Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Det bør alle gøre lige nu – manglende GDPR-kontrol førte til politianmeldelse og forventet bøde på mindst 1.500.000 kr.

Chislett Compliance
08/02/2024
Det bør alle gøre lige nu – manglende GDPR-kontrol førte til politianmeldelse og forventet bøde på mindst 1.500.000 kr.
Chislett Compliance logo
Datatilsynet har politianmeldt et privathospital og indstillet til bøde på mindst 1.500.000 kr. Hospitalet har ikke udført sin lovpligtige GDPR-kontrol af leverandører, der er databehandlere. I artiklen kan du læse, hvilke overvejelser alle organisationer bør gøre sig som følge af den nye afgørelse.

Sagen kort

Datatilsynet har 1. februar 2024 offentliggjort, at et privathospital er blevet politianmeldt. Hospitalet er indstillet til en bøde på mindst 1.500.000 kr. Virksomheden har ikke udført den lovpligtige løbende kontrol af sine leverandører, der er databehandlere. 


Databehandlere er bl.a. leverandører, der håndterer personoplysninger på vegne af en anden organisation. GDPR stiller en række krav, når organisationer bruger databehandlere. Et af kravene er, at organisationen løbende skal kontrollere dem. Det er for at sikre en høj grad af sikkerhed om personoplysningerne, når de er i andres varetægt. 

Personoplysninger er fx oplysninger om en organisations kunder, patienter, investorer, ansatte eller lignende. Pligten til at føre kontrol skærpes, hvis oplysningerne inkluderer fx helbreds- eller andre følsomme oplysninger og/eller der er tale om store mængder personoplysninger.


Datatilsynet har ved sin vurdering i sagen bl.a. lagt vægt på, at der ikke blev ført tilsyn med databehandlerne i adskillige år. Derudover håndterede databehandlerne oplysninger om et stort antal personer. Tilsynet fremhævede også, at databehandlerne håndterede særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger) og andre beskyttelsesværdige personoplysninger.


Hvad skal du gøre nu 

Alle organisationer, der bruger leverandører, der er databehandlere, bør handle. Man bør overveje, om man har udført det lovpligtige kontrol med databehandlerne, og om det er gjort tilstrækkeligt. Har man ikke gjort noget, bør man straks gå i gang. Laver man allerede kontrollerne, kan man overveje at genbesøge de udførte kontroller. Blandt andet for at sikre, at man har gjort det, der fremgår af den nye afgørelse. I genbesøget bør følge op på, om kontrollerne er udført risikobaseret. Man bør også se på, om ens risikovurdering afspejler de kriterier, som fremgår af den nye afgørelse. Derfor bør bl.a.  typen af oplysninger (beskyttelsesværdigheden) og omfanget af de oplysninger, der er overladt til databehandleren indgår i risikovurderingen. Man bør også overveje frekvensens af ens kontroller. For centrale databehandlere bør man overveje kontrol jævnligt, fx mindst en gang årligt. Det vil også være i tråd med almindelige risk management-principper.

Væsentlige trin i kontrol af databehandlere

Er man ikke gået i gang endnu med kontrollerne, eller vil man gå systematisk til værks, når man genbesøger dem, kan man følge disse fem trin.


Trin et – risikovurdering 

Det første man bør gøre er at have styr på de lovpligtige risikovurderinger, der skal udføres bl.a. efter databeskyttelsesforordningens artikel 24. Mange organisationer vil nødvendigvis have en stor risiko på brug af databehandlere. Det medfører efter det risikobaserede princip, at kontrollerne skal prioriteres op.

 

Trin to – styr på aftaler og roller

Derefter bør organisationer få styr på aftalerne med leverandører og samarbejdspartnere. Er de databehandlere, dataansvarlige eller slet ikke noget i datasammenhæng? Er der styr på både leverance-aftalen og den lovpligtige databehandleraftale?


Trin tre – sortering af leverandører

I det tredje trin bør man sorter leverandører efter risiko og føre et tilsyn, der passer til det. Organisationer bør have et koncept herfor og en klar metode. Der skal være en rød tråd til risikovurderingerne. Risikofaktorerne fra den nye afgørelse bør inddrages. Yderligere inspiration til risikofaktorer, koncept og metodik kan findes i Datatilsynets Vejledning om tilsyn med databehandlere.

 

Trin fire – anvend gode leverandører

Som det fjerde trin bør organisationer tage de ”lavt hængende frugter”. Det gælder i den anledning om at bruge gode leverandører, der også får lavet relevant compliance-dokumentation. For danske databehandlere kan dokumentationen være ISAE3000-baserede-revisionserklæringer til formålet udviklet af FSR - Danske Revisorer. Gerne revisionserklæringer med høj grad af sikkerhed. For udenlandske databehandlere kan man anmode om revisionserklæringer fx i SOC-formatet (fra American Institute of Certified Public Accountants). Gennemgang og vurdering af revisionserklæringerne kan indgå som central dokumentation for udført kontrol.

 

Trin fem – sørg for kompetence og ressourcer

Som det femte trin bør man sørge for kompetence til opgaveløsningen. Det er en specialiseret opgave. Man bør sætte budget af til opgaveløsningen. Selvom det for mange organisationer umiddelbart kan synes som en ikke-værdiskabende omkostning. For visse organisationer kan der eventuelt findes budget, hvis opgaven kan henføres til CSR/ESG-området. Individets persondatarettigheder indgår ofte som en del af et underliggende element i organisations CSR/ESG-program. 

Hvis man vil vide mere

Har du eller dine medarbejdere brug for opkvalificering indenfor området tilbyder Chislett Compliance kurset ”Kontrol af databehandlere”. Kurset omhandler både lovreglerne og hvordan man i praksis kontrollere sine databehandlere. 

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Har du styr på din eksportkontrol, når du eksporterer varer til udlandet?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Har du styr på din eksportkontrol, når du eksporterer varer til udlandet?
Eksporterer din virksomhed varer til udlandet? Så er den formentligt underlagt reglerne om eksportkontrol. Annelise Lykke Schmidt, specialist i Trade Compliance, kommer i ovenstående video nærmere ind på reglerne relateret til eksportkontrol.
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
De fleste virksomheder har styr på deres kunder, drift og vækst, men ofte har de ikke styr på hvad der sker, hvis ejerlederen pludselig ikke ikke kan møde op?
Artikler, der kunne være relevante for dig
Kommissionen begynder håndhævelse af AI-forordningen og transparensforpligtelser træder i kraft
Kommissionen begynder håndhævelse af AI-forordningen og transparensforpligtelser træder i kraft
17/08/2026
IT-ret, Compliance, Øvrige, E-handelsret og markedsføringsret
AI-tokens: Fra ukritisk forbrug til strategisk styring
AI-tokens: Fra ukritisk forbrug til strategisk styring
17/08/2026
Øvrige, Kontraktret, IT-ret
IT-kontrakten: Jeres vigtigste redskab mod dyre fejl
IT-kontrakten: Jeres vigtigste redskab mod dyre fejl
31/08/2026
IT-ret, Kontraktret
Højesteret: 30.000 kr. i godtgørelse for GDPR-brud
Højesteret: 30.000 kr. i godtgørelse for GDPR-brud
31/08/2026
Persondataret
Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
08/09/2026
Kontraktret, Øvrige, EU-ret
Hvidvaskloven har fået en markant udvidelse - nye krav om proliferationsfinansiering, sanktioner og uafhængig kontrol
Hvidvaskloven har fået en markant udvidelse - nye krav om proliferationsfinansiering, sanktioner og uafhængig kontrol
09/09/2026
Finansieringsret og bankret, Compliance
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted