Ændring af konkurskarantænereglerne på vej

Hvad er nyt?

Vi sætter i denne nyhed fokus på de væsentligste ændringer foreslået af Konkursrådet:

Kodificering af typetilfælde på forretningsførelse, som selvstændigt kan begrunde konkurskarantæne

Det følger af konkurslovens § 157, stk. 1, at ledelsesmedlemmer kan idømmes konkurskarantæne, hvis de har deltaget i ledelsen af en virksomhed senere end et år inden fristdagen og i den forbindelse har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, hvor de som følge deraf er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Det har imidlertid siden indførelse af reglerne om konkurskarantæne været overladt til retspraksis at fastlægge, hvilken adfærd der betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse.

Konkursrådet foreslår nu, at konkursloven skal indeholde en (ikke-udtømmende) opregning af typetilfælde, som i almindelighed skal betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse. Disse forhold kan således i sig selv begrunde pålæg om konkurskarantæne:

1. Væsentlig tilsidesættelse af forpligtelser efter skatte-, told- eller afgiftslovgivningen
2. Væsentlig tilsidesættelse af bogførings- og regnskabsmæssige pligter
3. Ikke forretningsmæssigt begrundede dispositioner, som har medvirket til, at aktivmassen er blevet ikke uvæsentligt reduceret (f.eks. salg af aktiver til underpris eller ulovlige ledelseslån)
4. Drift efter håbløshedstidspunktet
5. Stråmandsvirksomhed. Se nedenfor.

Manglende samarbejde med kurator anføres også som et moment, men kan dog ikke i sig selv begrunde konkurskarantæne.

Derudover foreslår Konkursrådet, at der også kan pålægges konkurskarantæne for groft uforsvarlige forhold, som ligger tidligere end et år inden konkursen, hvis ledelsen har undladt at rette op på forholdene.

Det er derimod ikke længere et krav, at de groft uforsvarlige forhold gør ledelsesmedlemmet uegnet til at deltage i ledelsen af en virksomhed, da ledelsesmedlemmet – som følge af de udviste forhold – i almindelighed må anses for uegnet.

Stråmandsvirksomhed medfører i sig selv konkurskarantæne

Der er tale om en stråmandskonstruktion, når den daglige ledelse reelt udøves af en anden end den, der er registreret som direktør i selskabet.

Det er forudsat i de gældende forarbejder og følger af retspraksis, at deltagelse i en stråmandskonstruktion som udgangspunkt skal anses som groft uforsvarlig forretningsførelse.

Konkursrådet foreslår, at det fremadrettet skal være den almindelige regel, at dét at deltage i en stråmandskonstruktion i sig selv skal udgøre groft uforsvarlig forretningsførelse, som kan begrunde konkurskarantæne. Det betyder, at reglerne gælder, selvom konkursen ikke har medført et betydeligt tab for kreditorerne, hvilket er en nyskabelse.

Forslaget omfatter både den person, som er registreret og formelt fremstår som ledelsesmedlem (stråmanden), og den reelle leder af selskabet (bagmanden).

Karantæneperiodens længde

Konkurskarantæne pålægges efter de nuværende regler som udgangspunkt for en treårig periode. Konkurskarantæne kan ikke pålægges for en længere periode end tre år, men kan dog pålægges for en kortere periode, hvis særlige grunde taler for det.

Konkursrådet foreslår, at der bør kunne pålægges konkurskarantæne for en periode op til fem år, hvis ledelsesmedlemmet må anses for at have handlet særdeles groft uforsvarligt. Omvendt skal karantæne helt kunne bortfalde, såfremt ganske særlige omstændigheder taler derfor.

Det beror på en konkret vurdering, om det pågældende ledelsesmedlem har handlet særdeles groft uforsvarligt. Konkursrådet mener, at der eksempelvis bør pålægges konkurskarantæne i fem år, hvor konkursen har påført kreditorerne betydelige tab, eller hvor en person på trods af pålagt konkurskarantæne fortsætter med at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med begrænset hæftelse, herunder særligt i en stråmandskonstruktion. Se ovenfor.

Konkursrådet foreslår samtidigt, at hvis der pålægges konkurskarantæne for en længere periode end tre år, kan det bestemmes, at personen heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse. Efter de nuværende regler kan dette kun bestemmes, hvis den pågældende er pålagt konkurskarantæne i forvejen.

Forlig om karantæneperiodens længde

Efter de nuværende regler kan kurator – formentlig – ikke hæve en karantænesag på baggrund af et forlig, men kun hvis kurator eksempelvis på baggrund af nye oplysninger skønner, at der efter en samlet vurdering ikke er handlet groft uforsvarligt.

