Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Bliv klar til den nye persondataforordning – Del 3: Medarbejderes ret til indsigt

Bliv klar til den nye persondataforordning – Del 3: Medarbejderes ret til indsigt


Persondataforordningen, der træder i kraft til maj medfører en række ændringer og stiller en del nye krav til virksomhederne. I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på medarbejderes ret til indsigt.



En virksomhed registrerer ofte en lang række oplysninger om sine medarbejdere. Det gælder både generelle HR-relaterede oplysninger som navn, adresse og kontonummer, men også bevægelsesmønstre, hvis arbejdsbilen har monteret GPS, og arbejdsmails. Den nye persondataforordning sætter fokus på de registreredes rettigheder, herunder retten til at få indsigt i de personoplysninger, som virksomheden har registreret. Virksomheder skal derfor i højere grad være opmærksom på denne ret.


Hvad har medarbejderen ret til indsigt i?


En medarbejder har ret til at få af- eller bekræftet, om virksomheden har registreret oplysninger om vedkommende. I bekræftende fald, har medarbejderen også ret til at få adgang til alle disse oplysninger.

Der er ikke nogle krav til, hvordan medarbejderen skal have adgang til oplysningerne. I nogle tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt at udlevere en kopi, mens det i andre tilfælde – for eksempel på grund af mængden af information – vil være mere oplagt at bede medarbejderen komme ind på virksomheden og gennemgå oplysningerne eller bede medarbejderen præcisere, hvilke oplysninger eller behandling, som medarbejderen ønsker at få indsigt i. Virksomheden kan dog – bortset fra de begrænsninger der nævnes nedenfor – aldrig forhindre medarbejderen i at få indsigt i alle sine personoplysninger. Såfremt medarbejderen elektronisk har bedt om indsigt, skal oplysningerne også udleveres elektronisk.

EU-domstolen har tidligere fastslået, at det var tilstrækkeligt at udlevere en let forståelig oversigt over de registrerede oplysninger, som gør det muligt at kontrollere, om oplysningerne er rigtige, om de behandles lovligt, og som gør det muligt for den registrerede at gøre sine databeskyttelsesrettigheder gældende. Om dette også vil være tilstrækkeligt efter de nye regler, ved vi endnu ikke.


Hvornår kan virksomheden afvise anmodninger?


Der er i de nye regler fastsat visse undtagelser til indsigtsretten, som giver virksomheden mulighed for at afvise en medarbejders krav om indsigt.

En medarbejder kan ikke kræve oplysninger udleveret, hvis det krænker andres rettigheder eller frihedsrettigheder. Det kan for eksempel være en tavshedspligt, retten til privatliv eller forretningshemmeligheder. Virksomheden skal her afveje hensynet til indsigtsretten over for hensynet til andres modsatrettede rettigheder. I stedet for en afvisning bør virksomheden så vidt muligt fjerne de oplysninger, der kan krænke andres rettigheder, og på den måde alligevel give medarbejderen indsigt i sine oplysninger.

En medarbejders anmodning kan muligvis også afvises, hvis det vil forhindre en efterforskning eller retsforfølgelse af et strafbart forhold. Det kommer an på en konkret afvejning af, om hensynet til medarbejderens ret til indsigt skal vægtes tungere, en hensynet til efterforskningen.

En medarbejder har dog ikke krav på at få oplyst, hvilke oplysninger der tidligere har været behandlet. Man har altså ikke krav på at få oplyst, hvilke oplysninger der har været opbevaret, men som nu er slettet.

Endeligt har en medarbejder ikke ret til at få indsigt i oplysninger, hvis anmodningen er grundløs, overdreven eller fremsat gentagende gange. Der skal dog nok meget til, før denne grund kan anvendes, og reglerne indeholder en mulighed for i stedet at opkræve et rimeligt administrationsgebyr.


Hvad betyder alt dette i praksis?


For sædvanlige HR-oplysninger som navn, adresse, kontonummer, cpr.nr. og lønsedler, betyder reglerne i praksis, at virksomheder som udgangspunkt altid skal give indsigt i og udlevere disse.

Ligger virksomheden inde med GPS-logs, der viser, hvor medarbejdere har befundet sig på et givent tidspunkt, kan virksomhederne muligvis afvise at udlevere disse logs, da de kan afsløre forretningshemmeligheder såsom adresser på kunder eller potentielle kunder, og muligvis også bruges til at kortlægge virksomhedens salgsstrategi.

Det samme vil gælde i forhold til e-mails og oplysninger i en arbejdskalender. Begge kan indeholde oplysninger, der udgør forretningshemmeligheder, for eksempel kontaktoplysninger på kunder, priser på produkter, tegninger og strategiplaner. Såfremt dette er tilfældet, har medarbejderen ikke ret til at få oplysningerne udleveret.

Hvis virksomheden afviser en anmodning, er det vigtigt, at den sikrer sig beviser for, at de faktisk har foretaget en vurdering af, om det er muligt at udlevere oplysningerne. For eksempel i form af et memo, der gemmes på sagen, eller ved at beskrive vurderingen af afslaget.


IUNO mener


Der er med de nye databeskyttelsesregler kommet væsentligt større fokus på den registreredes datarettigheder, men det er endnu uvist, hvilken betydning det vil få i praksis.

Det kan blive en stor administrativ byrde for virksomheder, hvis de skal til at give en masse (tidligere) medarbejdere adgang til alle oplysninger, der er blevet registrerert i virksomheden i løbet af et ansættelsesforhold. Virksomheder kan lette denne byrde ved blandt andet at give elektronisk fjernadgang til en lang række af disse oplysninger, hvor det kan ske på sikker vis.

For at mindske den administrative byrde, anbefaler IUNO, at virksomheder implementerer effektive sletterutiner, der sikrer, at medarbejderes e-mails, kalenderoplysninger, logs og andre personoplysninger bliver slettet med jævne mellemrum og senest, når medarbejderne forlader virksomheden. Dette vil også være i overensstemmelse med princippet om dataminimering, der også er en helt central del af de nye regler.

[Databeskyttelsesforordningen art. 12 og 15 samt præambel 63]









Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
IUNO logo
København
Njalsgade 19C, 3
2300 København S
53 74 27 00
communication@iuno.law
Stockholm
Grev Turegatan 30
114 38 Stockholm
Oslo
Tollbugata 8
0152 Oslo
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
19/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Kommune får kritik for deres sikkerhedsprocedurer
Kommune får kritik for deres sikkerhedsprocedurer
19/11/2024
Persondata, Compliance
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
27/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Datatilsynet anmelder Lyngby-Taarbæk Kommune til politiet
Datatilsynet anmelder Lyngby-Taarbæk Kommune til politiet
29/11/2024
Persondata
Status på Datatilsynets spørgsmål til Rigspolitiet om brug af ansigtsgenkendelse
Status på Datatilsynets spørgsmål til Rigspolitiet om brug af ansigtsgenkendelse
06/12/2024
Persondata
Knap 170.000 kr. til medarbejder efter seksuel chikane
Knap 170.000 kr. til medarbejder efter seksuel chikane
12/12/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted