Den nye Fondsmæglerlov er vedtaget: Grundlaget for reguleringen af fondsmæglerselskaberne ændres
Fondsmæglerloven implementerer direktiv (EU) 2019/2034 om tilsyn med investeringsselskaber ("IFD"), som suppleres af de direkte anvendelige regler i forordning (EU) 2019/2033 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber ("IFR"). Loven er samtidig den første del af en planlagt opsplitning af lov om finansiel virksomhed i forskellige sektorlove.
Fondsmæglerloven finder primært anvendelse på fondsmæglerselskaber og fondsmæglerkoncerner, men finder samtidig i et vist omfang anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde, når disse typer af virksomheder udøver investeringsservices eller -aktiviteter.
Overordnet kan loven betragtes som en videreførelse af de relevante regler, som hidtil har været gældende i lov om finansiel virksomhed ("FIL"), med visse modikationer, der følger af IFD og IFR. Selvom den oprindelige hensigt med IFD og IFR var at skabe regler, som var bedre tilpasset til de særlige karakteristika og risici, der knytter sig til fondsmæglerselskaber, end reglerne i CRD og CRR, må det konstateres, at den vedtagne Fondsmæglerlov langt overvejende viderefører de nationale danske særregler, som historisk set har deres afsæt i reguleringen af kreditinstitutter.
I forhold til de regler om investeringsservices og -aktiviteter, som implementerer MiFID II, indebærer loven ingen ændringer. For andre værdipapirhandlere end fondsmæglerselskaber er der derfor tale om et nyt regelgrundlag snarere end ændrede regler.
For fondsmæglerselskaberne kan ændringerne i forhold til FIL opdeles i, hvad der kan udledes af den nye Fondsmæglerlov og i, hvad der fremover følger af IFR. Vi opridser hovedtrækkene nedenfor.
Nye regler i Fondsmæglerloven
- Opdeling af selskaberne i tre grupper: I stedet for opdelingen i Fondsmæglerselskaber I og øvrige fondsmæglerselskaber, som fremgår af FIL, vil fondsmæglerselskaberne fremover på baggrund af IFR blive opdelt i tre grupper beroende på typer og omfang af aktiviteter. Denne opdeling er bestemmende for omfanget af de krav, som stilles til fondsmæglerselskaberne. Der udestår dog forsat fortolkninger fra Finanstilsynet om forståelsen af nogle af de centrale parametre, som kan være afgørende for kategoriseringen. På det danske marked må det forventes, at gruppe 1 (den øverste risikogruppe), ikke vil have relevans, hvorfor den praktiske sondring vil være mellem gruppe 2 (mellem risiko) og gruppe 3 (laveste risiko). Gruppe 3 vil være virksomheder, som bl.a. kan opfylde krav om, at AUM (som beregnet i henhold til IFR) er under EUR 1,2 mia., at der ikke opbevares kundemidler, og at der ikke handles for egen regning.
- Startkapitalkrav: Der ændres i fondsmæglerselskabernes startkapitalkrav afhængig af aktivitetstyper.
- Krav til fondsmæglerholdingvirksomheder: Det er valgt, at fondsmæglerholdingvirksomheder fortsat skal opfylde kapitalgrundlagskravet både på individuelt og konsolideret niveau. Der er således tale om en dansk skærpelse i forhold til EU-reglerne. Til gengæld bortfalder de krav til fondsmæglerholdingvirksomhederne, som blev fastsat med implementeringen af CRD V i dansk ret, herunder kravet om en egentlig godkendelse af holdingvirksomheden.
- Ledelse og styring: Det er hensigten, at Finanstilsynet skal udstede en ny bekendtgørelse om ledelse og styring af fondsmæglerselskaber, hvilket afventer den europæiske banktilsynsmyndigheds ("EBA") nye retningslinjer med afsæt i IFD. Ud fra EBAs høringsdokumenter må det dog forventes, at EBAs retningslinjer vil læne sig op ad de tilsvarende retningslinjer for kreditinstitutter.
- Outsourcing: De hidtidige outsourcingsregler baseret på CRD vil ikke længere finde anvendelse på fondsmæglerselskaber, som i stedet alene vil skulle anvende MiFID II-reglerne, indtil Finanstilsynet måtte udstede nærmere regler på området.
- Mindre lempelser for gruppe 3-fondsmæglerselskaber: Den mindst regulerede kategori ("gruppe 3") vil blive undtaget fra kravet om opgørelse af individuelle solvensbehov, offentlig adgang til generalforsamlinger samt for god skik-reglerne på holdingselskabsniveau.
- Koncerninterne eksponeringer: Finanstilsynet har tilkendegivet, at man gerne vil se nærmere på, hvorledes der kan skabes en ny og mere operationel praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer.
Nye regler i IFR
- Kapitalgrundlag: Kravet til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag fastsættes fremover i IFR på baggrund af (i) faste omkostninger, (ii) et permanent minimumkapitalkrav samt (iii) nye målinger af risici, som er særligt tilpasset fondsmæglerselskabernes aktivitetsområde. For de selskaber, hvor risikoen er lavest (gruppe 3), vil der dog ikke være krav om denne nye risikomåling.
- Likviditetskrav: Likviditetskrav fastsættes fremover med udgangspunkt i en tredjedel af kravene vedrørende de faste omkostninger.
- Koncentrationsrisiko: Koncentrationsrisiko opgøres fremover efter reglerne i IFR.
- Offentliggørelse og indberetninger: Reglerne om offentliggørelse og indberetninger til Finanstilsynet findes fremover i udgangspunktet i IFR.
- Lempelser og undtagelser for gruppe 3: Fondsmæglerselskaber i gruppe 3 vil enten være undtaget eller have visse muligheder for lempelser fra mange af reglerne under IFR.
- Konsolidering: Det vil fremover være IFR, som fastsætter rammerne for den tilsynsmæssige konsolidering i koncerner, hvor der indgår fondsmæglerselskaber, idet der dog kan være supplerende regler om konsolidering i reguleringen for kreditinstitutter, investeringsselskaber og forsikringsselskaber.
Ikrafttræden og overgangsregler
Fondsmæglerloven træder i kraft den 26. juni 2021, og de supplerende regler i IRR finder også anvendelse fra denne dato. Generelt viderefører Fondsmæglerloven de bekendtgørelser, som er udstedt med hjemmel i FIL, indtil disse bliver erstattet.Kromann Reumert har fulgt lovgivningsarbejdet tæt og har herunder bistået Fondsmæglerforeningen med høringssvar til Finanstilsynet og EBA. Hvis du har spørgsmål til ændringerne, er du velkommen til at kontakte os for en drøftelse.