Forslag til ny dansk lov om forretningshemmeligheder fremsat

Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af forretningshemmeligheder (2016/943/EU). Med lovforslaget kan danske virksomheder se frem til et styrket fokus på beskyttelse af deres forretningshemmeligheder og knowhow.


Erhvervsministeren har i går fremsat forslag til ”lov om forretningshemmeligheder”. Lovforslaget er i store træk identisk med lovudkastet, der blev sendt i høring den 6. oktober 2017, som du kan læse vores bemærkninger til her.

Det netop fremsatte lovforslag indarbejder delvis de indkomne høringssvars anbefalinger. En række høringssvar udtrykte blandt andet kritik af, at bemærkningerne til lovudkastet unødvendigt begrænsede danske virksomheders adgang til ”reverse engineering”. Den gængse definition af ”reverse engineering” er, at der foretages en teknisk, kemisk eller lignende undersøgelse af et produkt, der er tilgængeligt på markedet for derigennem at afdække de bagvedliggende forretningshemmeligheder. I bemærkninger til lovudkastets definition af forretningshemmeligheder fremgik det, at visse - væsentlige - former for reverse engineering ikke ville udgøre en lovlig erhvervelse af forretningshemmeligheder. Denne bemærkning er ikke fastholdt i lovforslaget. Bech-Bruun anser det som meget positivt for danske virksomheder, at denne unødvendige begrænsning i adgangen til at udføre ”reverse engineering” ikke er opretholdt.

Et af direktivets hovedprincipper er beskyttelsen af ytringsfrihed, herunder for medier og arbejdstagere og –repræsentanter (særligt whistleblowere). Erhvervsministeren har i det netop fremsatte lovforslag vurderet det nødvendigt at indskrive direkte i lovteksten, at sådanne ytringer er undtaget for retsforfølgelse, selvom de omfatter erhvervshemmeligheder.

Derimod har Erhvervsministeren ikke fulgt flere anbefalinger om, at virksomhederne skal kunne anvende bevissikringsreglerne med henblik på at styrke mulighederne for at håndhæve over for misbrug af forretningshemmeligheder. Det er Bech-Bruuns opfattelse, at det er ganske uhensigtsmæssigt, at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for, at der kan gennemføres bevissikring på baggrund af misbrug af forretningshemmeligheder.


Lovforslagets væsentligste elementer

• Begrebet ”Forretningshemmeligheder” defineres. Definitionen læner sig op ad hidtidig retspraksis’ definition af begrebet. Ligeledes defineres ulovlig erhvervelse, misbrug og videregivelse af forretningshemmeligheder med inspiration i gældende retspraksis herom.


• Søgsmålsfrister introduceres. Indehaveren af forretningshemmeligheder skal anmode om midlertidigt forbud/påbud eller anlægge retssag om overtrædelse af reglerne inden for seks måneder. Det er dog fortsat uklart, hvorledes disse frister vil skulle beregnes i praksis.


• Sanktionsmulighederne ved overtrædelse af reglerne inkluderer som noget nyt beslaglæggelse og udlevering af krænkende produkter. Endvidere udvides de økonomiske beføjelser, så en virksomhed kan opnå økonomisk godtgørelse i tillæg til erstatning.


• Retten kan undtagelsesvist tillade fortsat misbrug af forretningshemmeligheder mod sikkerhedsstillelse eller økonomisk godtgørelse til indehaveren af forretningshemmeligheden.


• Markedsføringslovens § 23 (som regulerer forbuddet mod uretmæssig anvendelse og videregivelse af erhvervshemmeligheder for personer, der var tilknyttet en virksomhed) ophæves.

Tidsplan

Folketingets første behandling af lovforslaget er sat på dagsordenen den 23. januar 2018. I henhold til EU-direktivet (2016/943/EU) skal medlemsstaterne senest den 9. juni 2018 have implementeret direktivet i national lovgivning.

 



 

---