Artikel
Ændring af tjenestested for offentlig ansat kunne ikke sidestilles med en afskedigelse
Kromann Reumert
03/11/2016
En medarbejder havde siden 2002 været ansat i en offentlig virksomhed. I 2006 fik medarbejderen en ny stilling med ansættelsesområde i hele den offentlige virksomhed, men med tjenestested i samme afdeling og by. I 2013 meddelte arbejdsgiveren, at medarbejderen skulle forflyttes til en anden by. Medarbejderen nægtede og gjorde gældende, at forflyttelsen måtte anses for en så væsentlig ændring af ansættelsesforholdet, at det kunne sidestilles med en afskedigelse. Opmanden fandt, at medarbejderen havde været opmærksom på, at ansættelsesområdet i 2006 blev udvidet til hele den offentlige virksomhed, og at vilkåret om et nyt ansættelsesområde derfor var vedtaget. Forflyttelsen kunne derfor ikke sidestilles med en afskedigelse.
Sagen kort
En medarbejder (M) blev ansat som værkstedsingeniør ved en offentlig virksomhed i 2002. I ansættelsesbrevet var ansættelsesområdet angivet som en bestemt by med tilhørende afdelinger. I 2005 blev M tilbudt at blive overført til en ny stilling. Det fremgik af ansættelsesbrevet, at M's nye ansættelsesområde var hele den offentlige virksomhed, men at M indtil videre havde tjenestested i samme by. M accepterede tilbuddet og underskrev det nye ansættelsesbrev i 2006.
M havde siden 2004 været tillidsrepræsentant for værkstedsingeniørerne i en række omkringliggende byer.
I maj 2013 meddelte Arbejdsgiveren (A) med seks måneders varsel, at M's tjenestested blev ændret til en ny by. M havde 14 minutters kørsel fra sin bopæl til sin oprindelige arbejdsplads. M ville med sit nye tjenestested få næsten en times længere transporttid i bil og næsten to timer ekstra transport med offentlige transportmidler.
M nægtede at underskrive det nye vilkår og meddelte, at flytningen skulle forhandles med M's faglige organisation, da ændringen svarede til en afskedigelse. A afviste at der var pligt til en forudgående forhandling af flytningen og meddelte M, at flytningen ville ske, uanset om M underskrev.
M opsagde herefter sin stilling i september 2013.
Voldgiftskendelse
Ifølge opmanden betød vilkåret i ansættelsesbrevet fra 2006 om det nye ansættelsesområde, at M's ansættelsesområde ikke længere skulle være begrænset til en bestemt by. Derimod tilsigtede vilkåret, at ansættelsesområdet skulle udvides til alle dele af landet, hvor den offentlige virksomhed havde tjenestesteder.
M var efter sin forklaring opmærksom på det nye vilkår i sit ansættelsesbrev fra 2006. Opmanden fandt derfor, at M havde været klar over, at ansættelsesområdet fremover skulle være alle dele af landet, hvor den offentlige virksomhed havde tjenestesteder. Herefter fandt opmanden, at vilkåret om M's nye ansættelsesområde måtte anses for vedtaget. M burde derfor have forudset, at han som udgangspunkt skulle tåle flytning, også selvom flytningen først blev besluttet efter, at M underskrev det nye ansættelsesbrev.
Opmanden tillagde det betydning, at medarbejderen tilbage i 2006 havde valget mellem at acceptere det nye ansættelsesområde eller at blive sat på en genplaceringsliste eller eventuelt blive afskediget.
Opmanden fandt herefter, at ændringen af tjenestested ikke udgjorde en så væsentlig ændring af M's ansættelsesforhold, at det kunne sidestilles med en afskedigelse. Derfor skulle A ikke have forhandlet flytningen med M´s fagforening efter tillidsmandsreglerne.
Opmanden fandt herudover, at vilkåret ikke var i strid med funktionærlovens regel om, at parterne ikke kan aftale at fravige funktionærlovens regler til ugunst for funktionæren.
Hvad viser dommen?
Dommen viser, at en medarbejder der underskriver et nyt ansættelsesbrev med et nyt og større geografisk ansættelsesområde må forudse at kunne blive forflyttet inden for ansættelsesområdet. Dette gælder også, selvom forflyttelsen først sker senere og ikke i direkte forbindelse med underskrivelsen af ansættelsesbrevet. En forflyttelse kan i den forbindelse ikke anses som en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet og kan derfor ikke sidestilles med en afskedigelse.
Voldgiftskendelse af 1. juli 2016
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →