Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Den tyske forfatningsdomstol vil behandle forfatningsklage om den fælles europæiske patentdomstol

Udgivet af
En forfatningsklage har foreløbigt udsat Tysklands tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol. Den tyske forfatningsdomstol bekræfter, at klagen behandles i løbet af 2018, men det er endnu uvist, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.


Den tyske forfatningsdomstol (Bundesverfassungsgericht) har offentliggjort en liste over de sager, der forventes behandlet i løbet af 2018. Med på listen er blandt andet den forfatningsklage, der foreløbigt har forsinket Tysklands ratifikation af aftalen om den fælles patentdomstol.

Sagen har stor betydning, da mindst 13 lande, herunder Storbritannien, Tyskland og Frankrig, skal ratificere aftalen om den fælles europæiske patentdomstol, for at den kan træde i kraft. Af disse tre lande, har kun Frankrig på nuværende tidspunkt ratificeret.

Det vakte opsigt, da det i juni 2017 kom frem, at den tyske forfatningsdomstol havde anmodet forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier om at sætte processen for Tysklands ratificering af aftalen i bero.

Baggrunden var en klage indgivet til den tyske forfatningsdomstol om, at tilslutningen til den fælles europæiske patentdomstol vil være i strid med den tyske forfatning (Grundgesetz). Det er dette spørgsmål, som den tyske forfatningsdomstol forventes at ville behandle i løbet året.

Det vides endnu ikke, hvornår på året klagen vil blive behandlet, og det kan derfor ikke udelukkes, at sagen først vil få sin endelige afklaring engang i 2019.

Selv hvis Tysklands tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol ikke findes forfatningsstridig, er der fortsat en række uafklarede forhold omkring Storbritanniens deltagelse i patentdomstolen.

Som den nuværende aftale er udformet, er det nemlig kun EU-medlemsstater, der kan indgå i samarbejdet. Hvis Storbritannien skal kunne indgå i den fælles europæiske patentdomstol efter udtrædelsen af EU, kræver det derfor, at der kan opnås enighed om en særordning for Storbritannien.

Indtil videre har Storbritannien dog ikke ratificeret aftalen, og da briterne udtræder af EU den 29. marts 2019, kan det vise sig at blive et kapløb mod tiden, hvis en særordning skal nå at blive forhandlet på plads inden da. At Tysklands deltagelse samtidig er uafklaret som følge af forfatningsklagen, gør næppe forhandlingerne nemmere.

Tiden må vise, om den fælles europæiske patentdomstol når at komme på plads inden Brexit den 29. marts 2019, eller om patenthavere og brugere må indstille sig på yderligere forsinkelser.

Bech-Bruun følger udviklingen løbende.

Læs mere om den fælles europæiske patentdomstol her.



Følg jurainfo.dk på Facebook og LinkedIn




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Lovændring til styrkelse af rammer for alment byggeri
Lovændring til styrkelse af rammer for alment byggeri
04/09/2026
Entrepriseret og fast ejendom
Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
08/09/2026
Kontraktret, Øvrige, EU-ret
Dom om § 3-beskyttet natur: Kommunens registrering kunne ikke lægges til grund
Dom om § 3-beskyttet natur: Kommunens registrering kunne ikke lægges til grund
16/09/2026
Offentlig ret, Entrepriseret og fast ejendom
Fra tre direktiver til én forordning: Hvad betyder det for dansk udbudsret?
Fra tre direktiver til én forordning: Hvad betyder det for dansk udbudsret?
18/09/2026
Udbudsret, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted