Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Bortvisning førte til psykisk arbejdsskade og kæmpe-erstatning

Bortvisning førte til psykisk arbejdsskade og kæmpe-erstatning
IUNO logo
En medarbejder blev bortvist og beskyldt for at have slået en patient ihjel. Beskyldningen om at have slået et andet menneske ihjel førte til en psykisk arbejdsskade. Retten slog fast, at medarbejderen ikke var skyld i patientens dødsfald. Bortvisningen og beskyldningen var derfor en fejl, som virksomheden blev ansvarlig for.

En social- og sundhedsassistent blev bortvist fra sit arbejde på en lægeklinik, efter at en patient gik bort. Hun blev bortvist, fordi virksomheden troede, at medarbejderen på egen hånd havde givet forkert medicin til patienten. Det var kun læger, som måtte give medicin.


Under bortvisningen blev medarbejderen beskyldt for at have slået patienten ihjel, fordi hun groft havde forsømt sine pligter. Virksomheden sagde direkte til hende: ”Du er nok årsag til, at patienten er slået ihjel”.


Medarbejderen fik et chok efter bortvisningen og beskyldningen om at have slået et andet menneske ihjel. Det førte til psykiske skader i form af angst, depression og manglede selvtillid. Skaden blev anerkendt som en arbejdsskade. Hun krævede derfor, at virksomheden betalte godtgørelse og erstatning. 

Medarbejderen begik en fejl, men beskyldningerne var forkerte

Under sagen konkluderede retten, at medarbejderen ikke havde givet forkert medicin til patienten. Det var en læge, som havde besluttet at ændre medicinen. Der var heller ikke nogen sammenhæng mellem medicinen og dødsfaldet. Den eneste fejl, som medarbejderen begik, var at glemme at skrive den ansvarlige læges initialer på patientens journalnotat. Den fejl kunne ikke medføre, at virksomheden lovligt kunne opsige eller bortvise hende.


Retten kom derfor frem til, at bortvisningen med beskyldningen om at have slået et andet menneske ihjel var en fejl, som virksomheden var erstatningsansvarlig for. Retten mente også, at bortvisningen var årsag til medarbejderens sygdomsforløb med psykiske lidelser. Det var tilfældet, fordi:


  • Hun havde ikke tidligere haft sygefravær af betydning eller psykiske lidelser.
  • Hun gav en troværdig forklaring om forløbet og om den måde, det havde påvirket hende på.
  • Hendes forklaring blev støttet op af lægelige oplysninger og notater, herunder en speciallægeerklæring og en erklæring fra Retslægerådet.

Derudover mente retten, at det ikke var en unormal reaktion, at beskyldningen førte til de psykiske lidelser. Medarbejderen havde i forvejen ikke en robust psyke.


Virksomheden skulle derfor betale godtgørelse for svie og smerte på 75.000 kr. og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på knap 700.000 kr.


IUNO mener

Sagen er et godt eksempel på, at der er et stort fokus på psykiske lidelser, og at der er en tendens til at anerkende psykiske arbejdsskader mere end tidligere. Psykiske arbejdsskader opstår oftest under ansættelsesforholdet på grund af et dårligt arbejdsmiljø, eller hvis medarbejdere er udsat for krænkende handlinger som mobning, sexchikane eller anden nedværdigende adfærd. Sagen viser, at medarbejdere også kan få psykiske arbejdsskader på grund af behandlingen af dem ved ansættelsesforholdets ophør, og at det kan resultere i godtgørelse og erstatning til medarbejderen.


IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på den måde, som medarbejdere bliver behandlet på ved opsigelse eller bortvisning. Det gælder særligt i den situation, hvor medarbejderen bliver beskyldt for et groft forhold, og hvor der er en risiko for, at det kan få psykiske konsekvenser for medarbejderen.


[Retten i Helsingørs dom af 14. december 2020 i sag BS-26302/2018-HEL]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
IUNO logo
København
Njalsgade 19C, 3
2300 København S
53 74 27 00
communication@iuno.law
Stockholm
Grev Turegatan 30
114 38 Stockholm
Oslo
Tollbugata 8
0152 Oslo
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Mange virksomheder eller privatpersoner oplever at skulle skifte forsikringsselskab, hvilket der kan være mange gode grunde til. I forbindelse med et skift af forsikringsselskab er der dog visse ting man skal holde sig for øje.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Kaffetørst endte i fald: arbejdsskade under hjemmearbejde
Kaffetørst endte i fald: arbejdsskade under hjemmearbejde
04/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Nye regler fra EU om platformsarbejde
Nye regler fra EU om platformsarbejde
11/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Regeringens lovprogram 2024/2025
Regeringens lovprogram 2024/2025
14/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
19/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
18/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Hvad gælder, når entreprenøren – og ikke bygherren - tegner byggeskadeforsikringen
Hvad gælder, når entreprenøren – og ikke bygherren - tegner byggeskadeforsikringen
21/11/2024
Fast ejendom og entreprise, Forsikring og erstatning
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted