Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Bortvist med tilbage­virkende kraft: Med­arbejder havde lyd­optaget møde

Kromann Reumert
09/11/2018
Bortvist med tilbage­virkende kraft: Med­arbejder havde lyd­optaget møde
En medarbejder blev bortvist, efter han kastede en pc-mus efter sin arbejdsgiver. Tre måneder efter episoden modtog medarbejderen endnu en bortvisningsskrivelse – denne gang med tilbagevirkende kraft – fordi arbejdsgiveren nu havde fundet ud af, at medarbejderen i hemmelighed havde lydoptaget episoden. I denne nyhed kan du læse mere om Vestre Landsrets dom i sagen.

Vestre Landsrets dom af 6. juni 2018


Kort om sagen 


Som led i lønforhandlingerne blev der afholdt et møde den 11. oktober 2016 mellem en kundekonsulent (M), to sælgere og direktøren (A). Under mødet kastede M en pc-mus efter A, hvorefter A råbte, at M skulle forlade lokalet.

Mødet blev dog afsluttet stilfærdigt, og M fortsatte sit arbejde efter mødet. Samme dag forlod M arbejdspladsen tidligere end normalt og meddelte, at han afspadserede resten af dagen. Senere på dagen modtog M en e-mail fra A, hvori der stod, at A betragtede ansættelsesforholdet for ophørt.

Den 27. januar 2017 modtog M en bortvisningsskrivelse med tilbagevirkende kraft til den 11. oktober 2016 – dagen, hvor episoden med pc-musen havde udspillet sig. Begrundelsen for denne bortvisning var, at A var blevet bekendt med, at M havde lydoptaget mødet den 11. oktober 2016 uden at oplyse de andre mødedeltagere om det.

Efterfølgende lagde M sag an mod A. M argumenterede for, at A blandt andet skulle betale M's løn i opsigelsesperioden og godtgørelse for uberettiget bortvisning.


Vestre Landsrets dom


Indledningsvis fastslog landsretten, at M ikke kunne anses for bortvist under mødet den 11. oktober 2016, da A umiddelbart efter mødet overværede og accepterede, at M fortsatte sit arbejde.

Efterfølgende tog landsretten stilling til den e-mail, som M havde modtaget på dagen for episoden med pc-musen. På baggrund af e-mailens ordlyd, og i lyset af det konkrete hændelsesforløb, fastslog landsretten, at e-mailen ikke opfyldte kravene til en bortvisningsskrivelse. M kunne derfor ikke – på baggrund af dette forhold – anses for bortvist den 11. oktober 2016.

Herefter udtalte landsretten, at det forhold, at M havde optaget mødet den 11. oktober 2016 uden at oplyse de andre deltagere herom, var en grov misligholdelse af M's loyalitetspligt. Derfor var A berettiget til at bortvise M med tilbagevirkende kraft på det tidspunkt, hvor A blev bekendt med M's misligholdelse. Bortvisningen skulle således regnes fra datoen for episoden med pc-musen, hvor optagelsen havde fundet sted, selvom bortvisningen først blev givet cirka tre måneder efter.

Den 4. oktober 2018 har Procesbevillingsnævnet meddelt tilladelse til, at Vestre Landsrets dom ankes til Højesteret. Dommen forventes at falde i løbet af 2019.


Hvad viser afgørelsen?


En bortvisning har som udgangspunkt virkning fra det tidspunkt, hvor den modtages af medarbejderen. I retspraksis er det dog accepteret, at en bortvisning kan have tilbagevirkende kraft, hvis arbejdsgiveren først bliver bekendt med medarbejderens væsentlige misligholdelse, efter at misligholdelsen har fundet sted. På den måde sikres det, at en medarbejder ikke kan opnå en bedre retsstilling ved at holde en væsentlig misligholdelse skjult.

 

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fandt du artiklen nyttig?
Bedøm artiklen på en skala fra 1 - 5
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Kan man opsige en medarbejder på barsel begrundet i besparelser?
Kan man opsige en medarbejder på barsel begrundet i besparelser?
27/12/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Pligt til at sikre medarbejderes AI-færdigheder
Pligt til at sikre medarbejderes AI-færdigheder
07/01/2025
Persondata, Ansættelses- og arbejdsret
Frifundet for sexchikane
Frifundet for sexchikane
10/01/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Ny lov skal sikre bedre kønsfordeling i ledelsen
Ny lov skal sikre bedre kønsfordeling i ledelsen
15/01/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Når arbejdet slider på sjælen
Når arbejdet slider på sjælen
20/01/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Virksomhed satte sig selv på spyd
Virksomhed satte sig selv på spyd
I går
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted