Arbejdsmiljørepræsentant beskyttet mod opsigelse

En opsagt arbejdsmiljørepræsentant havde ret til kompensation på fem måneders løn, selvom hun ikke var særligt beskyttet mod opsigelse. Ifølge Østre Landsret var arbejdsmiljørepræsentanten nemlig omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst, selvom virksomheden ikke havde tegnet overenskomst.

En arbejdsmiljørepræsentant arbejdede som konsulent i en it-afdeling, hvor hun blandt andet stod for optimering af it-processer. Arbejdsmiljørepræsentanten blev afskediget på grund af samarbejdsvanskeligheder og lagde efterfølgende sag an mod virksomheden, fordi hun mente, at hun som arbejdsmiljørepræsentant var særligt beskyttet mod opsigelse.

Virksomheden havde ikke indgået overenskomst på arbejdsmiljørepræsentantens fagområde.

Østre Landsret skulle derfor tage stilling til, om der gælder en almindelig regel om, at arbejdsmiljørepræsentanter er særligt beskyttet mod afskedigelse. Hvis nej, skulle landsretten afgøre, om tillidsmænd ”inden for samme eller tilsvarende faglige område” er særligt beskyttet mod afskedigelse. Ifølge arbejdsmiljøloven er arbejdsmiljørepræsentanter nemlig beskyttet mod afskedigelse på samme vilkår som tillidsrepræsentanter ”inden for samme eller tilsvarende faglige område”.


Omfattet af andre overenskomster?

Arbejdsmiljørepræsentanten henviste til en række lokale virksomhedsoverenskomster fra andre tilsvarende virksomheder for it-medarbejdere samt Industriens Funktionæroverenskomst, som hun mente, hun var omfattet af.

Virksomheden mente dog ikke, at arbejdsmiljørepræsentanten kunne være beskyttet af andre virksomheders lokale overenskomster, og derudover fremhævede virksomheden, at Industriens Funktionæroverenskomst ikke omfattede akademikere.


Landsretten: Arbejdsmiljørepræsentant tilkendt godtgørelse på fem måneders løn

Landsretten fastslog, at arbejdsmiljørepræsentanter ikke er særligt beskyttet mod afskedigelse. Denne afgørelse blev truffet på baggrund af arbejdsmiljølovens ordlyd og forarbejderne til loven.

Landsretten skulle derfor afgøre, om tillidsmænd ”inden for samme eller tilsvarende faglige område” var overenskomstmæssigt beskyttet mod afskedigelse. Ifølge landsretten kunne lokale virksomhedsoverenskomster fra andre virksomheder ikke overføres på arbejdsmiljørepræsentanten, og derudover var Industriens Funktionæroverenskomst ikke direkte anvendelig.

Ikke desto mindre afgjorde landsretten – i modsætning til byretten – at arbejdsmiljørepræsentanten var indirekte omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst, fordi arbejdsmiljørepræsentantens arbejde med IT var dækket af Industriens Funktionæroverenskomst, samt at flere af arbejdsmiljørepræsentantens kollegaer i kraft af deres uddannelse ville have været omfattet af overenskomsten.

Virksomheden skulle derfor – ifølge Industriens Funktionæroverenskomst – godtgøre, at der var ”tvingende årsager” til at afskedige arbejdsmiljøkonsulenten. Dette var virksomheden ikke i stand til, og arbejdsmiljørepræsentanten blev derfor tilkendt en godtgørelse svarende til fem måneders løn.


IUNO mener

Landsretten udvider overenskomsternes anvendelsesområde til også at omfatte arbejdsmiljørepræsentanter, som er ansat i virksomheder uden overenskomst. Eneste krav er, at arbejdsmiljørepræsentanten arbejder ”inden for samme eller tilsvarende faglige område”, som overenskomsten dækker.

Det er underordnet, om arbejdsmiljørepræsentanten er dækket af overenskomstens anvendelsesområde. I den pågældende sag var det eksempelvis lige meget, at arbejdsmiljørepræsentanten var akademiker, selvom Industriens Funktionæroverenskomst ikke dækker akademikere.

Afgørelsen er derfor meget vidtgående og rejser en lang række uafklarede spørgsmål om rækkevidden af reglerne. Som praksis er lige nu, har virksomhederne ikke nogen reel sikkerhed for at kunne kende deres retsstilling, hvis der skrides til opsigelse af en arbejdsmiljørepræsentant.

IUNO anbefaler, at virksomheder orienterer sig om, hvilke overenskomster der kan være gældende på tværs af medarbejderne, inden virksomheden afskediger en arbejdsmiljørepræsentant, uden at der foreligger tvingende grunde.

Dommen vil muligvis blive anket til Højesteret, da den tager stilling til et spørgsmål, som tidligere har været uafklaret. Vi følger naturligvis udviklingen.

[Østre Landsrets dom af 16. august 2016 i sag B971-15]