Den 25. april 2017 blev lovforslaget til den nye markedsføringslov endeligt vedtaget, og loven er nu en realitet. Den nye markedsføringslov træder i kraft den 1. juli 2017.
Vedtagelsen af den nye markedsføringslov skal ses i lyset af ønsket om at forenkle og overskueliggøre markedsføringsloven og samtidig bringe loven på linje med EU-reguleringen på området. EU-direktiver, og særligt direktivet om urimelig handelspraksis (”handelspraksisdirektivet”), har gennem årene været fundamentet for udformningen af markedsføringslovens centrale bestemmelser. EU-Kommissionen har dog tidligere udtalt, at Danmark på flere punkter ikke har implementeret handelspraksisdirektivet korrekt. Dette skal den nye markedsføringslov gøre op med.
Den nye markedsføringslov er samtidig udtryk for et ønske om at sikre gode og ensartede forbrugerforhold, der er opdaterede i forhold til den teknologiske udvikling inden for kommerciel kommunikation, som har givet virksomhederne nye måder at markedsføre sig på, fx ved brug af sociale medier.
Markedsføring af egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser
En af de væsentligste ændringer med den nye markedsføringslov vedrører reglerne om uanmodet henvendelse ved elektronisk post (”spam-reglerne”). Disse lempes fremover, i den forstand at der sker en udvidelse af den erhvervsdrivendes mulighed for uden forudgående samtykke at markedsføre ”egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser”. Fremover vil de forventninger, som den erhvervsdrivende har skabt hos modtageren, være afgørende ved fortolkningen af begrebet ”egne tilsvarende produkter”.
Begrebet ”egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser” er dog i lovens endelige version blevet indsnævret i forhold til det, som det oprindelige lovforslag lagde op til. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik således, at hvis en kunde køber et par bukser i et stormagasin, der sælger mange forskellige typer af varer, og i den forbindelse har afgivet sin e-mail-adresse, kan stormagasinet efterfølgende sende reklame for det øvrige varesortiment. I betænkningen er dette efterfølgende blevet præciseret således, at stormagasinet alene kan sende reklame inden for samme produktkategori. I eksemplet med bukser kan der således sendes reklame vedrørende beklædning, men ikke vedrørende andre varegrupper som fx legetøj. Den erhvervsdrivende har heller ikke mulighed for at udvide produktkategorien ved at præcisere dette over for kunden.
Andre væsentlige ændringer
Den nye markedsføringslov indeholder desuden følgende øvrige væsentlige ændringer:
- Sprogkravet for garantier ændres, så der alene stilles krav om, at en garanti skal være affattet på dansk, såfremt markedsføringen er på dansk. Derudover ophæves forbuddet mod indholdsløse garantier, da dette område er fuldt reguleret i medfør af lovens vildledningsbestemmelser og af bekendtgørelsen om urimelig markedsføring i forbrugerforhold.
- Forbrugerombudsmanden bliver tillagt udvidede kontrolbeføjelser. De udvidede beføjelser vil blandt andet give Forbrugerombudsmanden mulighed for at foretage elektronisk spejling og medtage materiale i digital form i forbindelse med kontrolundersøgelser.
- Forpligtelsen for erhvervsdrivende til at give en vejledning i forbindelse med salg af produkter ophæves. En sådan pligt vil i langt de fleste tilfælde følge af lovens vildledningsbestemmelser, ligesom der efter købeloven gælder en vejledningspligt, som kan håndhæves efter markedsføringslovens god skikbestemmelser.
Med den endelige vedtagelse af den nye markedsføringslov er forslaget om at udvide muligheden for at sende elektronisk markedsføring uden forudgående samtykke til erhvervsdrivende udgået (§ 10, stk. 3 i det oprindelige lovforslag). Denne udvidelse var ellers materielt set den væsentligste ændring i forhold til den nuværende markedsføringslov, men der har altså ikke været politisk opbakning til gennemførelse heraf.
Den nye markedsføringslov træder i kraft den 1. juli 2017, og du kan læse ordlyden af den endelige lov her.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →