Bortvisning var ikke berettiget, selvom læge­erklæring var afleveret for sent

En medarbejder havde afleveret en lægerklæring for sent, men det berettigede ikke en bortvisning. Sådan lød dommen fra den faglige voldgift, der tog stilling til sagen.


Kort om sagen

En medarbejder (herefter M) blev ansat som overlæge den 1. december 2015. I april 2017 blev M dog opsagt og fritstillet af arbejdsgiveren (herefter A) som følge af manglende tillid.

I en tjenstlig samtale med M havde A argumenteret for, at den forestående opsigelse skyldtes M's uhensigtsmæssige adfærd. Denne adfærd talte M efterfølgende med sin læge om. Lægen mente, at adfærden skyldtes en alvorlig stressreaktion, hvilket M fortalte A inden afskedigelsen.

I opsigelsesskrivelsen argumenterede A imidlertid for, at forklaringen om, at M's adfærd skyldtes stress, ikke var tilstrækkelig til at genoprette A's tillid til M.

M's fagforening og A drøftede herefter opsigelsen og M's oplysning om, at M var syg af stress. A var åben over for en løsning, som A havde accepteret i nogle tidligere afskedigelsessager, hvorefter A først lod fritstillingsvilkårene gælde efter en eventuel raskmelding. Der blev dog ikke aftalt noget konkret.

A bad, den 22. maj 2017, M om at sende en lægeerklæring (friattest) fra sin læge senest ved månedens udgang. Da A ikke modtog lægeerklæringen, rykkede A, i et brev den 30. maj 2017, M for den igen.

I brevet stod der blandt andet: "hvis vi ikke modtager en friattest fra dig med oplysninger om første sygedag og forventet varighed inden fredag den 2. juni 2017 kl. 12.00, så vil vi anse udeblivelsen af friattesten som en grov misligholdelse af dit ansættelsesforhold og indlede en sag om bortvisning."

M sendte først lægeerklæringen den 8. juni 2017. I denne stod der, at M var sygemeldt fra den 10. april 2017 på grund af depression og angst, og at M forventedes at være sygemeldt i yderligere otte uger.

A bortviste M den 9. juni 2017 og begrundede bortvisningen med, at M ikke havde afleveret en friattest inden for den meddelte frist, og at A anså dette som ulovlig udeblivelse og dermed en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Sagen blev herefter indbragt for en faglig voldgift, der skulle tage stilling til, om bortvisningen var berettiget.


Opmandens resultat

Ved vurderingen af, om bortvisningen af M var berettiget, lagde opmanden indledningsvis vægt på, at det var relevant at anmode M om dokumentation for sin sygdom. Herefter fandt opmanden, at fristen for at fremskaffe lægeerklæringen var rimelig, og at M tydeligt var blevet advaret om konsekvenserne ved ikke at holde fristen.

Omvendt lagde opmanden også vægt på, at A krævede lægeerklæringen på et tidspunkt, hvor M ikke skulle møde på arbejde, da han var fristillet. Opmanden vægtede også, at M, trods alt, havde leveret en lægeerklæring, og at det ikke kunne udelukkes, at forsinkelsen skyldtes M's stressreaktion.

Derfor fandt opmanden, at der var tale om en uberettiget bortvisning af M.

Hvad viser afgørelsen?

Afgørelsen viser, at bortvisningers berettigelse forudsætter en samlet vurdering. Afgørelsen viser også, at det ikke i alle tilfælde er tilstrækkeligt, at en medarbejder ikke efterkommer arbejdsgivers krav om en lægeerklæring inden for en fastsat frist, hvis der er konkrete omstændigheder, der taler for, at det var undskyldeligt.

 

 



 

---