Civilingeniør med handicap havde krav på deltidsansættelse

Det var i strid med forskelsbehandlingslovens handicapbegreb at afskedige en civilingeniør, som var funktionsnedsat på grund af en arbejdsskade. Ifølge Sø- og Handelsretten skulle arbejdsgiveren have tilbudt civilingeniøren en deltidsansættelse på 20 timer om ugen, og civilingeniøren blev derfor tilkendt en godtgørelse på seks måneders løn.

Civilingeniøren blev i 2009 ansat som byplanlægger i en kommune med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Civilingeniørens opgaver var primært at udarbejde lokalplaner og koordinere opgaver på det tekniske område.

To måneder efter sin ansættelse var civilingeniøren involveret i en arbejdsrelateret trafikulykke, hvor hun kom til skade med sin højre arm. Kort tid efter ulykken genoptog hun arbejdet på fuld tid, men det varede ikke længe, før smerterne havde tiltaget så meget, at hun blev deltidssygemeldt.

Civilingeniørens arbejdsskade begrænsede hende i at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og hun havde behov for at blive nedsat til 20 timer om ugen. Det blev dog afvist af kommunen, som i stedet valgte at afskedige civilingeniøren.

Civilingeniøren mente, at opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven, fordi hun var handicappet på opsigelsestidspunktet. Civilingeniøren lagde derfor sag an mod kommunen ved Sø- og Handelsretten, som skulle tage stilling til, om civilingeniøren rent faktisk var handicappet på opsigelsestidspunktet.

Funktionsnedsættelse var et handicap
Kommunen og civilingeniøren var enige om, at civilingeniøren led af en lægelig diagnosticeret sygdom, som gjorde, at hun ikke kunne deltage i arbejdslivet på lige fod med andre. Til gengæld var parterne uenige om, hvorvidt civilingeniørens funktionsnedsættelse var af lang varighed.

Sø- og Handelsretten afgjorde, at kvindens arbejdsskade var af lang varighed på opsigelsestidspunktet, hvilket blandt andet blev afgjort på baggrund af lidelsens karakter, sygdomsforløbet frem til opsigelsen samt oplysninger fra lægen.

Retten skulle herefter tage stilling til, om kommunen havde opfyldt sin pligt til at iværksætte hensigtsmæssige foranstaltninger efter forskelsbehandlingsloven, og om det ville have været en uforholdsmæssig stor byde for kommunen at sætte civilingeniørens arbejdstid ned til 20 timer om ugen. Retten mente, at kommunen skulle have tilbudt civilingeniøren en deltidsansættelse, fordi det ikke ville have været en uforholdsmæssig stor byrde for kommunen.

Opsigelsen var derfor i strid med forskelsbehandlingslovens handicapbegreb, og kvinden blev tilkendt en godtgørelse på seks måneders løn.

Godtgørelsen svarer til niveauet i sager om afskedigelse på grund af barsel og graviditet. Det havde ingen betydning, at civilingeniørens handicap stammede fra en arbejdsskade.

IUNO mener
Sagen viser, at ansatte, som er funktionsnedsatte på grund af en ulykke eller lidelse, kan have krav på deltidsansættelse som den nødvendige tilpasning af arbejdet. Afgørelsen, der ligger på linje med tidligere praksis på området, tager ikke udtrykkeligt stilling til, om deltidsansættelse også kan kræves uden lønnedgang. Dette kan dog tænkes at gælde i tilfælde, hvor der kan opnås offentlige tilskud til stillingen.

Retten afgjorde, at kommunen skulle have tilbudt civilingeniøren en deltidsstilling, selvom kommunen gjorde gældende, at det ikke ville være muligt at rekruttere en ny medarbejder til at varetage de overskydende arbejdstimer. Som virksomhed skal man derfor være opmærksom på forskelsbehandlingslovens handicapbegreb, inden man afviser et ønske om nedsat arbejdstid fra en medarbejder.

IUNO anbefaler, at virksomheder løbende holder sig opdateret om udviklingen af det dynamiske handicapbegreb i forskelsbehandlingsloven for at sikre, at den til enhver tid gældende lovgivning overholdes.