Artister: lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende?

Skattestyrelsen vil ikke sjældent efterprøve spørgsmålet om, hvorvidt skatteydere, herunder medkontrahenter, skal anses som lønmodtagere, og vi har således også tidligere søgt at sætte fokus på dette, herunder beskrevet konsekvenserne og den økonomiske betydning.

I en nyere afgørelse - offentliggjort som SKM2023.562.LSR - var det et tema, hvorvidt en række artister var lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende.

Herom udtalte Landsskatteretten følgende:

“Virksomheden har engageret primært udenlandske artister til at udføre artisternes egne numre i virksomhedens cirkusforestillinger i en cirkussæson. Artisternes numre er udviklet gennem mange år og er hver artists helt særegne nummer. Herudover har de enkelte artister mindre opgaver, som indgår som en del af aftalen med virksomheden.

Det følger af Højesterets domme fra 1973 og 1975 samt Østre Landsrets dom fra 1980, at artister og solister ikke er lønmodtagere. De er en særegen gruppe, som udfører kunstnerisk arbejde.

Dette understøttes ligeledes af cirkulærets bestemmelser, når disse sammenholdes med de kontrakter, som virksomheden har indgået med artisterne. Der er særligt henset til, at virksomheden ikke har instruktionsbeføjelse over artistens nummer, at artisten kun får betaling, hvis der har været forestillinger, idet forhold som eksempelvis vejret kan hindre dette, at alle udgifter til udførelsen af artistens nummer afholdes af artisten selv, herunder udgifter til redskaber, materialer, sikkerhedsudstyr, eventuel medhjælp og forsikringer, hvorfor vederlaget ikke i overvejende grad er nettoindkomst, og at artisten i tilfælde af eventuel sygdom og ferie ikke modtager betaling.”

Med den begrundelse blev artisterne derfor ikke anset for at være lønmodtagere i deres kontraktsforhold med virksomheden. 

Som følge heraf var virksomheden heller ikke forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag i forbindelse med betaling af artisterne i de i sagen omhandlede indkomstår, og virksomheden hæftede selvfølgelig heller ikke for betaling heraf som lagt til grund af Skattestyrelsen.

Landsskatteretten bemærkede i øvrigt, at dette udgangspunkt ikke skulle fraviges, fordi artisterne udførte mindre praktiske opgaver, som artisterne var pålagt ved siden af udførelsen af deres numre.