Ændring af AVMS-direktivet: Ny lovgivning for TV og medietjenester

Ændringen af AVMS-direktivet er blevet implementeret i dansk ret ved lov nr. 805 af 09/06/2020 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om film samt ved vedtagelsen af en række bekendtgørelser, som hører under Kulturministeriet.

AVMS-direktivet indeholder et afsenderlandsprincip, som stadigvæk gælder. Afsenderlandsprincippet betyder, at medietjenester som udgangspunkt kun skal overholde den lovgivning, som gælder i det land, hvor medietjenesten er etableret. I praksis har det den konsekvens, at danske medier som DR og TV2, der er etableret i Danmark, skal overholde den danske implementering af reglerne i AVMS-direktivet, mens medier, der sender til Danmark fra andre lande, fx NENT, Discovery, Disney, BBC, Viasat, Turner og Xee mv., skal overholde lovgivningen i det land, hvor de er etableret.

Ændringsloven indeholder følgende hovedpunkter:

• Indførelse af pligt for videodelingsplatforme til at træffe foranstaltninger til at imødegå skadeligt og ulovligt audiovisuelt indhold på deres tjenester.
• Indførelse af krav til udbydere af tv og on demand audiovisuelle medietjenester om mærkning af programmers egnethed for mindreårige. Indførelse af pligt for udbydere af tv og on demand audiovisuelle medietjenester til gradvist at gøre programindhold mere tilgængeligt for personer med handicap.
• Opretholdelse af de gældende strengere danske reklameregler (forbud mod afbrydelse af tv-programmer med reklamer, forbud mod visning af danske programmer, som indeholder produktplacering, og opretholdelse af det gældende reklameloft på tv på 12 minutter pr. time).

De nærmere regler fra direktivet og lovforslagets hovedpunkter er gennemført i en række bekendtgørelser med hjemmel i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, herunder ændringsloven med tilhørende lovbemærkninger.

De fleste bekendtgørelser er meget specifikke for DR og TV2, men følgende bekendtgørelser gælder også for af videodelingsplatformstjenester og on demand audiovisuelle medietjenester etableret i Danmark, ligesom de kan være relevante for sponsorer, producenter mv:

• Bekendtgørelse om programvirksomhed på grundlag af registrering

• Bekendtgørelse om videodelingsplatformstjenester
• Bekendtgørelse om reklamer og sponsorering mv. af programmer i radio, fjernsyn og on demand-audiovisuelle medietjenester samt indgåelse af partnerskaber
• Bekendtgørelse om forsyning af tv og on demand audiovisuelle medietjenester med overliggende indslag til kommercielle formål mv.

Bekendtgørelserne fastsætter en række krav til udbydere af fjernsynsvirksomhed og on demand audiovisuelle medietjenester etableret i Danmark, herunder følgende:

• Krav om beskyttelse af mindreårige (valg af sendetidspunkt, alderskontrolværktøjer m.v.) og offentligheden mod skadeligt og ulovligt indhold.
• Krav om aldersvurdering og aldersmærkning af visse programtyper set i forhold til disse programmers egnethed for mindreårige samt information om aldersmærkningen.
• Krav om registrering hos Radio- og TV-nævnet.
• Krav om, at europæiske programmer udgør mindst 30% af deres kataloger og får en tilpas fremtrædende plads (finder ikke anvendelse på udbydere med en lav omsætning eller en lille målgruppe).

For videodelingsplatformstjenester etableret i Danmark fastsættes blandt andet følgende krav i bekendtgørelserne:

• Krav om, at videodelingsplatformstjenester implementerer foranstaltninger til at imødegå skadeligt og ulovligt audiovisuelt indhold på deres tjenester (bl.a. krav til videodelingsplatforme om, at de skal oprette mekanismer til indberetning af skadeligt eller ulovligt indhold, der udbydes på platformen, og til at sikre alderskontrol) samt forpligtelser vedrørende reklamer.
• Krav om, at udbydere af videodelingsplatforms-tjenester skal lade sig registrere hos Radio- og TV-nævnet.
• Sociale medietjenester er omfattet af bekendtgørelsens regler, hvis udbud af billedprogrammer, brugergenererede videoer eller begge dele til offentligheden udgør en væsentlig funktion i tjenesten.

Desuden opretholdes gældende strengere danske reklameregler for radio, fjernsynsvirksomhed og on demand audiovisuelle medietjenester etableret i Danmark, herunder følgende:

• Forbuddet mod afbrydelse af tv-programmer med reklamer
• Forbuddet mod visning af danske programmer, som indeholder produktplacering
• Reklameloftet på tv på 12 minutter pr. time
• Præcisering af forbud mod reklame, sponsorering og produktplacering ift. elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere.

Bekendtgørelse om forsyning af tv og on demand audiovisuelle medietjenester med overliggende indslag (overlays) til kommercielle formål m.v. fastsætter undtagelserne til direktivets krav om, at programvirksomhed ved udsendelse af billedprogrammer ikke må forsynes med overliggende indslag (overlays) til kommercielle formål eller ændres uden samtykke fra de foretagender, der udøver programvirksomheden.

Forbuddet mod overliggende indslag (overlays) til kommercielle formål uden samtykke er implementeret i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 89, stk. 1. Efter bekendtgørelsen gælder følgende undtagelser til forbuddet:

• Overliggende indslag (overlays), som modtageren af tjenesten udelukkende har taget initiativ til eller tilladt til privat brug såsom overliggende indslag som følge af tjenester for individuel kommunikation.
• Kontrolelementer af enhver brugergrænseflade, der er nødvendige for driften af udstyret eller for programnavigering såsom volumenbjælker, søgefunktioner, navigationsmenuer eller kanaloversigter.
• Overliggende indslag (overlays) i form af advarselsmeddelelser, oplysninger i offentlighedens interesse, under tekster eller kommerciel kommunikation såsom reklamer mv., der leveres af udbyderen af programvirksomheden.
• Datakompressionsteknikker, der mindsker størrelsen af en datafil, og andre teknikker, der kan tilpasse en tjeneste til distributionsmidlet, såsom opløsning og kodning, uden nogen ændring af indholdet med forbehold for Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet mv.

Producenter og sponsorer kan derfor efter vores opfattelse godt implementere overlays i brugergrænseflader, hvis forbrugerne selv kan initiere overlay’et ved fx at bruge søgefunktioner, navigationsmenuer, kanaloversigter mv.

Vores eksperter er klar til at rådgive dig og din virksomhed om konsekvenserne af implementeringen af ændringerne af AVMS-direktivet.