Konkursrådet foreslår, at der i en sag om konkurskarantæne kan indgås forlig om karantæneperiodens længde. Karantæneperioden skal dog mindst udgøre et år og i øvrigt være rimelig i forhold til sagens omstændigheder. Det bliver derfor heller ikke muligt at indgå et forlig, hvor kurator hæver karantænesagen.  

Betaling til konkursboet kan være en del af et forlig, der medfører en nedsættelse af karantæneperiodens længde, idet ledelsesmedlemmet herved helt eller delvist retter op på de tab, den groft uforsvarlige forretningsførelse har medført.

Forliget skal i alle tilfælde stadfæstes af skifteretten.

Forbud mod at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed i udlandet

Efter de nuværende konkurskarantæneregler er det usikkert, om retsvirkningen af en pålagt konkurskarantæne også omfatter deltagelse i ledelsen af en erhvervsvirksomhed i udlandet.

Konkursrådet foreslår derfor, at det skal fremgå direkte af konkurskarantænereglerne, at retsvirkningerne af en konkurskarantæne også omfatter deltagelse i ledelsen af en erhvervsvirksomhed i udlandet. Hvis en person, der er pålagt konkurskarantæne i Danmark, vælger af drive erhvervsvirksomhed i udlandet, vil den pågældende kunne ifalde strafansvar efter straffelovens § 131.

Adgang til pålæg af en ”rekonstruktionskarantæne”

Konkursrådet foreslår at udvide karantænereglerne, så karantæne også kan pålægges under en almindelig rekonstruktionsbehandling, men ikke en forebyggende rekonstruktionsbehandling. Formålet hermed er at undgå, at kreditorer stemmer mod et forslag om rekonstruktion, fordi ledelsen (eller dele heraf) har handlet groft uforsvarligt. Reglen skal således forbedre mulighederne for, at en insolvent virksomhed kan reddes.

Konkursrådet oplister følgende betingelser for at anvende karantæneinstituttet i rekonstruktion:

1. Rekonstruktionsbehandlingen skal ophøre med stadfæstelsen af et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om en tvangsakkord, og
2. De respektive ledelsesmedlemmer, der søges pålagt konkurskarantæne, skal have deltaget i ledelsen af skyldnerens erhvervsvirksomhed senere end et år før fristdagen og fratræde senest to uger efter stadfæstelsen af rekonstruktionsforslaget.

Det foreslås, at kompetencen til at indlede en karantænesag tilkommer rekonstruktøren, og hverken kreditorerne eller skifteretten kan således pålægge rekonstruktøren at indlede en sag om konkurskarantæne.

Adgang til konkurskarantæneregistreret for private

Erhvervsstyrelsen fører et konkurskarantæneregister over de personer, der er pålagt konkurskarantæne, som visse offentlige myndigheder har adgang til.

Efter de gældende regler har private ikke adgang til registret, hvilket Konkursrådet overvejer at ændre. Formålet hermed er dels at sikre private mod tab, og dels at hindre, at en konkurskarantænepålagt person handler i strid med konkurskarantænen, som dermed kan virke forebyggende og mindske risikoen for konkursrytteri.

Konkursrådet opstiller fire mulige modeller for, hvordan private kan få adgang til aktive oplysninger i konkurskarantæneregistreret:

1. Model 1 (fuld offentlighed): Alle oplysninger om aktive konkurskarantæner offentliggøres
2. Model 2 (delvis adgang): Kun adgang til oplysninger om personer, som er pålagt en udvidet konkurskarantæne, eller hvor forretningsførelsen har været særdeles groft uforsvarlig
3. Model 3 (kun adgang for visse personer): Kun adgang for personer med en særlig berettiget interesse
4. Model 4 (attestordning/samtykke): Der oprettes en konkurskarantæneattest, som (i) kan udleveres til dem, der måtte have en berettiget interesse heri, og/eller (ii) kan indhentes hos Erhvervsstyrelsen af private efter samtykke

Konkursrådet konkluderer, at det må bero på en politisk beslutning om, og i givet fald i hvilket omgang, private skal have adgang til konkurskarantæneregistreret. Dog foretrækker Konkursrådet model 4, idet denne model indebærer den mindste risiko for, at en konkurskarantæne får mere vidtgående virkning, end hvad der er tilsigtet med karantænereglerne.

Konkursrådets betænkning kan findes her.

Konkursrådets forslag til revision af karantænereglerne er sendt i høring, og Bech-Bruun følger behandlingen af forslaget tæt. Hvis der måtte være spørgsmål til Konkursrådets betænkning, er I naturligvis velkomne til at kontakte os.