Beregning af opsigelsesfristen ved afskedigelse af tillids­repræsentant

Sagen omhandlede afskedigelsen af en tillidsrepræsentant. Sagen angik særligt, hvornår opsigelsen skulle regnes fra, når virksomhedens afskedigelse skal fremmes gennem fagretlig behandling og resultatet heraf bliver, at der ikke foreligger tvingende årsager til afskedigelse, men at ansættelsesforholdet skal ophøre mod betaling af godtgørelse. Den faglige voldgift skulle beslutte, om opsigelsestidspunktet skulle regnes fra den faglige behandlings indledning eller afslutning

Faglig voldgifts kendelse af 21. februar 2016

SAGEN KORT
Sagen omhandlede en afskedigelse af en tillidsrepræsentant på grund af tvingende årsager, som ifølge overenskomsten skulle gennem en fagretlig behandling. Efter en lokalforhandling om afskedigelse af tillidsrepræsentanten, blev tillidsrepræsentanten arbejdspligt suspenderet, men lønnen blev fortsat udbetalt. Arbejdsgiverorganisationen indledte efterfølgende et organisationsmøde om afskedigelse af tillidsrepræsentanten. Da man ikke kunne blive enige om, at der forelå tvingende årsager, blev afskedigelsen behandlet ved faglig voldgift. Voldgiftsretten kom frem til, at der ikke forelå tvingende årsager for afskedigelse, men at ansættelsesforholdet alligevel burde bringes til ophør mod betaling af en ikke ubetydelig godtgørelse.

Parterne blev enige om en godtgørelse, men kunne ikke nå til enighed om, hvornår opsigelsestidspunktet skulle regnes fra. Overenskomsten tog alene stilling til, hvornår opsigelsesvarslet skulle gælde fra, såfremt der foreslå tvingende årsager, men overenskomsten tog ikke stilling til den situation, at der ikke forelå tvingende årsager, men ansættelsesforholdet alligevel skulle ophøre.

Spørgsmålet var herefter, om opsigelsestidspunktet skulle regnes fra tidspunktet for sagens rejsning ved anmodning om organisationsmøde eller ved faglig voldgifts beslutning om, at afskedigelsen ikke var begrundet i tvingende årsager.

AFGØRELSEN
Opmanden fastlog indledningsvist, at tillidsmandsreglerne ikke tog stilling til, hvornår opsigelsen kunne betragtes som afgivet, når den faglige behandling fandt, at der ikke har været tvingende årsager til afskedigelsen, men at ansættelsesforholdet skulle ophøre mod en godtgørelse.

Opmanden fandt endvidere, at det er et almindeligt princip, at opsigelse skal meddeles, og at et varsel om opsigelse har virkning ved fremkomsten. Opsigelse af tillidsrepræsentanten kunne alene ske ved, at arbejdsgiverorganisationen iværksatte en fagretlig behandling om opsigelsens berettigelse. Det var derfor i overensstemmelse med de arbejdsretlige principper, at arbejdsgiverorganisationens meddelelse om iværksættelse af den fagretlige behandling måtte anses for en meddelelse om opsigelse med det særlige varsel, som gælder for tillidsrepræsentanter.

Opmanden fandt ikke, at der i øvrigt forelå holdepunkter for, at opsigelsestidspunktet skulle afhænge af udfaldet af den fagretlige behandling. Da der ikke var sket nogen fravigelse af de almindelige arbejdsretlige principper, kunne opsigelsestidspunktet regnes fra den fagretlige behandlings indledning.

HVAD VISER KENDELSEN?
Kendelsen viser, at det er et almindeligt princip, at opsigelsesvarslet løber fra opsigelsens fremkomst, og at dette princip også gælder for tillidsrepræsentanter, når der ikke ved konkret aftale er sket en fravigelse i tillidsmandsreglerne.

---