Forsikringsselskabet skulle betale erstatningssum på knap 5 millioner kroner, da der opstod brand i en lastbil, som en dansk transportør havde leaset af et italiensk koncernselskab. Ifølge Sø- og Handelsretten var trækkeren omfattet af transportørens fragtføreransvarsforsikring som ”egen bil”, selvom der først blev udstedt fakturaer to måneder efter skaden, og selvom transportøren ikke var registreret som bruger af trækkeren.
En dansk transportør skulle fragte en vindmølle-nacelle fra Ringkøbing i Danmark til Worms i Tyskland. Transportøren havde leaset en trækker af et italiensk selskab, som tilhørte samme koncern. Den danske transportør var sammen med en række af de koncernforbundne selskaber forsikret på en fragtførerforsikring, mens det italienske selskab kun var forsikret på en speditøransvarsforsikring.
Under vejtransporten opstod der brand i lastbilen. Nacellen blev totalskadet, og den danske transportør måtte betale 4.950.000 kroner i erstatning til afsenderen. Transportøren forsøgte efterfølgende at få beløbet dækket af sin fragtføreransvarsforsikring, men forsikringsselskabet nægtede at betale, da man ikke mente, at lastbilen på skadestidspunktet var transportørens ”egen bil” ifølge ansvarsbetingelserne.
Uenighed om trækkeren var leaset på skadestidspunktet
Transportøren gjorde gældende, at begrebet ”egen bil” omfatter lejede og leasede biler, og at lastbilen måtte anses som ”egen bil”, fordi trækkeren var leaset, da skaden opstod.
Forsikringsselskabet var enig i, at lejede og leasede biler er omfattet af begrebet ”egne biler”, men mente ikke at transportøren havde bevist, at der var en leasingaftale på skadestidspunktet. Dette blev blandt andet støttet af, at transportøren i første omgang kun havde oplyst, at trækkeren tilhørte det italienske selskab, men ikke at trækkeren var leaset.
Derudover blev der først udstedt fakturaer for leasingen to måneder efter brandskaden, og der blev ikke fremlagt dokumentation for, at beløbene var blevet overført. Forsikringsselskabet fremhævede også, at en transportør skal være registreret som bruger af den trækker, man benytter til godskørsel, hvilket ikke var tilfældet her.
Sø- og Handelsretten: Forsikringsselskab skulle betale erstatningssum
Sø- og Handelsretten fandt, at det var sædvanligt for lejeforhold mellem koncernselskaber, at lejen reguleres over en mellemregningskonto, og at der ikke bliver overført betaling. Derfor havde det ikke betydning, at fakturaerne for leasingen først blev udstedt efter skadestidspunktet. Det havde heller ikke betydning, at transportøren ikke havde registreret sig som "bruger".
Retten mente, at trækkeren på skadestidspunktet var leaset af transportøren og dermed var omfattet af begrebet ”egen bil” i forsikringsaftalen. Forsikringsselskabet blev pålagt at betale erstatningssummen til transportøren.
IUNO mener
Dommen illustrerer, at det muligvis er lettere for et koncernselskab at løfte bevisbyrden for, hvilke genstande der er omfattet er af forsikringen. Retten lagde i denne sag afgørende vægt på, at koncernselskaberne havde en aftale, selvom det ikke kunne bevises, at der inden skadestidspunktet var sket betaling eller registrering af køretøjet.
Dommen er anket til Østre Landsret, og vi vender tilbage, når landsretten har afsagt dom i sagen.
[Sø- og Handelsrettens dom af 4. november 2014, H-62-13]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →