En leder i en kommune blev afskediget blandt andet for at have udtalt sig kritisk om muslimer og islam på internettet og Twitter. Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at ytringerne var beskyttet af forskelsbehandlingslovens regler om politisk anskuelse, og derfor var afskedigelsen ikke i strid med forbuddet mod diskrimination.
I en kommunal hjemmepleje havde en leder for medarbejdere med mange forskellige nationaliteter og religiøse baggrunde udtalt sig kritisk om islam og muslimer på internettet og Twitter. Hun havde blandt andet skrevet: ”Som kristne er vi budt at elske mennesket, også muslimen, som menneske. Men vi tager afstand fra religionen, Islam” og ”Jeg er enig i at Islam er en religion på linie med Nazismen”.
En muslimsk medarbejder opdagede lederens udtalelser og sendte en mail til lederens chef. Ifølge medarbejderen havde lederen under en jobsamtale med en ny medarbejder også spurgt ind til ansøgerens nationalitet, hvor længe vedkommende havde boet i Danmark, og hvordan personen havde det med at komme hos borgere, der ikke bryder sig om folk, der går med religiøst tørklæde. Samme medarbejder konfronterede også lederen med udtalelserne på internettet, hvor hun ifølge den muslimske medarbejder udtrykte had mod islam og muslimer.
Lederen følte, at medarbejderne anklagede hende for at være racist. Hun havde ikke lyst til at tale om sin holdning til islam på arbejdet og følte, at hun var blevet lokket i en fælde. Hun meldte sig derfor syg på grund af mobning og chikane på arbejdspladsen.
Under sin sygemelding blev lederen indkaldt til en tjenstlig samtale. Kommunen mente, at ytringerne under samtalen med den muslimske medarbejder og på nettet var i strid med straffelovens forbud mod racisme. Da hun i øvrigt ved andre lejligheder havde overtrådt sin tavshedspligt og påtalt interne forhold i andres påhør, levede hun ifølge kommunen ikke op til det værdighedskrav, der kan stilles til offentligt ansatte. Hun blev derfor indstillet til afskedigelse.
Ytringer var ikke udtryk for politisk anskuelse
Ifølge forskelsbehandlingsloven er det blandt andet ulovligt at afskedige medarbejdere på grund af deres politiske anskuelse. Ligebehandlingsnævnet fandt dog ikke, at lederens meningstilkendegivelser havde været udtryk for politisk anskuelse efter forskelsbehandlingsloven. Afskedigelsen var derfor ikke i strid med forbuddet mod diskrimination.
IUNO mener
Afgørelsen viser, at ikke enhver meningstilkendegivelse om andres religion eller race kan betragtes som en politisk anskuelse, der kan beskytte mod afskedigelse efter forskelsbehandlingsloven. Racistiske ytringer - også uden for racismeparagraffen - på arbejdspladsen vil efter omstændighederne kunne begrunde en afskedigelse, fordi arbejdsgiveren også må tage hensyn til andre ansatte, der kan føle sig chikaneret af udtalelserne. Denne retstilstand vil ikke umiddelbart blive berørt af Folketingets beslutning om at afskaffe blasfemi-paragraffen.
IUNO anbefaler, at virksomheder har en skriftlig politik om virksomhedens værdier og accepteret adfærd, herunder på sociale medier. Derudover anbefaler vi, at virksomheden følger op med træning og løbende opfølgning for at sikre, at politikken rent faktisk efterleves.
[Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 8. februar 2017 med J. nr. 2016-6810-22347]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
