Vedtægtsændringer i fonde

Hvordan og hvornår kan vedtægterne i en fond ændres – og hvornår er det som udgangspunkt ikke muligt at ændre fondes vedtægter?

DELACOUR bringer i løbet af 2018 en ny artikelserie om regulering af fonde. Artikelserien sætter fokus på fondsbestyrelsens arbejde i de mindre erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde. Du kan læse tidligere relaterede artikler i vores samling her.


Vedtægtsændringer i fonde

I denne artikel giver vi et indblik i, hvordan og hvornår vedtægterne i en fond kan ændres – og hvornår det som udgangspunkt ikke er muligt at ændre fondes vedtægter.

Fondens vedtægter er fondens grundlov, som fastsætter, hvad fonden må og ikke må – naturligvis inden for rammerne af fondslovgivningen. Vedtægterne fastsætter eksempelvis, hvad fondens midler skal anvendes til (formålsbestemmelsen), hvilke regler der gælder for valg til bestyrelsen mv.

Fondens stifter fastlægger vedtægterne ved stiftelsen. Enhver senere ændring kræver tilladelse fra fondsmyndigheden. Det gælder også selvom der står i vedtægterne, at vedtægtsændringer ikke kræver tilladelse! Der er ingen bagatelgrænse, og enhver ændring, uanset hvor lille den er, kræver tilladelse fra fondsmyndigheden.

Civilstyrelsen er fondsmyndighed for de ikke-erhvervsdrivende fonde og skal – i nogle tilfælde – også godkende vedtægtsændringer i erhvervsdrivende fonde. Sagsbehandlingstiden hos Civilstyrelsen er i øjeblikket over 6 måneder, så det er vigtigt at være tidligt ude, hvis bestyrelsen ønsker at ændre vedtægterne, og at anmodningen om vedtægtsændringer er egnet til at sikre hurtig behandling hos Civilstyrelsen.

Når fondsmyndigheden skal tage stilling til om der kan gives tilladelse til en vedtægtsændring, er hovedhensynet at vedtægterne fortsat skal være i overensstemmelse med stifterens vilje. Som udgangspunkt er vedtægterne ved stiftelsen netop et udtryk for stifterens vilje. Enhver ændring i vedtægterne skal derfor være nødvendig eller klart hensigtsmæssig, da den umiddelbart må antages at bevæge vedtægterne væk fra stifterens vilje.

Fondsmyndigheden vil derfor også kunne tillægge det betydning, hvis vedtægtsændringerne kan begrundes med stifterens tilkendegivelse af et ønske om ændring. Det er dog ikke afgørende, da stifteren som udgangspunktet ikke må udøve kontrol med fonden – en fond er per definition en formue, der er adskilt fra stifterens formue.

Hvis bestemmelser i fondens vedtægter er blevet umulige at efterleve (eller tæt på umulige), vil det typisk være en begrundelse der kan udløse tilladelse til at ændre vedtægterne. Men de nye vedtægtsbestemmelser (efter ændringerne) skal fortsat afspejle stifterens vilje (på stiftelsestidspunktet) bedst muligt, så det er ikke en mulighed at ændre fondens vedtægter efter forgodtbefindende. Fondsmyndigheden har også mulighed for at ændre vedtægtsbestemmelser uden bestyrelsens godkendelse, hvis det viser sig, at vedtægterne er i strid med lovgivningen eller i strid med fondens oprettelsesdokument.

Bestyrelsen skal dokumentere behovet for de ønskede vedtægtsændringer for at opnå fondsmyndighedens tilladelse. Det er også vigtigt, at anmodningen om tilladelse er understøttet af en god redegørelse der forklarer baggrunden. Hvis det er relevant for de ønskede ændringer, kan redegørelsen vedlægges en udtalelse fra revisor eller stifteren.

I marts måned bringer vi en ny artikel om fondes vedtægtsændringer, hvor vi både beskriver en række eksempler fra praksis hvor der er givet tilladelse til vedtægtsændringer og eksempler hvor tilladelsen blev nægtet.

 

---