En medarbejder blev bortvist, fordi han udeblev fra arbejde samt købte ikke-arbejdsrelaterede genstande gennem virksomhedens rabatordning. Alligevel vurderede Vestre Landsret, at bortvisningen var uberettiget, og medarbejderen blev tilkendt 185.282,93 kr. i godtgørelse.
Arbejdsgivere kan sanktionere en medarbejders væsentlige misligholdelse af ansættelsesforholdet med bortvisning. Bortvisning er den mest indgribende sanktion, og der er derfor krav om, at misligholdelsen skal være væsentlig og af en vis grovhed, førend der kan skrides til bortvisning.
I en nylig sag skulle Vestre Landsret tage stilling til, om henholdsvis en udeblivelse fra arbejdet og et møde, som medarbejderen var indkaldt af lederen, samt medarbejderens indkøb af ikke-arbejdsrelaterede varer gennem virksomhedens rabatordning udgjorde en så væsentlig og grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at det berettigede en bortvisning.
Medarbejderen sagde op først
Medarbejderen var ansat som regionschef hos en salgsvirksomhed. Hans arbejdsopgaver bestod blandt andet i at markedsføre virksomhedens produkter gennem opsøgende salgsarbejde.
Som følge af at medarbejderen ikke havde overholdt virksomhedens retningslinjer om, at kundebesøg skulle foretages i tidsrummet mellem kl. 8 og 16, og at han havde givet større rabatter, end hvad der var tilladt efter virksomhedens rabatpolitik, modtog medarbejderen en skriftlig advarsel.
Kort efter opsagde medarbejderen selv sin stilling.
Bortvist efter udeblivelse fra møde
Medarbejderen blev herefter indkaldt til et møde på virksomhedens hovedkontor, hvor det skulle drøftes, hvordan samarbejdet skulle forløbe i opsigelsesperioden.
Medarbejderen informerede først arbejdsgiveren om, at han var forhindret i at deltage i mødet, efter at mødet skulle have været afholdt, men foreslog, at mødet kunne holdes telefonisk eller dagen efter. Medarbejderen modtog kort efter en bortvisningsskrivelse med henvisning til, at han ulovligt var udeblevet fra mødet hos arbejdsgiveren.
Endvidere havde medarbejderen indkøbt ikke-arbejdsrelaterede produkter gennem virksomheden med henblik på at opnå rabatter. Arbejdsgiveren var af den overbevisning, at disse forhold udgjorde en så grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at det kunne berettige en bortvisning.
Medarbejderen mente imidlertid, at bortvisningen var uberettiget, og lagde sag an mod arbejdsgiveren med krav om løn i opsigelsesperioden.
Vestre Landsret: Bortvisningen var ikke berettiget
Efter bevisførelsen og medarbejderens forklaring vurderede landsretten, at bortvisningen var uberettiget.
Det blev lagt til grund, at medarbejderens udeblivelse fra mødet ikke kunne begrunde en bortvisning, fordi medarbejderen forklarede, at han var blevet indkaldt til mødet med meget kort varsel, at der var mindst fire timers kørsel fra hans bopæl til mødestedet, og at han alternativt havde foreslået at afholde mødet telefonisk eller at komme dagen efter.
For så vidt angik medarbejderens køb af ikke-arbejdsrelaterede varer gennem virksomhedens rabatordning, vurderede retten, at dette ikke i sig selv udgjorde en tilstrækkelig grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, som kunne begrunde en bortvisning.
Medarbejderen blev tilkendt 185.282,93 kr. i godtgørelse for uberettiget bortvisning.
Afgørelsen viser, at …
Det i en bortvisningssag er vigtigt at foretage en meget konkret vurdering og ikke mindst kunne føre bevis for, at ansættelsesforholdet er groft misligholdt.
Afgørelsen ændrer dog ikke ved, at udeblivelse fra arbejde og private indkøb gennem virksomheden udgør en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. I den konkrete sag kunne arbejdsgiveren dog ikke føre bevis for disse forhold, hvorfor bortvisningen blev kendt uberettiget.