Arrest af statsskib ophævet

Skibet var indirekte befragtet til canadierne gennem et andet selskab, så der var ikke nogen direkte kontrakt mellem det russiske institut, der ejede skibet, og rejsearrangøren.

Skibet var på vej på et tre-måneders videnskabeligt togt i Midtatlanten, hvor det skulle forske i oceanografiske forhold da det blev arresteret ud for Skagen. Det var gået ind i dansk farvand for at bunkre.

Fogedretten tillod arresten, da fogeden fandt, at kravet var et søretskrav som man derfor kunne arrestere for. Fogeden fandt også, at selvom skibet var statsejet, var det ikke immunt overfor arrest, fordi det havde været sejlet i kommerciel udlejning da grundstødningen fandt sted.

Arresten blev kæret til Vestre Landsret, som skulle tage stilling til en række spørgsmål.

Var skibet statsejet i den forstand, at det var et statsskib? Hvis det var et statsskib, var det så immunt overfor arrest, når det havde været brugt kommercielt, da rejsearrangøren led det tab som blev præsenteret? Var skibet på arresttidspunktet anvendt som statsskib, og hvis ja, var det så immunt selvom det havde været anvendt kommercielt på det tidspunkt hvor grundstødningen fandt sted?

Var kravet overhovedet et søretskrav, sådan at man kunne foretage arrest? Der blev rejst krav efter en bestemmelse i søloven, der relaterer sig til en kontrakt om leje af skib, men der var jo netop ingen kontrakt mellem rejsearrangøren og instituttet. Kunne denne bestemmelse derfor omfatte et krav, der udspringer af en kontrakt med en anden, men er et krav på erstatning udenfor kontrakt?

Det er en betingelse for arrest, at arresten siden kan konverteres til et udlæg. Når der arresteres for et krav der relaterer sig til kontrakt, men kravet er mellem to andre parter end kontraktsparterne, kan der ikke foretages udlæg for samme krav. Er betingelsen om, at der kan gøres udlæg for kravet alligevel opfyldt?

Retten kom frem til, at skibet var ejet af den russiske stat, og at det institut, der optræder som reder er et statsligt forskningsinstitut. Skibet var derfor et statsskib. Retten skulle derfor vurdere, om skibet var immunt overfor arrest. Loven til grund for dette er lov om fremmede statsskibe m.v. fra 1950, som inkorporerer Bruxelles-konventionen om statsskibe fra 1926. Betingelsen for immunitet i loven er, at skibet udelukkende sejler i ikke-kommerciel statslig aktivitet.

Retten skulle derfor vurdere, om det var skibets anvendelse da grundstødningen fandt sted, eller det var anvendelsen da arresten fandt sted, der var afgørende. Retten vurderede efter lovens ordlyd og forarbejder, at det er skibets anvendelse da arresten finder sted, der er afgørende. Det var derfor uden betydning, at skibet tidligere havde været anvendt kommercielt.

Retten fandt herefter, at det videnskabelige togt, som skibet var på da arresten fandt sted, måtte anses for ikke-kommerciel statslig aktivitet. Derfor var skibet immunt og arresten blev ophævet.

Med denne begrundelse var det ikke nødvendigt for retten at tage stilling til om arrestbetingelserne i søloven var opfyldt.

IUNO mener

Kendelsen gør os klogere på, hvad der forstås ved statsskibes immunitet. Der er meget lidt retspraksis om dette, og kendelsen giver nogle væsentlige retningslinjer for, hvilket ejerskab der skal til, om et statsskib kan benyttes både som statsskib og kommercielt uden at miste sin immunitet når det benyttes som statsskib, og hvad er ligger i ikke-kommerciel statslig aktivitet. Kendelsen er derfor et væsentligt bidrag til at forstå disse begreber i en konkret situation.

Der er ansøgt om tilladelse til at kære afgørelsen til Højesteret.

[Vestre Landsrets kendelse i sagen V.L. B–0370–21 af 7. december 2021]