Bortvisning ugyldig pga. retsfortabende passivitet

En medarbejder blev bortvist grundet illoyal adfærd, idet han havde forsøgt at starte en konkurrerende virksomhed. Arbejdsgiveren bortviste straks medarbejderen, men indgik efterfølgende dialog med medarbejderen om fortsat ansættelse. Landsretten fandt derfor ikke, at arbejdsgiveren havde effektueret bortvisningen i fornøden grad. Da medarbejderen først modtog bortvisningsskrivelsen halvanden måned efter, havde arbejdsgiveren udvist retsfortabende passivitet. Arbejdsgiveren kunne derfor ikke bortvise medarbejderen, men måtte nøjes med at afskedige ham.

Vestre Landsrets dom af 13. marts 2015

Sagen vedrørte en medarbejder (M), som blev bortvist fra sin stilling som økonomichef. Baggrunden for bortvisningen var, at M havde handlet illoyalt ved at forsøge at starte sin egen virksomhed i samme branche. Arbejdsgiveren (A) havde gennem de andre ansatte hørt om M's planer og besluttede sig straks for at bortvise ham. M blev derfor indkaldt til en samtale den 26. juni 2012, hvor han fik forevist et bortvisningsbrev. På trods heraf mødte M op på arbejdspladsen dagen efter mødet, idet han mente, at mødet dagen forinden var endt ud i en aftale om, at M alligevel skulle fortsætte som økonomichef.

M gjorde gældende, at bortvisningen ikke var berettiget, da A ikke havde løftet bevisbyrden for, at M havde handlet illoyalt. Derudover fandt M ikke, at A havde effektueret bortvisningen i juni med den fornødne klarhed, idet A efter samtalen havde givet udtryk for, at M alligevel kunne fortsætte i sin stilling. M havde derfor fået opfattelsen af, at A havde trukket borvisningen tilbage, hvilket blev bestyrket af, at M modtog løn for juni og juli måned. Det var først, da M modtog bortvisningsskrivelsen i august måned, at M blev bekendt med, at A fastholdte bortvisningen. M gjorde derfor gældende, at A havde udvist retsfortabende passivitet, hvorved retten til at bortvise ham var bortfaldet. M gjorde derfor krav på løn, pensionsbidrag og feriegodtgørelse i opsigelsesperioden samt godtgørelse for usaglig opsigelse.

A gjorde gældende, at bortvisningen var berettiget, da der ikke forelå nogen tvivl om, at M havde handlet illoyalt ved at forsøge at starte konkurrerende virksomhed. A havde klart tilkendegivet bortvisningen over for M i juni måned og havde ikke efterfølgende givet udtryk for, at M kunne fortsætte sin stilling. På mødet i juni, hvor M blev bortvist, havde A forevist bortvisningsskrivelsen for M, som imidlertid havde nægtet at skrive under. A gjorde ligeledes gældende, at lønudbetalingen i juli måned beroede på en fejl fra hans side. A fastholdt således, at bortvisningen var gyldig og tilstrækkeligt effektueret.

LANDSRETTENS AFGØRELSE
Landsretten fandt, at der forelå klare beviser for, at M havde handlet illoyalt ved at planlægge at starte konkurrerende virksomhed. På baggrund heraf havde A været berettiget til at bortvise M.

Landsretten fandt imidlertid, at A havde mistet denne ret ved retsfortabende passivitet. Landsretten lagde vægt på, at M og A, efter forevisningen af bortvisningsskrivelsen, havde drøftet muligheden for, at M kunne fortsætte i virksomheden. A havde derfor ikke effektueret bortvisningen med den fornødne klarhed.

Da M således først modtog den endelige bortvisningsskrivelse i august måned, havde A mistet retten til at gøre bortvisningen gældende på grund af passivitet. Bortvisningsskrivelsen måtte derfor opfattes som en opsigelse af M, hvorfor M havde krav på løn, pensionsbidrag og feriegodtgørelse i opsigelsesperioden. Da M ifølge ansættelsesaftalen af 26. maj 2011 havde et opsigelsesvarsel på 3 måneder, skulle A derfor betale løn, pensionsbidrag og feriegodtgørelse i opsigelsesperioden fra august til og med november 2012. M havde derimod ikke krav på godtgørelse for uberettiget opsigelse, da afskedigelsen fandtes rimeligt begrundet i de samarbejdsvanskeligheder, der var opstået som følge af M's illoyale adfærd.

HVAD VISER DOMMEN?
Dommen viser, at selvom en bortvisning er berettiget og erklæres utvetydigt over for medarbejderen, kan bortvisningen miste retskraft som følge af arbejdsgivers efterfølgende handlinger. Såfremt arbejdsgiveren indgår dialog med medarbejderen om fortsat ansættelse, vil bortvisningen ikke længere fremstå med den fornødne klarhed over for medarbejderen, hvorfor bortvisningen ikke vil anses for værende effektueret.