Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør

Bankdirektør slap for at betale ved kasse 1

En bank led store tab på en række lån givet før finanskrisen. Banken gik konkurs i starten af 2009, og Finansiel Stabilitet lagde sag an mod blandt andet bankens direktør for et stort millionbeløb. Højesteret afviste, at direktøren var personligt ansvarlig for bankens store tab. Ingen af lånene som sagen drejede sig om, havde nemlig været uforsvarlige eller medført en opfølgningspligt fra direktørens side.

Udgivet af

Forud for finanskrisen gav en bank flere lån til forskellige virksomheder. Nogle af lånene blev godkendt af blandt andet direktøren, mens et andet lån blev givet af en erhvervskundechef, uden at direktøren eller andre medlemmer af ledelsen var indblandet.


Lånene blev godkendt på baggrund af kundemapper med bilag, som blev diskuteret med blandt andet direktøren på møder. Når lånene var godkendt af direktøren, var det de ansvarlige sagsbehandlere, som hver især var ansvarlig for at følge op på lånene. Men det skete ikke grundigt nok.


Lånene viste sig senere af forskellige årsager at give banken store økonomiske tab, og spørgsmålet opstod derfor, om direktøren kunne blive holdt personligt ansvarlig for at have godkendt lånene. For landsretten krævede Finansiel Stabilitet at blandt andet direktøren skulle betale 275 millioner kroner – kravet blev for Højesteret nedsat til 50 millioner kroner.


Ingen pligt til at følge op på lån

Højesteret mente ikke, at direktøren var personligt ansvarlig for de tab, som lånene havde givet banken. Selvom sagsbehandlingen af lånene indeholdt fejl, havde direktøren aldrig været ansvarlig for den praktiske håndtering. Direktøren var heller ikke ansvarlig for at følge op på de lån, han havde godkendt.


Med henvisning til en række tidligere sager, understregede Højesteret, at et personligt ansvar forudsatte at direktøren havde handlet uforsvarligt. Højesteret gentog også, at domstolene bør være forsigtige med at tilsidesætte det forretningsmæssige skøn, den såkaldte ”business judgement rule”, som lånene i det her tilfælde var blevet godkendt på baggrund af. Direktøren kunne ikke alene være personligt ansvarlig, fordi beslutningerne udløste et tab for banken.


Selvom der var sket fejl i behandlingen, var alle lån blevet godkendt på et forsvarligt grundlag, i bankens interesse, på tidspunktet de blev givet. De fejl der blandt andet gjorde, at lånene gav banken et tab, var fejl der var udløst af sagsbehandlingen – ikke direktøren. Direktøren var eksempelvis ikke ansvarlig for, at der aldrig var blevet fulgt op på, om en lejeindtægt der havde været en del af lånets betingelser, blev sikret og dokumenteret. Han var heller ikke ansvarlig for, at nogle af lånene var blevet udbetalt for tidligt.

 

IUNO mener

Virksomhedens ledelse er ikke automatisk personligt ansvarlige for beslutninger, som ender med et økonomisk tab. Sagen viser, at ledelsen som udgangspunkt heller ikke kan blive holdt personligt ansvarlige for, at der ikke er blevet fulgt op på de beslutninger, der tages som led i den daglige ledelse.


IUNO anbefaler, at virksomheder har klare retningslinjer og procedurer på plads for at sikre et godt samarbejde og et forsvarligt grundlag for de beslutninger ledelsen træffer. Ledelsen kan nemlig blive personligt ansvarlig, hvis de har været involveret i beslutningen og træffer den på et utilstrækkeligt eller uforsvarligt grundlag. Det har vi skrevet mere om her og her.


[Højesterets dom af 2. juni 2022 sag 32/2020]

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
01/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Højesteret: Gorrissen Federspiel frifundet for erstatningsansvar
Højesteret: Gorrissen Federspiel frifundet for erstatningsansvar
17/09/2026
Forsikringsret og erstatningsret
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
18/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
21/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted