På afgiftsfronten er CO2-afgift det hotteste emne lige nu. I forlængelse af aftalen om en grøn skattereform fra 8. december 2020 har Regeringen for nyligt nedsat en ekspertgruppe, der skal udarbejde et forslag til en ny CO2e-afgift. Og i sidste uge kom de økonomiske vismænd med deres rapport vedrørende dansk klimapolitik frem mod 2030.
Ensartet CO2-afgift på 1.200 kr. pr. ton
Af rapporten ”Dansk klimapolitik frem mod 2030” fremgår det, at klimamålsætningen (reduktion i CO2-emissionen på 70 %) i 2030 nås mest omkostningseffektivt ved en ensartet afgift på alle udledningen af drivhusgasser. Deres modelberegninger viser, at en afgift på 1.200 kr. pr. ton CO2e vil være tilstrækkelig til at nå målet.
Det konkluderes også, at de samfundsøkonomiske omkostninger formentlig vil blive mindst 3 gange så høje ved anvendelse af tilskud, frem for en ensartet afgift, ligesom at en eventuel afgiftsfritagelse af metan og lattergas også vil øge de samfundsøkonomiske omkostninger.
En ensartet afgift på alle udledninger af drivhusgasser kan – ud fra en teoretisk betragtning – give god mening, særligt hvis Danmark derved kan inspirere andre lande til også at indføre en lignende afgift. Rent praktisk er der tale om en helt anden udfordring, da der er mange udfordringer og hensyn, der spiller ind på en udvikling og implementering. For det er helt sikkert, at en høj CO2e-afgift vil resultere i store ekstra omkostninger til enkelte dele af erhvervslivet, i særdeleshed landbrugssektoren og de virksomheder, der er udsat for CO2-lækage.
CO2e-afgiften kan ikke stå alene
CO2e-afgiften kan ikke stå alene. Der er behov for at se holistisk på de forskellige regelsæt, som alle har en vis indvirkning på den samlede CO2-udledning. Fra EU-niveau er det oplagt at indtænke CO2-kvoteordningen, herunder den forventede udvidelse af kvoteordningen som EU har i pipeline, og en ny klimatold – Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM), som er en del af EU’s Green Deal. Inden indførelse af en ensartet CO2e-afgift i Danmark er det vigtigt at analysere, hvordan sammenhængen er til de EU-baserede systemer, herunder vurdere de samlede konsekvenser for de enkelte sektorer i erhvervslivet.
Derudover kan det nye VE-direktiv, som Danmark skal implementere i løbet af sommeren, også få indvirkning på, hvordan en ensartet CO2e-afgift skal designes. Hele VE-certifikatmarkedet og den efterfølgende afgiftsmæssige regulering spiller også ind.
Andre regulatoriske krav vil også få en indirekte indvirkning på, hvordan en CO2e-afgift skal designes, og hvordan den vil virke. For nyligt blev der indgået aftale om, at den frivillige bæredygtighedsklasse for byggeriet skal gøres lovpligtig og indfases i perioden 2023-2029. Her spiller CO2-udledningen også ind på beregningerne af, hvordan de enkelte byggematerialer performer rent klimamæssigt. Det betyder, at reglerne omkring Livscyklusanalyser (LCA) og miljøvaredeklarationer (bl.a. EPD) også bliver vigtige og yderst relevante, når vi i de kommende år skal designe et nyt afgiftssystem, uanset om det bliver med mindre justeringer af det eksisterende afgiftssystem, en ny CO2e-afgift eller noget helt tredje.
Sådan sikrer du din virksomhed
Helt essentielt er det, at hvis du vil fremtidssikre din virksomhed, så skal du tænke holistisk og trække tråde bl.a. mellem CSR-politik, ESG, produktudvikling, energiproduktion og -forbrug samt den skattemæssige håndtering. Og her er en kompetent og agil rådgiver et must at have med på holdet. Vi står klar til at blive en del af jeres team.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at
kontakte mig.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
