Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Berettiget at bortvise medarbejder, som tog til Top Gear-arrangement under sygemelding

IUNO
04/05/2015
Berettiget at bortvise medarbejder, som tog til Top Gear-arrangement under sygemelding


En salgskonsulent meldte sig syg fredag morgen, mens han om aftenen tog på weekendtur til København, hvor han blandt andet deltog i et Top Gear-arrangement. Salgskonsulenten meldte sig syg igen om mandagen, men kunne ikke bevise, at han rent faktisk var syg. Vestre Landsret afgjorde derfor, at virksomheden bortviste medarbejderen berettiget.

Fredag inden påske meldte en salgskonsulent sig syg med begrundelsen, at han og sønnen var ramt af maveonde. Salgskonsulenten var dog frisk nok til at tage til København om aftenen, hvor han i løbet af weekenden blandt andet deltog i et Top Gear-arrangement. Salgskonsulenten lagde billeder fra arrangementet på Facebook.

Mandag og tirsdag meldte salgskonsulenten sig syg igen, hvorefter han tog til læge. Lægen mente, at salgskonsulenten havde begyndende stress, men udskrev ikke en lægeerklæring. Lægen henviste i stedet salgskonsulenten til HK.

Virksomheden valgte herefter at bortvise salgskonsulenten med den begrundelse, at han var blevet væk fra arbejde uden en lovlig grund. Denne vurdering var salgskonsulenten dog uenig i, og han lagde derfor sag an mod virksomheden med krav om løn og feriepenge i opsigelsesperioden.

Bortvisning var berettiget
Landsretten mente ikke, at der var bevis for, at medarbejderen havde været uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Retten henviste til, at salgskonsulenten ikke var blevet sygemeldt af sin læge, og at det ikke fremgik af salgskonsulentens journaludskrift, om han var uarbejdsdygtig eller ej. Retten henviste i samme omgang til, at salgskonsulenten havde lagt billeder fra Top Gear-arrangementet på Facebook.

Landsretten afgjorde derfor, at bortvisningen var berettiget.

IUNO mener
Sagen viser, at det er berettiget at bortvise en medarbejder, som bliver væk fra arbejde uden at kunne bevise, at fraværet er lovligt, eksempelvis på grund af sygdom.

IUNO anbefaler, at virksomhederne udarbejder en klar politik for sygefravær, eventuelt suppleret med intern kommunikation eller træning for acceptabel og uacceptabel adfærd under sygdom. I sager, hvor medarbejderen overtræder reglerne for sygefravær, er det vigtigt at sikre sig den nødvendige dokumentation, og at den rigtige procedure følges, da domstolene stiller strenge krav på dette område. Opstår behovet og muligheden for at bortvise en medarbejder, er det vigtigt at virksomheden reagerer straks, da muligheden ellers forpasses.

[Vestre Landsrets dom af 14. april 2015]






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Dobbelt diskrimination af deltidsplejere
Dobbelt diskrimination af deltidsplejere
09/09/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteretsdom vedr. løn under suspension i forbindelse med bortvisning af kommunal medarbejder
Højesteretsdom vedr. løn under suspension i forbindelse med bortvisning af kommunal medarbejder
13/09/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Opsigelse af far var too far
Opsigelse af far var too far
16/09/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Sparket ud af en flok dovne, inkompetente og nassende tyveknægte
Sparket ud af en flok dovne, inkompetente og nassende tyveknægte
23/09/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Planteskole sprang over, hvor bedet var lavest
Planteskole sprang over, hvor bedet var lavest
03/10/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Regeringens lovprogram 2024/2025 i et ansættelses- og arbejdsretligt perspektiv
Regeringens lovprogram 2024/2025 i et ansættelses- og arbejdsretligt perspektiv
03/10/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted