CCS-strategi – politisk aftale skal sikre klarhed om væsentlige regulatoriske rammer
Regeringen har den 14. december 2021 præsenteret indholdet i en ny politisk aftale om ”En køreplan for fangst, transport og lagring af CO2”. Aftalen udgør anden del i den samlede CCS-strategi og bygger dermed videre på den politiske aftale om lagring af CO2 fra juni 2021.
Med første del af CCS-strategien fra juni 2021 blev det besluttet at tilvejebringe et grundlag for sikker og miljømæssig forsvarlig lagring af CO2 og import/eksport af CO2 til/fra udlandet.
CCS-strategiens anden del indeholder initiativer, som bl.a. skal sikre, at de første danske fangst- og lagringsanlæg kan sættes i drift i 2025.
Klar hjemmel til CO2-fangst på affaldsforbrændingsanlæg
CCS-strategien fastsætter, at der for kommunale aktører som kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg og biomasseanlæg skal skabes en klar hjemmel til, at disse kan drive og etablere CO2-fangstanlæg. Der skal derfor igangsættes et lovarbejde, som sikrer, at rammerne for at etablere og drive fangstanlæg bliver klare.
Regeringen vil i 2022 præsentere en model, der skal understøtte, at omkostninger til CCS-anlæg ikke overvæltes på varme- og affaldsforbrugere og samtidig understøtte en grøn, effektiv og sikker forsyningssektor.
Affaldsforbrændingsanlæg har adgang til CCUS-tilskudspulje fra 2022
Kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg vil have adgang til at søge tilskud til etablering af CO2-fangstanlæg fra CCUS-puljen i 2022.
CCS-strategien fastsætter, at CCUS-puljen opdeles i to faser. I den første fase frem mod 2025 vil midlerne blive udmøntet til fangstoperatører, der efterfølgende køber sig til transport og lagring. Tilskud i den første fase vil kunne søges i 2022.
De nærmere vilkår for støtte efter CCUS-puljen er ikke på plads. De skal fastlægges i samarbejde mellem relevante ministerier i en forhandling eller markedsdialog med interesserede operatører, som får udbetalt støtten.
I forbindelse med udmøntningen af CCUS-puljen i fase to vil man se på, hvordan anvendelsen af CO2 kan bidrage til klimamålsætningerne. Regeringen har den 15. december 2021 præsenteret en PtX-strategi, som kommer ind på anvendelse af CO2 til udvikling af PtX-produkter.
Tilladelsesregimer for CO2-lagring skal være klar til at lagring kan ske i 2025
Fra den 1. juli 2022 skal der være adgang til at kunne søge tilladelse til pilot- og demoprojekter for lagring af CO2 (geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer, såfremt det vurderes miljø og sikkerhedsmæssigt forsvarligt).
Energistyrelsen har igangsat det lovarbejde, der skal sikre dette. Energistyrelsen sendte i november 2021 et udkast til lovforslag i høring. I lovudkastet foreslås det, at der i undergrundsloven etableres en særskilt tilladelsesordning for geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer. Det skal gøre det muligt at etablere en mindre omfattende tilladelsesprocedure for disse aktiviteter, end den der følger af de gældende regler for øvrig geologisk lagring af CO2.
Energistyrelsen iværksatte den 10. december 2021 en supplerende høring af lovudkastet, hvor det foreslås at indføre mulighed for, at staten eller et af staten ejet selskab kan deltage i en tilladelse til CO2-lagring, som det kendes fra olie- og gastilladelser i Nordsøen.
Lovudkastene vedrørende statslig deltagelse i CO2-lagringstilladelser og geologisk lagring af CO2 på under 100 kilotons vil blive sammenskrevet i ét lovforslag. Det er lagt op til, at lovforslaget behandles i Folketinget i foråret og træder i kraft den 1. juli 2022.
Økonomiske rammer
CCS-strategien fastsætter nogle overordnede retningslinjer, der kan have stor betydning for økonomien i CCS-projekter.
Det fastslås, at CCS skal udrulles på markedsmæssige vilkår. Det skal bl.a. ske ved afgifter og udgifter til kvotekøb og ved at indregne negative udledninger i den danske klimaindsats uafhængigt af type og af, hvor det lagres. Fremme af negative udledninger gennem negative afgifter eller tilskud skal dog genbesøges i forbindelse med drøftelser om en mere ensartet CO2-regulering på baggrund af anbefalinger fra ekspertgruppen for en grøn skattereform.
Danmark vil desuden arbejde for, at der udvikles et fælleseuropæisk certifikationssystem for CO2-optag, der på sigt kan kobles med bedre incitamenter via EU’s kvotehandelssystem.
De konkrete tiltag af betydning for de økonomiske rammer for CCS-projekter er ikke på plads.