En medarbejder blev bortvist og beskyldt for at have slået en patient ihjel. Beskyldningen om at have slået et andet menneske ihjel førte til en psykisk arbejdsskade. Retten slog fast, at medarbejderen ikke var skyld i patientens dødsfald. Bortvisningen og beskyldningen var derfor en fejl, som virksomheden blev ansvarlig for.
En social- og sundhedsassistent blev bortvist fra sit arbejde på en lægeklinik, efter at en patient gik bort. Hun blev bortvist, fordi virksomheden troede, at medarbejderen på egen hånd havde givet forkert medicin til patienten. Det var kun læger, som måtte give medicin.
Under bortvisningen blev medarbejderen beskyldt for at have slået patienten ihjel, fordi hun groft havde forsømt sine pligter. Virksomheden sagde direkte til hende: ”Du er nok årsag til, at patienten er slået ihjel”.
Medarbejderen fik et chok efter bortvisningen og beskyldningen om at have slået et andet menneske ihjel. Det førte til psykiske skader i form af angst, depression og manglede selvtillid. Skaden blev anerkendt som en arbejdsskade. Hun krævede derfor, at virksomheden betalte godtgørelse og erstatning.
Medarbejderen begik en fejl, men beskyldningerne var forkerte
Under sagen konkluderede retten, at medarbejderen ikke havde givet forkert medicin til patienten. Det var en læge, som havde besluttet at ændre medicinen. Der var heller ikke nogen sammenhæng mellem medicinen og dødsfaldet. Den eneste fejl, som medarbejderen begik, var at glemme at skrive den ansvarlige læges initialer på patientens journalnotat. Den fejl kunne ikke medføre, at virksomheden lovligt kunne opsige eller bortvise hende.
Retten kom derfor frem til, at bortvisningen med beskyldningen om at have slået et andet menneske ihjel var en fejl, som virksomheden var erstatningsansvarlig for. Retten mente også, at bortvisningen var årsag til medarbejderens sygdomsforløb med psykiske lidelser. Det var tilfældet, fordi:
- Hun havde ikke tidligere haft sygefravær af betydning eller psykiske lidelser.
- Hun gav en troværdig forklaring om forløbet og om den måde, det havde påvirket hende på.
- Hendes forklaring blev støttet op af lægelige oplysninger og notater, herunder en speciallægeerklæring og en erklæring fra Retslægerådet.
Derudover mente retten, at det ikke var en unormal reaktion, at beskyldningen førte til de psykiske lidelser. Medarbejderen havde i forvejen ikke en robust psyke.
Virksomheden skulle derfor betale godtgørelse for svie og smerte på 75.000 kr. og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på knap 700.000 kr.
IUNO mener
Sagen er et godt eksempel på, at der er et stort fokus på psykiske lidelser, og at der er en tendens til at anerkende psykiske arbejdsskader mere end tidligere. Psykiske arbejdsskader opstår oftest under ansættelsesforholdet på grund af et dårligt arbejdsmiljø, eller hvis medarbejdere er udsat for krænkende handlinger som mobning, sexchikane eller anden nedværdigende adfærd. Sagen viser, at medarbejdere også kan få psykiske arbejdsskader på grund af behandlingen af dem ved ansættelsesforholdets ophør, og at det kan resultere i godtgørelse og erstatning til medarbejderen.
IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på den måde, som medarbejdere bliver behandlet på ved opsigelse eller bortvisning. Det gælder særligt i den situation, hvor medarbejderen bliver beskyldt for et groft forhold, og hvor der er en risiko for, at det kan få psykiske konsekvenser for medarbejderen.
[Retten i Helsingørs dom af 14. december 2020 i sag BS-26302/2018-HEL]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
-medium.jpg)
