I en vareregres mellem en ladningsejers vareforsikring og en transportør opstod der uenighed om sagens værneting. Vareforsikringen mente, at der var værneting i Danmark, da dette fremgik af de generelle betingelser for ladningsejernes koncern, som også var vedtaget mellem transportøren og et andet selskab i ladningsejerens koncern. Transportøren mente, at betingelserne ikke kunne gælde for dette forhold, da de ikke var aftalt med det selskab, der anlagde sagen. Retten var enig i, at værnetingsklausulen ikke var vedtaget mellem de aktuelle parter og afviste derfor sagen.
Efter beskadigelse på en transporteret vindmølle, krævede ladningsejerens forsikringsselskab erstatning fra transportøren. Der opstod uenighed om, hvor erstatningssagen havde værneting, og Sø- og Handelsretten skulle derfor træffe en delafgørelse om dette spørgsmål.
Uenigheden opstod da ladningsejeren mente, at dennes generelle betingelser for havnearbejde fandt anvendelse på aftalen mellem parterne. I betingelserne var der en værnetingsklausul om værneting i Danmark. Betingelserne var vedtaget i en tilsvarende aftale mellem transportøren og et andet selskab i ladningsejerens koncern. Ladningsejeren mente, at siden andet ikke var aftalt, måtte de generelle betingelser også finde anvendelse i dette tilfælde.
Transportøren anerkendte, at betingelserne var vedtaget med det andet selskab. Men dette betød ikke, at det samme gjorde sig gældende i den aktuelle aftale. De generelle betingelser var heller ikke blevet nævnt i forhandlingen af aftalen mellem de aktuelle parter. Transportøren mente derfor, at sagen ikke havde værneting i Danmark.
Transportøren argumenterede for, at princippet om aftalers relativitet gælder i dansk ret. Efter dette princip, er en aftale kun forpligtende for de parter, der specifikt er angivet i aftalen. Derfor kunne en aftale mellem transportøren og det andet selskab i ladningsejerens koncern ikke være bindende i forholdet mellem transportøren og den aktuelle ladningsejer.
Sø- og Handelsretten: Aftale om dansk værneting ikke vedtaget mellem de aktuelle parter
Retten fandt, at anvendelsen af værnetingsklausulen i ladningsejerens generelle betingelser ville forudsætte, at der var indgået en skriftlig aftale mellem parterne herom. Da der ikke var indgået nogen kontrakt om dette, havde sagen ikke dansk værneting og blev derfor afvist.
IUNO mener
Det er almindeligt, at parter opererer med standardbetingelser. Det ses også ofte, at ladningsinteresser i dag bruger sine egne standardbetingelser overfor en transportør med værnetingsaftaler. Det er også almindeligt, at de indeholder bestemmelser om, at de skal gælde for alle selskaber i ladningsinteressens koncern. Sagen her viser, at selv sådanne betingelser, når de er aftalt, ikke altid slår igennem sådan som ladningsinteressen havde tænkt. IUNO anbefaler derfor, at parter, uanset om de er ladningsinteresser eller transportører, sørger for at der er tydeligt henvist til deres standardbetingelser i enhver aftale.
[Sø- og Handelsrettens dom i sag BS53988/2019-SHR af 2. november 2020]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
-medium.jpg)
