En mand, som var Senior Sales Engineer, søgte en stilling hos en virksomhed og blev kaldt til jobsamtale. Men jobsamtalen gik ikke særlig godt, og jobansøgeren var overbevist om, at det skyldtes hans hudfarve. Medarbejderen, som havde holdt jobsamtalen, så nemlig irriteret ud, da jobansøgeren kom, og ville knap nok give hånd. Medarbejderen skyndte sig også igennem jobsamtalen, han kiggede hele tiden på sit ur, og viste ingen interesse for jobansøgerens tidligere projekter. Efter jobsamtalen fik medarbejderen at vide, at han ikke havde fået jobbet, fordi det var et krav at han kunne tale dansk.
Spørgsmålet for Ligebehandlingsnævnet var, om jobansøgeren var blevet udsat for forskelsbehandling.
Forskellige oplevelser af jobsamtalen
Inden jobsamtalen havde jobansøgeren sagt til virksomheden, at han kun talte dansk på begynder-niveau. Han spurgte også, om det kunne blive et problem for at få ansættelse i virksomheden. Jobansøgeren var helt sikker på, at virksomheden svarede, at det ikke ville blive noget problem, fordi de fleste talte engelsk. Det var virksomheden uenig i og mente, at den havde sagt, at det godt kunne blive et problem. Fordi han havde et godt CV, ville virksomheden dog alligevel gerne møde ham.
Under sagen forklarede medarbejderen fra virksomheden, at han havde et meget vigtigt møde efter jobsamtalen, og derfor havde han ikke særlig meget tid til jobsamtalen. Han syntes også, at det faktisk havde været en behagelig jobsamtale, hvor de både havde faglige og mere personlige drøftelser. Ligebehandlingsnævnet mente herefter ikke, at der var nogen tegn på, at jobansøgeren havde været udsat for forskelsbehandling – hverken under jobsamtalen eller da han fik afslaget på jobbet.
IUNO mener
Sagen er et godt eksempel på, at en dårlig jobsamtale i sig selv ikke nødvendigvis er nok til at skabe mistanke om ulovlig forskelsbehandling. Sagen viser også, at virksomheder godt kan opstille sprogkrav, uden at der er tale om ulovlig forskelsbehandling.
IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, at et sprogkrav kan udgøre ulovlig forskelsbehandling. Det gælder dog ikke, hvis virksomheder sørger for at sikre sig, at sprogkravet er nødvendigt og sagligt begrundet i de arbejdsopgaver, som skal udføres. Det er altid en konkret vurdering, om det konkrete job kræver særlige sprogkundskaber.
[Ligebehandlingsnævnets afgørelse i KEN nr. 9036 af 9. december 2021]
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
-medium.jpg)