Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Highlights fra Robusthedskommissionen anbefalinger

Bech Bruun
21/09/2023
Highlights fra Robusthedskommissionen anbefalinger
Bech Bruun logo
Robusthedskommissionen fremkom den 11. september 2023 med anbefalinger til, hvordan der i fremtiden sikres bedre tid til opgaverne på sundheds- og ældreområdet. Kommissionen foreslår markante ændringer af det danske sundhedsvæsen, hvilket primært skal sikres ved en betydelig prioritering af digitalisering og velfærdsteknologi.

Vi fremhæver her tre anbefalinger, som lægemiddel- og medicovirksomheder bør følge særligt grundigt med i.


Anbefaling 1: Nationalt prioriteringsråd skal frigøre ressourcer til kerneopgaven

Som en væsentlig anbefaling foreslår Robusthedskommissionen, at der etableres et såkaldt nationalt prioriteringsråd. Vi forstår på rapporten, at det er et hovedmål, at rådet skal frigøre ressourcer til sundheds- og ældreområdet. Blandt andre centrale opgaver fremhæves, at det nationale prioriteringsråd skal have mandat til at vurdere både nye og eksisterende behandlingstilbud med stort potentiale for ressourcefrigørelse.


Det er nærliggende at antage, at etableringen af et nationalt prioriteringsråd er et udtryk for en anbefaling om centralisering af allerede eksisterende (regionale) prioriteringsstrukturer. Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvorvidt anbefalingen vil kunne føre til, at Behandlingsrådet og Medicinrådet ophører og bliver en del af det nationale prioriteringsråd, eller om de to råd kan fortsætte deres nuværende drift under ledelse af prioriteringsrådet. 


Det bliver ligeledes interessant at erfare, om det er hensigten, at et kommende prioriteringsråd skal have kompetence til at sikre national varetagelse af de funktioner, som HTA-forordningen pålægger medlemslandene fra 2025. 


Anbefaling 6: Der skal indføres et fælles princip om "digitalt og teknologisk først" til at sikre smartere opgaveløsning

Digitalisering og teknologiske løsninger i sundhedsvæsenet skal prioriteres således, at det kan være med til at frigive tid og ressourcer. Anbefalingen fremhæver, at stat, regioner og kommuner i højere grad skal forpligtes til at udarbejde og følge fælles retninger for implementering af digitale løsninger og teknologi. 


Med anbefalingen foreslås indførelse af et fælles grundprincip om, at teknologiske løsninger skal være førstevalg i tilfælde, hvor opgaven er arbejdskraftkrævende, kan standardiseres og hvor der ikke er behov for fysisk patientkontakt. 


Ved at forpligte stat, regioner og kommuner til at implementere digitale og teknologiske løsninger, vil der skabes en større og bredere efterspørgsel efter digitale sundhedsløsninger og velfærdsteknologi, hvilket, i samspil med anbefaling 7, må forventes at kunne skabe bedre vilkår for virksomheder indenfor netop disse områder.


Anbefaling 7: Der skal sikres bedre rammer for hurtig ibrugtagning af dokumenteret arbejdskraftsbesparende teknologi 

Af anbefalingen fremhæves det blandt andet, at der skal ske modernisering af lovgivningen, så den understøtter udvikling, anvendelse og implementering af datadrevet teknologi i hele sundhedsvæsenet. 


Det er godt nyt for virksomheder som udvikler, producerer og leverer digitale sundhedsløsninger og velfærdsteknologi, herunder medicinsk udstyr, hvis der kommer fornyet fokus på at sikre, at processen fra udvikling til ibrugtagning smidiggøres.


Samtidig understreges det i anbefalingen, at de juridiske rammer for deling af data og kendskabet hertil skal styrkes, så der er færre juridiske barrierer for deling af data på tværs af sundhedsvæsenet.


Alle aktører i sundhedsvæsenet vil formegentlig hilse dette velkomment. Man kan kun gisne om, hvorvidt denne ambition kan opretholdes, hvis Danmark skal implementere EU’s ambitiøse planer indenfor deling af sundhedsdata, European Health Data Space (EHDS). 


Bech-Bruuns kommentarer

Robusthedskommissionens anbefalinger ser ud til generelt at blive hilst velkommen af en lang række af de aktører som er en del af eller interagerer på sundheds- og ældreområdet.


Måtte de nye anbefalinger fra Robusthedskommissionen helt eller delvist udmønte sig i konkrete politiske tiltag, bør det også sikres, at private aktører undervejs og efterfølgende inddrages for at sikre de bedste rammer for fremtidens sundheds- og ældreområde.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nye rammevilkår skal fremme VE-anlæg på land
Nye rammevilkår skal fremme VE-anlæg på land
02/01/2024
Energi og forsyning, Offentlig ret
Kan kommuner yde anlægsstøtte til private aktører, der varetager både kommunale og ikke-kommunale opgaver?
Kan kommuner yde anlægsstøtte til private aktører, der varetager både kommunale og ikke-kommunale opgaver?
11/01/2024
Stats- og forvaltningsret, Offentlig ret
Arealudviklingsselskaber - husk fusionskontrolreglerne
Arealudviklingsselskaber - husk fusionskontrolreglerne
05/02/2024
Konkurrenceret, Fast ejendom og entreprise, Offentlig ret
Kommune frifindes for ansvar i opsigtsvækkende og medieomtalt sag om én mors mishandling af egne børn
Kommune frifindes for ansvar i opsigtsvækkende og medieomtalt sag om én mors mishandling af egne børn
09/02/2024
Offentlig ret, Stats- og forvaltningsret
Rørført CO2 – nyt lovforslag på vej
Rørført CO2 – nyt lovforslag på vej
01/03/2024
Miljøret, Energi og forsyning, Offentlig ret
Hvad har cybersikkerhed med offentlige kontrakter at gøre – NIS2 i et udbudsretligt lys
Hvad har cybersikkerhed med offentlige kontrakter at gøre – NIS2 i et udbudsretligt lys
26/04/2024
Udbud, Offentlig ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted