagere. Derudover var der ansat en praktikant, som modtog sit vederlag fra en offentlig myndighed, og en direktør.
Spørgsmålet var, om praktikanten og direktøren skulle tælles med i opgørelsen af arbejdstagere i forhold til direktivet om kollektive afskedigelser. I så fald ville grænsen på 20 afskedigede medarbejde blive overskredet, og virksomheden skulle følge en særlig procedure for afskedigelserne.
EU-domstolen har netop taget stilling til spørgsmålet.
Praktikanten var arbejdstager …
EU-domstolen fastslog indledningsvist, at arbejdstagerbegrebet i EU-retten skal fortolkes uafhængigt af medlemslandenes lovgivning.
Det er fast praksis i EU, at arbejdstagerbegrebet også omfatter praktikanter og lærlinge, som er ansat på samme vilkår, som hvis de havde haft faktisk beskæftigelse i virksomheden. Dette gælder, uanset om arbejdet kun er nogle få timer om ugen.
EU-domstolen fandt derfor, at praktikanten skulle tælles med i opgørelsen.
… Og det var direktøren også
Det samme gjaldt direktøren, som ifølge EU-domstolen også var omfattet af arbejdstagerbegrebet.
EU-domstolen slog indledningsvist fast, at det væsentligste kendetegn ved et arbejdsforhold er, at en person i en vis periode præsterer ydelser mod vederlag for en anden, som anviser arbejdet. Samtidig er det afgørende, om den ene part er underordnet den anden, og om der er en vis grad af afhængighed mellem parterne. Om dette er tilfældet skal vurderes i den enkelte sag.
Vurderingen skal ske ud fra fem faktorer: 1) De betingelser, som arbejdstageren er ansat under, 2) Typen af funktioner, som arbejdstageren bliver tildelt, 3) De rammer, som funktionerne udføres indenfor, 4) Rækkevidden af arbejdstagerens beføjelser og det tilsyn, han er underlagt i selskabet, og 5) Mulighederne for afskedigelse.
EU-domstolen fandt, at direktøren var omfattet af arbejdstagerbegrebet, fordi han fik vederlag for sit arbejde og indgik som en integreret del af det selskab, han var ansat i. Derudover lagde retten vægt på, at direktøren modtog anvisninger og var under tilsyn af et andet organ i selskabet, og at han til enhver tid kunne afskediges uden begrænsninger.
Direktøren skulle derfor tælles med i opgørelsen af antallet af afskedigede medarbejdere.
Domstolen bemærkede, at dette også havde været tilfældet, hvis direktøren havde ejet andele af selskabet. Årsagen hertil må være, at der er tale om et aktieselskab, hvor det er bestyrelsen/tilsynsrådet og ikke ejerne, der ansætter, fører tilsyn med og instruerer direktionen.
IUNO mener
Sagen er interessant, fordi den fastlår, at direktører i visse tilfælde også er omfattet af arbejdstagerbegrebet i EU-lovgivningen.
Sagen her omhandlede direktivet vedrørende kollektive afskedigelser, men dommen kan også få betydning for fortolkningen af arbejdstagerbegrebet i andre direktiver. Der har tidligere været en diskussion om, hvorvidt administrerende direktører var omfattet af forskelsbehandlings- og ligebehandlingslovene. Med EU-domstolens dom må denne diskussion nu kunne afsluttes med det udfald, at direktører også er omfattet af lovene.
IUNO anbefaler derfor, at virksomheder er opmærksomme på, at selv administrerende direktører i visse tilfælde må anses for at være arbejdstagere. Det gælder særligt i de tilfælde, hvor spørgsmålet er reguleret af EU-lovgivningen.
[EU-Domstolens dom af 9. juni 2015 – Sag C-229/14]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →