Højesteretsdom om Civilstyrelsens praksis for ligelig uddeling til ligestillede uddelingsformål

Dommen fastslår, at Civilstyrelsen ikke med hjemmel i fondslovens § 29 kan pålægge en fond, hvis vedtægt ikke regulerer spørgsmålet, over tid at foretage uddeling med lige store beløb til fondens forskellige formål.

Sagen vedrørte en familiefond stiftet i 1954. Fonden var en ikke-erhvervsdrivende fond med seks uddelingsformål, hvoraf alene to af disse fortsat var aktuelle for fonden.

Det ene uddelingsformål vedrører udbetaling af årlige ydelser til efterkommere af stifteren – også kaldet slægtsformålet – mens det andet formål vedrører støtte til almennyttige formål. Af de to formål havde fonden, set over en årrække, uddelt betydeligt flere midler til slægtsformålet i forhold til det almennyttige formål.

Efter fondslovens § 29 påhviler det fondsbestyrelsen at anvende årets overskud til de formål, der følger af vedtægten. På baggrund af bestemmelsen har det været Civilstyrelsens administrative praksis at pålægge fondsbestyrelser at foretage ligelige uddelinger til fondens uddelingsformål, når der ikke fremgår en anden prioritering i vedtægten.

I 2015 havde Civilstyrelsen derfor truffet afgørelse om, at fondens to aktuelle uddelingsformål skulle anses for indbyrdes ligestillet, og at der over tid skulle ske ligelig uddeling til de to formål.


Højesterets dom

Sagen vedrørte:

1. Om Civilstyrelsens afgørelse skulle annulleres, fordi der ikke er hjemmel i fondslovens § 29 til at stille krav om, at der over tid skal uddeles ligeligt til ligestillede uddelingsformål, og


2. Om en fortolkning af fondens vedtægt kunne føre til, at slægtsformålet og det almennyttige formål skal tilgodeses ligeligt.

For så vidt angår hjemmelsspørgsmålet vedrørende fondslovens § 29 udtalte Højesteret, at fondslovens § 29 i overensstemmelse med forarbejderne indebærer, at der ikke – medmindre andet fremgår af vedtægten – må ske en ensidig begunstigelse af et eller flere af en fonds formål frem for andre.

I forlængelse heraf udtalte Højesteret, at der som udgangspunkt skal være en vis rimelig balance i uddelingerne til de forskellige uddelingsformål over en årrække.


Fondsbestyrelsen skal sagligt og loyalt tilgodese de formål, der fremgår af vedtægten. 

En eventuel uddeling af forskellige beløb til disse formål set over en årrække – uden at der er fastsat en prioritering eller en fordelingsnøgle i vedtægten – skal altså være rimeligt og sagligt begrundet. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der er tale om konkrete eller generelle uddelingsbehov indenfor de forskellige uddelignsformål, opsparing til særlige formål eller lignende.

For så vidt angår fortolkningsspørgsmålet af fondens vedtægt fandt Højesteret imidlertid ikke, at der på baggrund af vedtægtens ordlyd eller sammenhængen i de enkelte bestemmelser kunne udledes, at slægtsformålet var fortrinsberettiget frem for det almennyttige formål.

Højesteret bemærkede, at det er et grundlæggende fondsretligt princip, at stifter uigenkaldeligt har udskilt fondens midler fra sin egen formue. Som anført i forarbejderne indebærer dette bl.a., at fondsstifters ønsker med fonden må komme til udtryk i forbindelse med affattelsen af vedtægten eller dokumenter, der knytter sig hertil.

Det kunne derfor bl.a. ikke tillægges betydning i vurderingen af, om slægtsformålet var fortrinsberettiget:

• at fonden, mens stifteren var formand for bestyrelsen, i de første mange år efter stiftelsen uddelte betydeligt flere midler til


• slægtsformålet sammenholdt med det almennyttige formål


• at fonden var benævnt ”familiefond”


• at fondens bestyrelse, ifølge vedtægten, havde et frit skøn ved fordelingen af fondens overskud, og


• at fondens midler, ifølge vedtægten, i overvejende grad skulle tilgå familien ved opløsning af fonden.

Højesteret annullerede imidlertid Civilstyrelsens afgørelse, da der ikke i medfør af fondslovens § 29 var hjemmel til at pålægge fonden over tid at uddele samme beløb til slægtsformål og almennyttige formål.


Bech-Bruuns kommentar

Dommen anerkender, at fondsbestyrelsen har et betydeligt skøn ved fordeling af uddelinger indenfor rammerne af fondens uddelingsformål.

Det bliver interessant at se, om fondsmyndigheden vil udvise større tilbageholdenhed i forhold til fondsbestyrelsers vedtægtsfortolkning.