Arbejdsmiljørepræsentanter er ikke generelt særligt beskyttet mod afskedigelse

Højesteret har den 30. november 2017 afsagt dom i en sag vedrørende en arbejdsmiljørepræsentants beskyttelse mod opsigelse, herunder hvem der bærer bevisbyrden.

 

Arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven beskriver de grundlæggende krav til en virksomheds arbejdsmiljø, herunder er bl.a. fastsat regler om arbejdsmiljøudvalg og valgte arbejdsmiljørepræsentanter. Lovens § 10, stk. 2 siger i relation til sidstnævnte følgende:

"Stk. 2. Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område."


Sagens faktum kort

A, der er uddannet som bibliotekar, blev med virkning fra den 1. januar 2011 ansat hos B. B var medlem af arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri, men B havde ikke indgået en overenskomst, der dækkede A's arbejdsområde. Fra marts 2013 blev A valgt som arbejdsmiljørepræsentant for de ansatte hos B.

I oktober 2013 blev opsagt til fratræden med udgangen af februar 2014, hvorefter A's fagforening protesterede herimod med henvisning til beskyttelsen i arbejdsmiljøloven, herunder, at der skulle tvingende årsager til at afskedige A.

Sagen for Højesteret angik altså, om A som arbejdsmiljørepræsentant havde en særlig afskedigelsesbeskyttelse, og dermed havde krav på godtgørelse for uberettiget afskedigelse.


Højesterets dom

Højesteret fastslog, at det afgørende for, om A havde en særlig afskedigelsesbeskyttelse som arbejdsmiljørepræsentant, var, om der fandtes en overenskomstmæssig beskyttelse mod afskedigelse for tillidsrepræsentanter inden for et tilsvarende fagligt område som A’s, jf. arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2.

Er virksomheden ikke dækket af en overenskomst, der omfatter det arbejde, som arbejdsmiljørepræsentanten er ansat til at udføre, afhænger arbejdsmiljørepræsentantens afskedigelsesbeskyttelse af de regler om beskyttelse mod afskedigelse, som tillidsrepræsentanter har i henhold til en overenskomst på ”vedkommende eller tilsvarende” faglige område. Er det ikke muligt at finde en sådan overenskomst, har arbejdsmiljørepræsentanten efter Højesterets opfattelse ikke nogen særskilt beskyttelse mod afskedigelse efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2.

Det beror altså på en samlet bedømmelse, om der foreligger en overenskomst på et "tilsvarende fagligt område". Der skal navnlig lægges vægt på karakteren af det arbejde, som arbejdsmiljørepræsentanten er ansat til at udføre, samt arbejdsmiljørepræsentantens uddannelsesmæssige baggrund og kvalifikationer.

Endvidere understregede Højesteret, at det er arbejdsmiljørepræsentanten, der har bevisbyrden for, at tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område har en særlig afskedigelsesbeskyttelse.

Sammenfattende fandt Højesteret, at A ikke havde godtgjort, at tillidsrepræsentanter på et tilsvarende fagligt område som A’s var særligt beskyttet mod afskedigelse, og B blev derfor frifundet.


Bird & Bird bemærker

• At arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2 ikke indebærer en generel afskedigelsesbeskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter.


• At det er arbejdsmiljørepræsentanten, der har bevisbyrden for, at der findes en overenskomst indenfor vedkommende eller tilsvarende faglige områder som beskytter mod afskedigelse.


• At der skal lægges vægt på en flerhed af faktorer, når det skal vurderes om der findes en sådan overenskomst.


• At virksomhedsoverenskomster formentlig sjældent kan udgøre en overenskomst "…inden for vedkommende eller tilsvarende faglige områder".


• At vurderingen skal foretages i den konkrete situation, herunder på baggrund af karakteren af det arbejde, som arbejdsmiljørepræsentanten er ansat til at udføre, samt arbejdsmiljørepræsentantens uddannelsesmæssige baggrund og kvalifikationer.

 



Følg Jurainfo.dk på Facebook eller LinkedIn

 

---