Der blev ikke nedlagt forbud mod salg af kopiplaster mod Alzheimers

Sø- og Handelsretten afviste, at betingelserne for at nedlægge forbud efter retsplejeloven var opfyldt, og det kunne derfor ikke forbydes en konkurrent at sælge og markedsføre et kopi-produkt af et transdermalt plaster.

For at få nedlagt et forbud over for en rettighedskrænker skal en række betingelser i retsplejelovens § 413 være opfyldt.

Det skal bl.a. sandsynliggøres, at "modpartens adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud eller påbud". Heri ligger der et krav om, at der skal foreligge en ”aktuel krænkelse”. Det skal desuden sandsynliggøres, at muligheden for at opnå sin ret vil forspildes ved at afvente tvistens retlige afgørelse ved almindelig rettergang, jf. retsplejelovens § 413, nr. 3.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt disse to betingelser var opfyldte.

Sagen vedrørte det specielle medicinske plaster ”Exelon-plasteret” til behandling af Alzheimers, som er udviklet og forhandles af virksomheden Novartis:



Exelon-plasteret blev lanceret i 2008, og Novartis var indtil 2014 eneste udbyder i Danmark af transdermale plastre mod Alzheimers. Novartis er indehaver af et gyldigt patent for sit transdermale plaster.

Novartis havde forud for denne sag forgæves forsøgt at få registreret det karakteristiske plaster som et varemærke både for EU-myndigheden og hos Patent- og Varemærkestyrelsen, men begge myndigheder havde afvist dette, da plasteret som varemærke mangler særpræg. I februar 2014 lancerede virksomheden Orifarm et konkurrerende plaster benævnt ”Orivast-plasteret”:



Orifarm havde imidlertid kun dette plaster (”det gamle plaster”) på det danske marked i et halvt år, førend Orifarm relancerede sit plaster i en ny udgave og med et nyt udseende (”det nye plaster”).

Novartis anlagde forud for denne sag først en forbudssag rettet mod Orifarms salg og markedsføring af ”det nye plaster” med henvisning til sit patent. Heri fik Novartis medhold, og det blev forbudt Orifarm at sælge ”det nye plaster”.

Herefter anlagde Novartis denne forbudssag, hvorunder Novartis nedlagde påstand om forbud mod salg og markedsføring af både ”det gamle plaster” og ”det nye plaster” med henvisning til Novartis’ varemærkerettigheder til plasteret samt til, at der forelå en overtrædelse af markedsføringsloven. Novartis gjorde bl.a. gældende, at ”Exelon-plasteret” havde opnået særpræg via indarbejdelse på markedet.

Orifarm gjorde heroverfor gældende, at ”det gamle plaster” ikke længere var på markedet, og at Orifarm efter den første forbudssag allerede var ophørt med salg og markedsføring af ”det nye plaster”. Orifarm mente derfor ikke, at betingelsen i retsplejelovens § 413 var opfyldt, idet der ikke (længere) forelå en aktuel krænkelse.


SØ- OG HANDELSRETTENS AFGØRELSE

Sø- og Handelsretten gav Orifarm medhold og udtalte bl.a., at hverken Orifarms udgåede udgave af plasteret eller det nye plaster var på markedet længere. Derfor fandt retten, at Novartis hverken havde godtgjort eller sandsynliggjort, at muligheden for at opnå sin ret vil forspildes ved at afvente tvistens retlige afgørelse ved almindelig rettergang.



[layerslider id="63"]

---