Den 29. juni 2018 indgik regeringen en grøn energiaftale med alle Folketingets partier. Aftalen indeholder ti initiativer, der skal være med til at opfylde regeringens ambitioner om Danmark som et lavemissionssamfund i 2050.
Energiaftalen gælder for perioden 2020-2024 og skal være med til at udbygge Danmarks internationale styrkepositioner med fokus på vedvarende energi, energieffektiviseringer, forskning og energiregulering. Med energiaftalen foretages væsentlige investeringer for at opfylde regeringens målsætninger om, at Danmark skal være et lavemissionssamfund uafhængigt af fossile brændsler i 2050.
Læs Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets nyhed om energiaftalen
her.
Læs desuden hele Energiaftalen
her.
Energiaftalen indeholder følgende initiativer:
Havvind i verdensklasse
Frem mod 2030 skal der etableres tre havvindmølleparker i Danmark. Havvindmølleparkerne forventes at give færre visuelle gener og har samtidig potentiale til at levere store og omkostningseffektive bidrag til den grønne omstilling i Danmark.
I takt med udviklingen af større havvindmøller, er parterne enige om, at området for kommunal indsigelsesret skal udvides fra 8 til 15 km.
Vedvarende energi på markedsvilkår
Der skal fortsat ske en udbygning med vedvarende energi, og fremadrettet skal støtten hertil så vidt muligt harmoniseres og forenkles. Parterne er herunder enige om:
- at afsætte 4,2 mia. kr. til teknologineutrale udbud af solceller, landvind, kystnær havvind og bølge- og vandkraft i perioden 2020-2024
- at der skal etableres en pulje på 240 mio. kr. årligt over 20 år til udbygning med biogas og andre grønne gasser til opgradering, transport og industrielle processer
- at afsætte 5,4 mio. kr. til en bioenergi-taskforce i 2019-2021, der bl.a. skal se på effektiviseringsmuligheder for biogas og bæredygtighed i forskellige former for bioenergi. En andel af puljen reserveres til økologisk biogas.
Derudover er parterne enige om, at antallet af landvindmøller skal mere end halveres. Energistyrelsen skal udarbejde en plan for reduktionen af landvindmøller og gøre status hvert andet år. Følger reduktionen ikke planen, udsættes udbud af ny landvind, indtil antallet af landvindmøller er reduceret med et tilstrækkeligt antal. Parterne anerkender, at det er nødvendigt at give kommunerne mulighed for at give tilladelse til at opføre tidssvarende vindmøller i henhold til gældende praksis.
Endvidere skal forholdene for de berørte lodsejere forbedres. Der skal derfor ske eftersyn af afstandskravet ved opstilling af landmøller for at vurdere, om det med fordel kan ændres. Derudover indføres en salgsoptionsordning efter den model, som blev anvendt ved testcentrene i Østerild og Høvsøre.
Lempelser af afgifter på el og omlægning af overskudsvarme
Parterne er enige om, at der er behov for at lempe energiafgifterne, så flere vælger grønne løsninger. Derfor nedsættes både elvarmeafgiften og den almindelige elafgift, og reglerne om overskudsvarme omlægges.
Målrettet energispareindsats
Der foretages en grundlæggende modernisering af energieffektiviseringsindsatsen, idet indsatsen konkurrenceudsættes og målrettes områder, hvor effektiviseringer giver større nytte. Parterne er enige om, at den nuværende energispareordning ikke forlænges, når den udløber i 2021, men at der i stedet indføres en markedsbaseret tilskudspulje i 2021-2024, der udmøntes via udbud.
Desuden introduceres en lånepulje på 100 mio. kr. årligt fra 2021-2024, som skal bidrage til at finansiere energirenoveringer i kommunalt eller regionalt ejede eller drevne bygninger. Puljen afholdes uden for kommunernes anlægsramme.
Modernisering af varmesektoren og håndtering af grundbeløbets ophør
Der skal arbejdes på en moderniseret varmesektor, hvor fjernvarmeværker såvel som forbrugere får frit valg til at træffe deres egne beslutninger om fremtidige investeringer. Muligheden for at pålægge tilslutnings- og forblivelsespligt afskaffes fra 1. januar 2019. Parterne er endvidere enige om at afskaffe produktionsbindinger, at bidrage til at begrænse prisstigninger for forbrugerne som følge af grundbeløbets størrelse og samtidig at fremme omstillingen til varmepumper som en del af fremtidens løsninger.
For at sikre sidstnævnte, underlægges varmepumper de samme regler for indregning og udtræk af overskud, som gælder i dag for industriel overskudsvarme, geotermi, solvarme og anlæg fyret med biogas eller -masse.
Derudover igangsættes en række initiativer, som skal fremme udviklingen af fjernkølingssektoren, bl.a. bedre muligheder for fjernkølingsprojekter på tværs af kommunegrænser.
Styrket energi- og klimaforskning
De statslige midler til forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi øges til 580 mio. kr. i 2020. Efter 2020 vil midlerne øges yderligere i løbet af aftaleperioden til 1 mia. kr. i 2024.
Energiaftalens øvrige initiativer
Parterne er desuden enige om:
- at løfte eksportfremmeindsatsen på energiområdet
- at skabe et smart og fleksibelt digitalt energisystem
- at afsætte en pulje på 100 mio. kr. årligt i 2020-2024 med henblik på at understøtte grønne løsninger i den kollektive og individuelle transport
- at afsætte en reserve på 400 mio. kr. i 2025 og 500 mio. kr. årligt til yderligere indsatser fra 2026 til fremme af VE
- at afsætte en reserve til administrative merudgifter.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
