En arbejdsgiver fik aktindsigt i en langtidssygemeldt medarbejders helbredsoplysninger og valgte efterfølgende at afskedige vedkommende. Ankestyrelsen blåstemplede kommunens beslutning om at give arbejdsgiveren aktindsigt.
En teknisk assistent blev sygemeldt med stress i december 2014 og var fortsat sygemeldt i sommeren 2015. Det kommunale jobcenter i Aalborg bad derfor om statusattester fra medarbejderens læge og psykolog, som skulle bruges til at vurdere sygeforløbet og den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til jobbet.
Kvindens arbejdsgiver bad om aktindsigt i attesterne og fik det i august 2015. Kort tid efter blev kvinden fyret. I attesterne fremgik det, at kvinden havde et anstrengt forhold til sin nærmeste chef, og at hun påtænkte at opsige sin stilling. I papirerne fremgik det også, hvilken medicin kvinden tog.
Arbejdsgiveren udtalte, at formålet med at få udleveret attesterne var at undersøge, hvornår kvinden kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet.
Ankestyrelsen, som er den øverste statslige myndighed på området, blåstemplede kommunens beslutning om at give arbejdsgiveren aktindsigt.
Flere love på området
Spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsgiveren havde ret til aktindsigt, kan anskues fra flere vinkler og regelsæt.
Ifølge offentlighedsloven kan en arbejdsgiver begære aktindsigt i sagsakter, som omhandler medarbejderens ret til sygedagpengerefusion. Dette kræver dog, at arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom og har ret til refusion af sygedagpenge fra kommunen.
Ifølge helbredsoplysningsloven må arbejdsgiveren dog kun bede medarbejderen om helbredsoplysninger, hvis sygdommen har væsentlig betydning for medarbejderens arbejdsdygtighed på det pågældende arbejde. Arbejdsgiveren kan derfor kun indhente nødvendige oplysninger om, hvornår medarbejderen kan vende tilbage på arbejde og ikke om, hvad medarbejderen fejler. Derfor indeholder lægeattester ikke oplysninger om den sygemeldtes sygdom.
I den pågældende sag fik arbejdsgiveren adgang til attester, som kun var ment til brug for det kommunale jobcenter og dermed indeholdt oplysninger, som ikke fremgik af lægeerklæringerne. Netop derfor er det uklart, hvilket regelsæt der skal anvendes i den pågældende sag.
Yderligere skal det nævnes, at persondataloven gør sig gældende, fordi den indeholder regler om, hvordan udleverede oplysninger skal behandles. Helbredsoplysninger er af følsom karakter, hvorfor de som udgangspunkt ikke må behandles, medmindre den ansatte giver samtykke hertil, eller hvis oplysningerne er nødvendige for at fastlægge et retskrav, i dette tilfælde retten til sygedagpengerefusion.
IUNO mener
Virksomheder skal være opmærksomme på, at kommunen kan være i besiddelse af mere information om medarbejderen, som virksomheden har ret til at få adgang til efter reglerne om aktindsigt.
Virksomhederne skal dog være opmærksomme på, at kommunen ikke foretager en vurdering af, om reglerne i helbredsoplysningsloven er overholdt, og derfor er det en vurdering virksomheden selv skal foretage i forbindelse med anmodningen om aktindsigt. Det er i den forbindelse vigtigt at have in mente, at der stilles meget høje krav til, hvornår det er væsentligt og nødvendigt for en arbejdsgiver at få udleveret oplysninger om en sygemeldt medarbejder.
Det er endvidere vigtigt at virksomhederne er opmærksomme på persondatalovens regler, herunder kravene til eventuelt samtykke fra medarbejderen og anmeldelse til Datatilsynet.
Sagen har givet anledning til flere udtalelser fra politikere, som ønsker reglerne ændret. IUNO følger sagen og orienterer om eventuelle ændringer i praksis.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
