Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Berettiget til at annullere ansættelsesaftale

Horten
10/07/2015
Berettiget til at annullere ansættelsesaftale
Højesteret fastslår i en ny dom, at en arbejdsgivers annullation af ansættelsen af en medarbejder var berettiget. Annullationen var begrundet i, at medarbejderen havde tilsidesat sin oplysningspligt i henhold til helbredsoplysningsloven.

En personalekonsulent på et regionshospital blev med virkning fra den 31. maj 2010 opsagt på grund af længere tids sygefravær grundet arbejdsrelateret stress. I ansøgningen og under ansættelsessamtalen til en stilling som lønkonsulent ved Regionshuset gav medarbejderen det indtryk, at hun stadig var ansat som personalekonsulent på regionshospitalet. Desuden oplyste hun ikke om, at hun havde været sygemeldt i en længere periode.

Regionshuset tilbød medarbejderen ansættelse, og der blev i forbindelse med ansættelsen overført en række personlige data til arbejdsgiveren. I den forbindelse blev Regionshuset opmærksom på, at medarbejderen var fratrådt sin stilling pr. 31. maj 2010, og at hun havde været sygemeldt i en længere periode grundet arbejdsrelateret stress. På baggrund af disse oplysninger valgte Regionshuset at trække tilsagnet om ansættelse tilbage.

BYRET OG LANDSRET ENIGE: BERETTIGET AT ANNULLERE ANSÆTTELSESAFTALEN
Medarbejderens fagforening anlagde efterfølgende sag mod Regionshuset bl.a. med krav om betaling af løn svarende til opsigelsesvarslet og godtgørelse for retsstridig brug af helbredsoplysninger.

Byretten fandt, at fordi sygdommen var længerevarende og lå i direkte tidsmæssig sammenhæng med hendes ansøgning, havde medarbejderen haft pligt til efter helbredsoplysningsloven af egen drift at oplyse Regionshuset om sin sygdom. Annullationen af ansættelsesaftalen var derfor berettiget, og medarbejderen havde ikke krav på løn i opsigelsesperioden. Byretten fandt heller ikke grundlag for at tilkende medarbejderen godtgørelse efter helbredsoplysningsloven, fordi Regionshuset efter byrettens opfattelse ikke have handlet i strid med loven i forbindelse med indhentelse af oplysninger.

Byretten frifandt derfor Regionshuset for samtlige krav. Sagen blev efterfølgende indbragt for Vestre Landsret, som stadfæstede byrettens afgørelse. Medarbejderen fik tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret.

OPLYSNINGSPLIGT EFTER HELBREDSOPLYSNINGSLOVEN
Højesteret indleder sin dom med at henvise til helbredsoplysningslovens § 6, hvorefter en lønmodtager inden ansættelsen af egen drift skal oplyse, om han er bekendt med at lide af en sygdom, som vil have væsentlig betydning for hans arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde.

Arbejdsbetinget stress, der medfører sygefravær, var ifølge Højesteret omfattet af oplysningspligten, uanset om forholdet må anses for en sygdom i medicinsk forstand. Højesteret udtalte endvidere, at oplysningspligten også gælder i tilfælde, hvor lønmodtageren må indse, at han lider af en sygdom med nærliggende risiko for uarbejdsdygtighed, uanset om medarbejderen ikke er bekendt med, om sygdommen konkret medfører uarbejdsdygtighed.

HØJESTERET: SVIGAGTIGT AT TILBAGEHOLDE OPLYSNINGER
Højesteret lægger vægt på, at, da den nye stilling som lønkonsulent var af samme art som den hidtidige, og da medarbejderens stress var arbejdsrelateret, burde medarbejderen under ansættelsesprocessen have indset, at der var nærliggende risiko for fortsat stress med væsentlig betydning for hendes arbejdsdygtighed. Medarbejderen havde derfor ifølge Højesteret tilsidesat sin oplysningspligt i henhold til helbredsoplysningsloven.

Højesteret udtaler endvidere, at medarbejderen i sin ansøgning bevidst gav Regionshuset et urigtigt indtryk af, at hun sad i uopsagt stilling for at undgå, at opsigelsen og sygefraværet skulle få negativ betydning for hendes ansættelsesmulighed. Medarbejderen havde derved ifølge Højesteret handlet svigagtigt og i strid med sin almindelige loyale oplysningspligt som lønmodtager. På den baggrund finder Højesteret, at medarbejderen ikke var berettiget til erstatning for annullation af ansættelsesaftalen.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens afgørelse.

HORTEN BEMÆRKER
Højesterets afgørelse viser, at lønmodtagerens oplysningspligt efter helbredsoplysningslovens § 6 både omfatter forhold, hvor lønmodtageren er bekendt med en sygdom men også forhold, hvor en lønmodtager må indse, at denne lider af en sygdom med nærliggende risiko for uarbejdsdygtighed.

Dommen viser også, at en arbejdsgiver er berettiget til at annullere et ansættelsestilbud, hvis der fremkommer oplysninger, som viser, at medarbejderen bevidst har givet arbejdsgiveren et urigtigt indtryk af arbejdstagerens arbejdsdygtighed.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at medarbejderen kun har pligt til at oplyse om helbredsforhold, hvis sygdommen vil have væsentlig betydning for arbejdsdygtigheden.

Arbejdsgiveren har også mulighed for at indhente helbredsoplysninger om den potentielle medarbejder, men også her er det vigtigt at have for øje, at arbejdsgiverens ret til oplysninger om medarbejderens helbred er begrænset til kun at omfatte sygdomme eller symptomer på sygdomme, hvis sygdommen har væsentlig betydning for medarbejderens arbejdsdygtighed. En arbejdsgiver må eksempelvis ikke spørge ind til, om medarbejderen har velbehandlet sukkersyge, da en sådan sygdom ikke anses for at have betydning for medarbejderens arbejdsdygtighed.

Det er derfor som arbejdsgiver vigtigt at være opmærksom på, hvilke forhold der kan spørges ind til, og hvilke forhold der ikke kan kræves oplyst af medarbejderen.

Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Horten logo
Hellerup
Philip Heymans Allé 7
2900 Hellerup
33 34 40 00
33 34 40 01
info@horten.dk
Aarhus
Frederiks Plads 36
8000 Aarhus C
Herning
Godsbanevej 1B
7400 Herning
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nye regler fra EU om platformsarbejde
Nye regler fra EU om platformsarbejde
11/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Regeringens lovprogram 2024/2025
Regeringens lovprogram 2024/2025
14/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
19/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
18/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
27/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Knap 170.000 kr. til medarbejder efter seksuel chikane
Knap 170.000 kr. til medarbejder efter seksuel chikane
12/12/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted