Sagen handlede om en person, som var udsat for et færdselsuheld og væltede på sin cykel. I den forbindelse rettede hun et erstatningskrav mod et busselskab, som hun mente var ansvarlig for ulykken. I sagen slog byretten fast, at busselskabet ikke skulle betale erstatning.
Efter byrettens afgørelse skrev cyklisten til byretten og fortalte, at hun gerne ville anke dommen, men at hendes advokat ikke ønskede at hjælpe hende længere. Hun fortalte også, at hun var meget syg, og at hun ikke havde NemID. Dommeren i byretten besluttede, at hun kunne få lov til at sende anken på mail, og så ville byretten oprette ankesagen for hende på domstolenes sagsportal. På sagsportalen indlæste byretten derfor hendes e-mail som en ankestævning.
Landsretten skulle herefter tage stilling til, om ankestævningen var gyldig, eller om sagen skulle afvises, fordi ankestævningen ikke var indleveret korrekt.
Cyklisten var ikke fritaget fra at bruge sagsportalen
Alle borgerlige sager og ankesager skal som udgangspunkt starte på domstolenes digitale sagsportal (minretssag.dk). Det betyder, at en stævning, som bliver sendt på mail til byretten, ikke er korrekt indleveret og derfor ikke gyldig.
Under nogle helt særlige omstændigheder, kan en person dog blive fritaget fra at anvende sagsportalen. Det er tilfældet, hvis retten vurderer, at der er særlige forhold, som gør, at personen ikke kan forventes at ville kunne anvende sagsportalen. Det kan for eksempel være borgere med særlige handikap eller borgere, der mangler digitale kompetencer. I den konkrete sag bemærkede landsretten, at selv om byretten havde opfattet cyklistens mail som en anke og derfor oprettet ankesagen, så havde byretten ikke på forhånd fritaget cyklisten fra at anvende sagsportalen. Ankestævningen var derfor ikke indleveret korrekt.
I ekstraordinære tilfælde kan retten også beslutte, at en sag eller en ankestævning kan indleveres på en anden måde end gennem den digitale sagsportal. Det gælder for eksempel hvis det er af hensyn til statens sikkerhed eller af hensyn til personers liv eller helbred. Men i sagen slog landsretten fast, at der ikke var tale om en sådan ekstraordinær situation.
Landsretten kom derfor frem til, at cyklistens ”ankestævning” ikke var gyldigt indleveret, fordi cyklisten ikke havde brugt sagsportalen. Den opfyldte heller ikke betingelserne for, hvad der skal stå i en ankestævning. Ankesagen blev derfor afvist.
IUNO mener
Sagen viser, at det ikke har nogen betydning, at byretten selv opfatter en mail som en ankestævning, hvis den ikke er indleveret på den rigtige måde. Hvis byretten vælger at hjælpe en person med at oprette en sag, er det nemlig helt afgørende, om byretten har fritaget personen for at bruge sagsportalen på det tidspunkt, hvor sagen oprettes på sagsportalen, eller om der er tale om andre ekstraordinære tilfælde.
IUNO anbefaler, at virksomheder og deres forsikringsselskaber er opmærksomme på, om stævninger og ankestævninger, som de enten selv indleverer eller modtager, opfylder de krav, der stilles til både indhold og indlevering gennem sagsportalen. Det gælder særligt i de situationer, hvor en stævning eller ankestævning ikke er indleveret gennem sagsportalen, eller hvis der er nogle andre situationer, hvor sagsportalen ikke bliver brugt. Her kan det være relevant at undersøge forholdet nærmere, da det kan have afgørende betydning for sagens udfald.
[Østre Landsrets dom af 11. januar 2022]
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
