24/7 videoovervågning på arbejdspladsen var et brud på databeskyttelsesreglerne

I flere mindre byer mellem Göteborg og Stockholm, havde nogle brandstationer brugt videoovervågning på arbejdspladsen i en årrække.

Videoovervågningen var sat op for at styre arbejdet og effektiviteten i tilfælde af alarm, men også for at sikre arbejdsmiljøet. Flere medarbejdere klagede imidlertid over videoovervågningen til det svenske datatilsyn, da videoovervågningen var konstant, herunder også når de skiftede tøj.

Udover specifikke nationale regler, gælder der også krav til sikkerhedsforanstaltninger ved databehandling i forbindelse med videoovervågning. Vi har tidligere beskrevet kravene for videoovervågning i detaljer, her.

Behandlingsaktiviteten tilsidesatte dataminimeringsprincippet

Selvom det svenske datatilsyn var enig i, at videoovervågningen var nødvendig for at kunne udføre en opgave i det offentliges interesse, og derfor havde et behandlingsgrundlag, var behandlingen alligevel i strid med databeskyttelsesreglerne af to grunde.

For det første var videoovervågningen for vidtrækkende. Det betød, at videoovervågningen ikke var proportional. Til trods for, at der var gode grunde til at have videoovervågning på plads i tilfælde af alarm, var der altså ingen god grund til også at overvåge medarbejderne, når de skiftede tøj, uden nogen form for censur.

For det andet var videoovervågningen for konstant og krænkende - navnlig fordi videoovervågning kun var nødvendig i tilfælde af alarm. Ifølge det svenske datatilsyn skulle videoovervågningen have været begrænset til kun at blive aktiveret i tilfælde af alarm. Derudover skulle områderne, hvor medarbejderne skiftede tøj, i alle tilfælde have været maskeret, så kun nødvendige information blev videoovervåget.

Det svenske datatilsyn udstedte på den baggrund en bøde på 350.000 svenske kroner.

IUNO mener

Virksomheder skal være opmærksomme på, at der udover de særlige nationale regler også gælder krav under databeskyttelsesreglerne, der begrænser og sætter rammerne for videoovervågningen. Det indebærer blandt andet særlige krav til information, begrænsede opbevaringsperioder mv.

IUNO anbefaler, at virksomheder altid foretager grundige vurderinger af enhver form for videoovervågning, den ønsker at indføre, uanset om medarbejderne ikke protesterer. Der er nemlig både en risiko for at tilsidesætte regler under specifikke nationale krav til videoovervågning, databeskyttelsesreglerne og ansættelsesretten. Det gør det svært at afgøre, hvordan videoovervågningen lovligt kan finde sted.

[Integritetsskyddsmyndighetens afgørelse DI-2018-22697 af 9. juni 2021]