Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Væsentlige transaktioner med nærtstående parter skal godkendes og offentliggøres

Kromann Reumert
23/09/2019
Væsentlige transaktioner med nærtstående parter skal godkendes og offentliggøres
Kromann Reumert logo
Den 10. juni 2019 trådte reglerne i selskabsloven om godkendelse og offentliggørelse af transaktioner med nærtstående parter i kraft. Reglerne skal sikre, at der er tilstrækkelig gennemsigtighed for aktionærer i børsnoterede selskaber, og at transaktioner med nærtstående parter gennemføres på almindelige markedsmæssige vilkår.

Reglerne stiller blandt andet krav om, at bestyrelsen forhåndsgodkender væsentlige transaktioner med nærtstående parter, og at der indføres en intern procedure for vurdering af, om en transaktion er væsentlig og dermed kræver bestyrelsens godkendelse. Derudover skal væsentlige transaktioner af en vis størrelse offentliggøres, når de indgås med nærtstående parter.


Hvilke transaktioner skal godkendes?


Efter selskabslovens § 139 d skal væsentlige transaktioner mellem selskabet og dets nærtstående parter godkendes af bestyrelsen, inden transaktionen gennemføres. Væsentlighedsvurderingen er konkret og er ikke nærmere defineret i loven, men ifølge forarbejderne skal der tages udgangspunkt i de regnskabsmæssige standarder. Det vil sige, at bestyrelsen skal foretage vurderingen af væsentlighed i overensstemmelse med de almindelige regler for vurdering af væsentlighed, der anvendes i forbindelse med udarbejdelse af selskabets regnskab. Bestyrelsen skal endvidere indføre en procedure for periodevise vurderinger af transaktioner med nærtstående parter.


Hvem er selskabets nærtstående?


Nærtstående parter defineres i overensstemmelse med regnskabsstandarden IAS24 og skal tilpasses i henhold til selskabets egen definition heraf. Det vil sige, at selskabet skal anvende den definition af nærtstående, der anvendes ved udarbejdelse af regnskaber. Generelt inkluderer nærtstående parter:

i) medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre nøglepersoner i selskabets ledelse samt disse personers nære familiemedlemmer
ii) juridiske enheder, hvor personer omfattet af pkt. i) har bestemmende eller betydelig indflydelse
iii) selskabets koncernforbundne og associerede virksomheder, såfremt personer omfattet af pkt. i) har bestemmende eller betydelig indflydelse deri.



Hvilke transaktioner skal offentliggøres?


Ikke alle transaktioner, der skal godkendes, skal offentliggøres. Transaktioner med nærtstående parter skal offentliggøres hurtigst muligt, såfremt dagsværdien af transaktionen udgør:

  • 10 % eller mere af selskabets samlede aktiver, eller

  • 25 % eller mere af resultatet af den primære drift i henhold til det seneste offentliggjorte koncernregnskab.


Såfremt der ikke udarbejdes koncernregnskab, skal vurderingen foretages med udgangspunkt i det seneste offentliggjorte årsregnskab. Hvis der foretages flere transaktioner inden for samme regnskabsår med samme nærtstående part, skal der ske offentliggørelse, når summen af transaktionernes værdi overstiger én af beløbsgrænserne.

Offentliggørelse skal ske hurtigst muligt, efter der er indgået en bindende aftale, og altså ikke først på et eventuelt senere tidspunkt, hvor ydelserne udveksles. Forarbejderne til selskabsloven kommer ikke nærmere ind på, hvad der menes med "hurtigst muligt", men det vil som regel indebære, at der skal ske offentliggørelse på den dag, hvor aftalen indgås.
Offentliggørelse skal ske på selskabets hjemmeside og skal være tilgængelig i fem år. Der er således ikke krav om, at der udsendes en selskabsmeddelelse, og det er værd at bemærke, at Nasdaq Copenhagen i sine udstederregler fra 1. juli 2019 har slettet pligten til at offentliggøre transaktioner mellem nærtstående parter, idet dette nu reguleres af selskabsloven.


Hvordan implementeres de nye regler i praksis?


Det er vores anbefaling, at de nye krav til offentliggørelse implementeres i selskabets interne regler til sikring af overholdelse af oplysningsforpligtelsen, og at proceduren for periodevise vurderinger af transaktioner med nærtstående parter implementeres i bestyrelsens forretningsorden og bestyrelsens årshjul. Der gælder på nuværende tidspunkt ingen formkrav til, hvordan en sådan intern procedure skal udformes, eller hvad der nærmere ligger i begrebet periodevise. Det er derfor vores anbefaling, at proceduren tilpasses det enkelte selskabs virksomhed, og at vurderingerne  udgør et fast punkt på bestyrelsens agenda, for eksempel en gang om året. Det er også relevant at sikre, at de ledende medarbejdere (der i denne henseende betragtes som nærtstående) informeres om pligten til at indhente forhåndsgodkendelse, inden de indgår transaktioner med selskabet.

Kontakt os, hvis I ønsker konkret rådgivning til, hvordan I sikrer opfyldelse af de nye krav.

 

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad skal en ejeraftale mellem virksomhedsejere indeholde?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad skal en ejeraftale mellem virksomhedsejere indeholde?
Hvad bør man overveje at have med i en ejeraftale mellem to eller flere ejere af en virksomhed? Advokat med speciale ejeraftaler, Niklas Nyborg, kommer med med input og inspiration til hvad aftalen bør indeholde.
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Hvorfor er det så vigtigt at have en ejeraftale mellem ejerne af små og mellemstore virksomheder? Fordi fordi Selskabsloven ikke tager stilling til mange af de helt væsentlige forhold, som typisk opstår mellem ejerne. Bliv klogere i denne episode og få gode input til hvordan du kommer i gang samt hvad en ejeraftalen skal indeholde.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Tidligere direktør og eneejer frifundet for konkurskarantæne
Tidligere direktør og eneejer frifundet for konkurskarantæne
08/04/2025
Selskabsret, Fast ejendom og entreprise, Insolvens og rekonstruktion
Kapitalejerlån er igen lovlige
Kapitalejerlån er igen lovlige
24/04/2025
Skatte- og afgiftsret, Selskabsret
Aktionærlån
Aktionærlån
14/05/2025
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Husk fristen for skattefri virksomhedsomdannelse den 30. juni
Husk fristen for skattefri virksomhedsomdannelse den 30. juni
10/06/2025
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Mulighed for at undgå lagerbeskatning af selskabers nynoterede porteføljeaktier
Mulighed for at undgå lagerbeskatning af selskabers nynoterede porteføljeaktier
10/06/2025
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Mellemholdingselskaber – Ophør af beskatning af porteføljeaktier
Mellemholdingselskaber – Ophør af beskatning af porteføljeaktier
10/06/2025
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted