To nye domme fastslår, at skattemyndighederne ofte går for langt i forhold til spørgsmålet om beskatning af fri bil

Et område der til stadighed giver anledning til mange sager, er spørgsmålet om beskatning af fri bil. Dette særligt i tilfælde hvor en hovedaktionær får stillet en bil til rådighed af selskabet for at udføre arbejde for selskabet.

Det synes som om, skattemyndighederne nærmest tager afsæt i, at kombinationen bestående af en hovedaktionær og manglende kørebog skal føre til beskatning af værdi af fri bil. En gennemgang af praksis viser, at det naturligvis ikke er en juridisk holdbar opfattelse.

Retten i Aarhus har i to domme (sagsnr. BS-6378/2017 og BS-6381/2017) fastslået, at der ikke skulle ske beskatning af hovedaktionæren, da han havde godtgjort, at han i perioden ikke havde umiddelbar adgang til en lovlig faktisk råden over bilen.

Retten gav således hovedaktionæren medhold uanset, at indholdet i Den Juridiske Vejledning førte til, at der var grundlag for at beskatte den pågældende  hovedaktionær af værdi af fri bil i den omtvistede periode. Dommen er således endnu et eksempel på, at skattemyndighedernes praksis og indholdet af Den Juridiske Vejledning er for restriktiv, når det handler om beskatning af værdi af fri bil.

I sagerne anførte Retten i Aarhus følgende:

”Den omhandlede bil var stillet til rådighed for A’s private benyttelse, og A betalte frem til den 30. november 2010 skat af værdien af fri bil.

Spørgsmålet til pådømmelse under sagen er, om A’s råden over bilen i (dele af) perioden fra 1. december 2019 til 9. maj 2011 har været hindret på en så effektiv måde, at den skattepligtige værdi af rådigheden skal bortfalde for det pågældende antal måneder, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

A’s ansættelseskontrakt med H1 A/S har ikke været fremlagt. Henset til det oplyste om de opgaver, A varetog som direktør, findes den omhandlede personbil at være egnet til personbefordring også i selskabets interesse. A har oplyst, at der i den relevante periode i hans husstand var to personer med førerret til personbil, og at husstanden havde yderligere fire personbiler til rådighed.

Ud fra bevisførelsen lægger retten til grund, at bilen den 29. november 2010 fik afmonteret sine nummerplader, at nummerpladerne samme dag blev overgivet til H1 A/S’S forsikringsmægler, at bilen fra 2. december 2010 til den 1. april 2011 var forsikret som uregistreret, og at nummerpladerne ikke på ny blev udleveret til A eller H1 A/S. Forsikringsmægleren meddelte den 17. januar 2011 SKAT, at nummerpladerne var afmonteret.

Retten lægger ligeledes til grund, at bilens nummerplader omkring den 1. april 2011 af forsikringsmægleren blev udleveret til NJ, der afhentede bilen, kørte den til Y3-by og afregistrerede bilen den 28. april 2011 efter at have modtaget en underskreven kommissionsaftale. Endelig lægger retten til grund, at bilen var henstillet på og i perioden fra 29. november 2010 til omkring 1. april 2011 forblev i H1 A/S´ lagerlokale, beliggende cirka 8 km fra A’s private bopæl.

På denne baggrund finder retten, at A har godtgjort, at han ikke i perioden havde umiddelbar adgang til en lovlig, faktisk råden over personbilen. Retten bemærker herved, at en rådighedshindring etableret ved bilens afregistrering og nummerpladernes aflevering til (dengang) Motorstyrelsen, jf. Den Juridiske Vejledning, pkt. C,A.5.14.1.11, afsnittet ”Stilstandsforsikring”, ikke i noget yderligere omfang indebærer, at der aftales rettigheder til tredjemand, som kan begrunde, at tredjemand kan nægte at tilbagelevere de deponerede nummerplader.

Da rådighedshindringen må anses for effektivt etableret og opretholdt, er det uden betydning for sagens afgørelse, om der i perioden blev ført kørebog, ligesom fraværet af en skriftlig aftale mellem A og H1 A/S om rådighedshindringen ikke kan tillægges afgørende betydning.

For så vidt angår perioden for rådighedshindringens etablering og opretholdelse, bemærker retten, at rådighedshindringen blev etableret ved nummerpladernes afmontering og overgivelse til forsikringsmægleren – samt bilens placering på H1 A/S’S varelager hvilket efter bevisførelsen skete den 29. november 2010. A fik ikke på noget tidspunkt på ny lovlig, faktisk råden over bilen, idet bilen omkring den 1. april 2011 blev udleveret til NJ fra G6 A/S, der samtidig fik bilens nummerplader udleveret af forsikringsmægleren, hvorefter bilen blev henstillet i Y3-by.

Rådighedshindringen var herefter effektivt etableret og opretholdt i perioden fra 1. december 2010 til 9. maj 2011.

Da A har godtgjort, at han ikke har haft adgang til faktisk, lovlig råden over bilen i perioden, og da han således ikke skal beskattes af værdi af fri bil, er H1 A/S ikke indberetningspligtig i forhold til en sådan værdi.

Herefter gives sagsøgerne i det hele medhold i de nedlagte påstande”

Spørgsmålet om beskatning af værdi af fri bil er nærmere behandlet af skatteadvokaterne Torben Bagge og Henrik Rahbek, begge partnere i TVC Advokatfirma, i en artikel i Respons. Klik her for at læse artiklen.