Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Bestyrelseskontrakt eller ej?

Det er blevet mere udbredt at bruge bestyrelseskontrakter. Bestyrelseskontrakter har på den ene side flere fordele, og kan blandt andet bidrage til at skabe klarhed og præcisere bestyrelsesmedlemmets rettigheder og pligter. På den anden side giver bestyrelseskontrakter også mange udfordringer, herunder lige fra hvem der skal underskrive kontrakten til i hvilket omfang kontrakten overhovedet er gyldig mellem parterne.

Udgivet af

Det bliver mere og mere normalt for virksomheder at indgå bestyrelseskontrakter. På begge sider af bordet skaber bestyrelseskontrakten nemlig en sund grobund i form af en forventningsafstemning til hvad og hvordan der skal ydes i løbet af samarbejdet. Det kan samtidig senere sikre en lettere afklaring af – eller helt modvirke – eventuelle uenigheder og tvister mellem parterne.

Fordele og ulemper


Bestyrelseskontrakten kommer med sine helt egne udfordringer. Det er både uklart hvilken status kontrakten har og i hvilket omfang den er bindende. Det giver usikkerhed, når der opstår et tvist i løbet af samarbejdet eller ændringer som eksempelvis i tilfælde af en virksomhedsoverdragelse.


Vi har oplistet en række overvejelser, som virksomheder bør gøre sig inden udarbejdelse og underskrift:


  • Hvem skal underskrive? Det er tit kapitalejeren(e), som er part i aftalen. Hvis kontrakten handler om bestyrelsesmedlemmets opgaver i forbindelse med den daglige ledelse eller rådgivning omkring drift af virksomheden, kan det i stedet være virksomheden, der underskriver kontrakten
  • Bliver bestyrelsesmedlemmer behandlet lige? Alle bestyrelsesmedlemmer skal og bør som udgangspunkt få samme honorar. Det kan skabe problemer, hvis virksomheder vil indhente og tiltrække ”professionelle” bestyrelsesmedlemmer
  • Hvilken hat skal bestyrelsesmedlemmet have på? Bestyrelsesmedlemmer kan have en dobbeltfunktion, og typisk agere parallelt som rådgiver. En skarp opdeling allerede når kontrakten indgås mellem medlemmets forskellige funktioner er en god idé
  • Er bestyrelsen inkluderende? Der kan være forventning om kønsdiversitet i bestyrelsen baseret på virksomhedens måltal, når der skal vælges nye bestyrelsesmedlemmer
  • Vil og kan bestyrelsesmedlemmet begrænses? Kunde- og konkurrenceklausuler kan indsættes i bestyrelseskontrakter for at beskytte virksomheden, efter bestyrelsesmedlemmet er fratrådt
  • Forskelsbehandles bestyrelsesmedlemmet? Nogle ligebehandlingsregler gælder også for bestyrelsen, herunder forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, handicap, race og etnisk oprindelse
  • Hvilke pligter har forrang? Bestyrelsesmedlemmer har bundne opgaver, der følger af selskabsloven, men kan også have opgaver, der følger af virksomhedens vedtægter og bestyrelsens forretningsorden. Det kan være en fordel, at det er tydeligt beskrevet i kontrakten, hvad samspillet mellem de forskellige pligter er og hvilke pligter der har forrang ved uoverensstemmelse


IUNO mener

Bestyrelseskontrakter har længe været anset for unødvendige, når der vælges et nyt bestyrelsesmedlem, men stadig flere virksomheder bruger løsningen. Alt efter forventningerne mellem parterne, kan bestyrelseskontrakten både ende med at være en fordel eller en ulempe.


IUNO anbefaler, at virksomheder tænker grundigt over, om bestyrelseskontrakter er den rette løsning, når der vælges nye bestyrelsesmedlemmer. Virksomheder bør dog gøre sig grundige overvejelser inden og være opmærksomme på de eventuelle udfordringer, der kan opstå.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
21/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
21/09/2026
Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
23/09/2026
Persondataret, Compliance, Øvrige
Pokergevinster førte til skattesag om over 10 mio. kr. – skatteyder fik sagen genoptaget og nedsat indkomsten
Pokergevinster førte til skattesag om over 10 mio. kr. – skatteyder fik sagen genoptaget og nedsat indkomsten
25/09/2026
Skatte- og afgiftsret, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted