Ændringer i købeloven: Forlængelse af formodningsreglen

Vi ser, at virksomheder nu får et øget ansvar overfor forbrugere i forbindelse med mangler ved varer. Med den seneste opdatering af købeloven er der blandt andet indført en forlængelse af formodningsreglen.

Hvad er formodningsreglen?

Hvis en vare har en mangel, har forbrugere som udgangspunkt kun ret til afhjælpning, hvis manglen var til stede på leveringstidspunktet. Formodningsreglen findes i købelovens § 77a, stk. 3 og siger noget om, hvem der bærer bevisbyrden for, at manglen ikke var til stede på leveringstidspunktet i forbrugerforhold.

Ifølge formodningsreglen formoder man, at en mangel, som en forbruger kan påvise indenfor en bestemt periode efter levering, var til stede ved levering. Hvis sælgeren skal undgå at bære ansvaret for manglen, skal sælgeren kunne modbevise denne formodning. Det kræver, at sælgeren kan bevise, at manglen ikke var til stede ved levering, og derfor er opstået efterfølgende, eksempelvis som følge af uhensigtsmæssigt brug af varen.

Fra seks måneder til tolv måneder

Før ændringen i købeloven var det sådan, at man ved en mangel opdaget inden for de første 6 måneder efter levering formodede, at den var til stede, da varen blev leveret. Derfor var det sælgers ansvar at bevise, at dette ikke var tilfældet.

Nu er formodningsreglen ændret, så formodningen gælder for mangler, der bliver opdaget inden for det første år efter levering. Det betyder altså, at hvis en forbruger opdager en mangel inden for et år fra leveringstidspunktet, så skal sælgeren bevise, at manglen er opstået efter levering for at undgå at blive ansvarlig.

IUNO mener

Den nye frist stiller store krav til virksomheder, fordi det kan være et omfattende stykke arbejde at skulle dokumentere, at alle solgte varer er frie for mangler på leveringstidspunktet. IUNO anbefaler i stedet for at opbevare dokumentation for en vares tilstand i et år fra leveringstidspunktet, at man forsøger at løfte bevisbyrden ved at vise, at manglen skyldes forbrugerens forkerte brug af varen.

Virksomheder, der producerer varer, kan derfor med fordel kaste et nyt blik over deres beskrivelse af, hvad hensigtsmæssigt brug af deres produkt indebærer. På den måde kan det være nemmere for producenten og andre virksomheder, der sælger produktet, at løfte bevisbyrden.