Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Vestre Landsret: Speditør medvirkende til overtrædelse af cabotageregler

NJORD Law Firm
30/05/2018
Vestre Landsret: Speditør medvirkende til overtrædelse af cabotageregler

Vestre Landsret har for nyligt afsagt dom i en sag, hvor en rumænsk chaufførs kørsel i Danmark ansås for at være i strid med reglerne i Cabotage-forordningen (EU-forordning nr. 1072/2009). Sagen er bemærkelsesværdig, idet både det polske vognmandsfirma, som chaufføren var udlejet til, og en dansk speditør i samme koncern som den polske vognmand, var tiltalt og blev dømt som henholdsvis ansvarlig og medvirkende til chaufførens overtrædelser af cabotagereglerne.





Mange store danske transportvirksomheder vil ofte disponere over en udenlandsk vognmands biler og chauffører, så dommen kan få vidtrækkende betydning. Afgørelsen lader dog til, at være meget konkret begrundet.

Ifølge cabotage-forordningen er det den transportvirksomhed, som har fællesskabstilladelse og har ansat chaufføren til kørslen, som er ansvarlig for, at cabotagereglerne overholdes. I denne sag lagde Vestre Landsret således ikke vægt på ansættelsesforholdet.

Baseret på de almindelige regler om medvirken i straffelovens § 23, konstaterede Vestre Landsret, at den danske speditør, som havde disponeret over køretøjet i forbindelse med cabotagekørslen, skulle straffes med bøde, idet retten lagde afgørende vægt på, at der havde været en sammenblanding af aktiviteterne hos den polske vognmand og den danske speditør. Der var personsammenfald mellem ledelsen i selskaberne, fordi direktøren i speditørvirksomheden samtidig var kørselsleder i det polske vognmandsfirma. Derudover blev kontrol af chaufførernes køre- og hviletider foretaget fra den danske speditørs kontor, som også havde etableret diverse faciliteter for chauffører og køretøjer.

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Artikler, der kunne være relevante for dig
Lovvalg og regres ved skader forvoldt af trækkere med tilkoblede trailere i udlandet – Ny Højesteretsafgørelse
Lovvalg og regres ved skader forvoldt af trækkere med tilkoblede trailere i udlandet – Ny Højesteretsafgørelse
22/10/2025
Forsikringsret og erstatningsret, Transportret, Kontraktret
Omfatter reklamationsreglen i NSAB 2015 også speditørens påståede misligholdelse af en rammekontrakt?
Omfatter reklamationsreglen i NSAB 2015 også speditørens påståede misligholdelse af en rammekontrakt?
24/10/2025
Transportret, Kontraktret, Søret, Compliance
Transportør ansvarsfri for brandskade på gods forårsaget ved grov uagtsomhed under losning fra skib
Transportør ansvarsfri for brandskade på gods forårsaget ved grov uagtsomhed under losning fra skib
05/01/2026
Transportret, Forsikringsret og erstatningsret
Arbejdsudleje i transportsektoren præciseret – det skal du være opmærksom på
Arbejdsudleje i transportsektoren præciseret – det skal du være opmærksom på
09/03/2026
Skatte- og afgiftsret, Ansættelsesret og arbejdsret, Transportret
Dom om spørgsmål om speditør havde overfaktureret fragt for “odd-size”-forsendelser
Dom om spørgsmål om speditør havde overfaktureret fragt for “odd-size”-forsendelser
25/03/2026
Retssager og voldgift, Transportret, Søret, Kontraktret
Dom om ansvar for ulovlig tilbageholdelse af skib for bunkerskrav
Dom om ansvar for ulovlig tilbageholdelse af skib for bunkerskrav
18/05/2026
Søret, Transportret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted